Klage over ventetid på MR-scanning.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for manglende instruks vedrørende bestilling af MR-scanning og andre undersøgelser efter konferencebeslutning på neurologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af den 27. juni 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af den 9. og den 10. august 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0761321

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2007

Speciale:

Neurologi, Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for manglende instruks vedrørende bestilling af MR-scanning og andre undersøgelser efter konferencebeslutning på neurologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 27. juni 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 9. og den 10. august 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


havde haft neurologiske symptomer fra primært arme og ben siden marts 2005. Hun var derfor blevet henvist til neurologisk ambulatorium, Sygehus X, af speciallæge i reumatologi på baggrund af mistanke om dissemineret sklerose, svulst eller nervesygdom.

Den 10. maj 2005 blev der foretaget MR-scanning af halshvirvlerne uden kontrast på et andet hospital.

Den 27. juni 2005 blev hun undersøgt i neurologisk ambulatorium af 1. reservelæge B. 1. reservelægen besluttede at gennemse MR-scanningen med Sygehus Xs røntgenlæger og herefter tage stilling til videre plan, og tog derfor MR-scanningen med til røntgenkonference samme dag.

Ved røntgenkonferencen blev det vurderet, at billederne var suspekte for dissemineret sklerose, og det blev besluttet at skulle indkaldes til undersøgelse af rygmarvsvæske (lumbalpunktur). Ved den lejlighed skulle der endvidere udfyldes MR-kontrolskema med henblik på supplerende MR-scanning af hjernen og halshvirvler. MR-scanningen skulle laves subakut, ligesom der skulle foretages en klinisk vurdering af indenfor 1 måned.

Der blev ikke sendt indkaldelse til som planlagt, og der blev heller ikke bestilt MR-scanning

Da den 23. juli 2005 ikke havde hørt fra neurologisk afdeling, skrev hun til afdelingen og spurgte til det videre forløb, herunder ventetid til undersøgelse.

Overlæge C bestilte den 8. august 2005 MR-scanning af hjernen og halshvirvlerne, og samtidig blev det aftalt, at fik en tid hos ham den 9. august 2005 med henblik på lumbalpunktur.

Overlæge C så den 9. august 2005 i neurologisk ambulatorium. Hun var dog utilfreds med, at hun skulle vente på MR-scanning og forlod ambulatoriet uden at få taget den planlagte lumbalpunktur. Overlægen henviste hende derfor direkte til undersøgelse i privat regi, da han formodede, at ventetiden til undersøgelse på Sygehus X kunne overstige 2 måneder.

fik foretaget MR-scanning i privat regi den 8. september 2005.

Den 4. oktober 2005 blev set i neurologisk ambulatorium med henblik på lumbalpunktur, svar på MR scanningen fra den 8. september 2005, samt planlægning af det videre forløb.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At det var uforsvarligt, at MR-scanning den 9. august 2005 blev udskudt yderligere to måneder.

Det er herved anført, at ved undersøgelse den 27. juni 2005 fik konstateret forandringer i nakken, som var enten kræft eller sklerose. Det er videre anført, at hun fik oplyst, at der var behov for en ny og større scanning af hjerne og hals, og at ventetiden herpå var maksimalt 2 måneder. Det er yderligere anført, at den 9. august 2005 blev informeret om, at der ved en fejl ikke var sket indstilling til MR-scanning, og at hun derfor måtte vente yderligere 2 måneder på at få en sådan undersøgelse udført.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med manglende instruks vedrørende bestilling af MR-scanning og andre undersøgelser efter konferencebeslutning på neurologisk afdeling, Sygehus X.

1.reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. juni 2005 i neurologisk afdeling, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1.reservelægen den 27. juni 2005 havde udfærdiget en henvisning til supplerende MR-scanning, i stedet for at overlade dette til en kollega i forbindelse med den planlagte konsultation inden for en måned.

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. og den 10. august 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 27. juni 2005, at blev undersøgt i neurologisk ambulatorium af 1. reservelæge B. Hun var blevet henvist dertil af speciallæge i reumatologi, idet MR-scanning foretaget den 10. maj 2005 havde vist forandringer i rygmarven, der kunne tyde på dissemineret sklerose (DS), svulst (tumor) eller nervesygdom (transversel myelitis).

Det fremgår videre af journalen, at havde haft symptomer i form af varierende føleforstyrrelser. 1. reservelæge B foretog en objektiv neurologisk undersøgelse, hvorved der blev fundet normale forhold. 1. reservelægen vurderede, at billederne fra MR-scanningen foretaget den 10. maj 2005 skulle forelægges røntgenlægerne på røntgenkonference samme dag, hvorefter der kunne tages stilling til den videre plan. skulle herefter have skriftlig besked.

Ifølge journalen den 27. juni 2005 blev MR-scanningen diskuteret på røntgenkonference, hvor det blev vurderet, at der formentlig var tale om en MS-læsion i rygmarven. Det blev derfor besluttet at indkalde indenfor en måned med henblik på en rygmarvsprøve (lumbalpunktur). Ved denne kontrol skulle der endvidere udfyldes et MR-kontrolskema med henblik på henvisning til supplerende MR-scanning, hvor også hjernen (cerebrum) samt halshvirvlerne (columna cervicalis) skulle scannes. Scanningen skulle foregå med indgivelse af kontrast. 1. reservelæge B anførte derfor i journalen, at der skulle sendes et brev med indkaldelse til .

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge B iværksatte relevante undersøgelser af og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede i forbindelse med konsultationen i neurologisk ambulatorium den 27. juni 2005.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den den 27. juni 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelægen den 27. juni 2005 havde udfærdiget en henvisning til supplerende MR-scanning, i stedet for at overlade dette til en kollega i forbindelse med den planlagte konsultation inden for en måned.

Det fremgår af klagen, at den 23. juli 2005 endnu ikke havde modtaget en indkaldelse, hvorfor hun sendte en skriftlig rykker til neurologisk afdeling.

Det er nævnets vurdering, at der på neurologisk afdeling burde have været en procedure, der sikrede, at den konferencebeslutning, der blev truffet den 27. juli 2005 blev effektueret, og at således blev indkaldt til kontrol indenfor en måned.

Nævnet finder således, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med manglende instruks vedrørende bestilling af MR-scanning og andre undersøgelser efter konferencebeslutning på neurologisk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 8. august 2005, at overlæge C iværksatte indkaldelse
af til MR-scanning af hjernen og halshvirvlerne på Sygehus X. Overlægen anførte i journalen, at såfremt ventetiden var mere end 2 måneder, kunne der henvises til MR-scanning i privat regi. Videre indkaldte overlægen til ambulant kontrol med henblik på lumbalpunktur den følgende dag.

Ifølge journalen den 9. august 2005 mødte til kontrol i neurologisk ambulatorium ved overlæge C. Idet hun var utilfreds med at skulle vente yderligere på den supplerende MR-scanning, forlod hun dog ambulatoriet. Det blev herefter besluttet af overlægen i samråd med afdelingschef A, at der skulle foretages henvisning til MR-scanning i privat regi med det samme på grund af de utilsigtede forsinkelser i forløbet.

Det fremgår af MR-beskrivelsen, at den 8. september 2005 fik foretaget MR-scanning med kontrast af hjerne og halshvirvler i privat regi.

Det fremgår videre af journalen den 4. oktober 2005, at var indkaldt til undersøgelse i neurologisk ambulatorium med henblik på lumbalpunktur, hvilket hun dog ikke ønskede.

Det er nævnets vurdering, at overlæge C behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er videre nævnets vurdering, at det ikke var sundhedsfagligt uforsvarligt af overlæge C ikke at fremskynde de supplerende undersøgelser mere end det skete, idet der forelå en stabil klinisk tilstand og ingen forhold, der tilsagde at fremskynde undersøgelserne yderligere.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. og den 10. august 2005 i neurologisk ambulatorium, Sygehus X.