Klage over manglende konstatering af lymfekræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af i perioden fra den 11. november 2005 til den 19. april 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af den 13. december 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0761929

Offentliggørelsesdato:

20. november 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 11. november 2005 til den 19. april 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 13. december 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


henvendte sig den 11. november 2005 første gang telefonisk til praktiserende læge A på grund af smerter i brystet, hvor lægen gav vejledning og instruerede hende i at henvende sig ved vedvarende brystsmerter.

konsulterede første gang læge As kompagnon praktiserende læge B den 13. december 2005. Hun klagede over, at hun havde ondt ved brystbenet. Smerterne var især til stede i hvile, og der var ingen relation til anstrengelser. Samtidig klagede hun over anfaldsvis hjertebanken. Læge B vurderede på baggrund af sin undersøgelse, at der ikke var tale om hjertelidelse eller anden alvorlig sygdom, men opfattede umiddelbart symptomerne som forårsaget af stress, nervøsitet eller manglende motion og for lidt søvn. Han henviste til undersøgelse, hvor prøverne den 13. december 2005 viste normale forhold.

Et lægevagtsnotat var tilsendt de to praktiserende læger, hvoraf det fremgår, at den 14. januar 2006 havde haft flere anfald med ubehag i brystet og hjertebanken, hvorfor hun blev henvist til skadestuen, , med henblik på akut EKG.

Læge A så igen den 17. februar 2006, hvor atter klagede over smerter i brystet, og hun fortalte samtidig, at hun havde silikonebrystprotese i begge bryster, hvorfor læge A tolkede smerterne som udgående fra brystproteserne og ordinerede Diclon 50 mg x 2 mod smerter.

Læge B så igen den 7. marts 2006 i forbindelse med en forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft samt til receptfornyelse på p-piller.

Den 17. marts 2006 kom til læge A på grund af fortsatte smerter, som primært tolkedes som muskulært betingede. Lægen henholdt sig til de tidligere normale blodprøver og tilrådede massage, udspændingsøvelser samt motion.

Den 22. marts 2006 henvendte sig på grund af blod i afføringen. Læge A fandt ved undersøgelse endetarmens slimhinde glat og uden svulster samt mørkerød lige over den interne lukkemuskel uden synlig blødning eller svulster. havde på det tidspunkt taget en del Kodimagnyl og Panodil mod smerter. Lægen tilskrev blødningen forbruget af Kodimagnyl, som blev indstillet (seponeret). Lægen behandlede med Proctosedyl stikpiller, og henviste hende til kirurg på grund af fortsat blødning med henblik på kikkertundersøgelse af tyktarmen. Denne undersøgelse viste den 5. april 2006 normale forhold, og sygdomsbilledet blev af speciallæge tolket som blødende betændelsestilstand (hæmoragisk proktit) og behandlet med Entocort Klysmata i 1 uge.

Læge A så den 19. april 2006 igen og fandt en forstørret kirtel på venstre side af halsen samt i begge armhuler. Endvidere var der små knuder på forsiden af brystet under huden. På mistanke om alvorlig lidelse blev der taget nye blodprøver med henblik på videre udredning. Prøverne den 21. april 2006 viste sænknings-reaktion på 37, men normal differentialtælling. Samlet gav prøverne således ikke lægen mistanke om ondartet lidelse.

blev den 25. april 2006 indlagt via vagtlæge på grund af vejrtrækningsbesvær og fik ifølge scanning diagnosen malignt lymfom stadium IV, næsten samtlige organsystemer var involverede. Den 28. april 2006 blev der fjernet en lymfeknude med henblik på histologisk undersøgelse. Samtidig blev overflyttet til akut opstart af kemoterapi. Hun blev i perioden fra den 28. til den 31. maj 2006 indlagt på neurokirurgisk afdeling, , med blodprop eller blødning i hjernen, ligesom hun var i kemoterapibehandling for aggressiv ALL (leukaemia lymphoblasticae acutae), det vil sige akut leukæmi.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At i september og oktober 2005 ikke modtog korrekt behandling, samt at journalføringen var mangelfuld.

har herved anført, at hun burde være henvist til en speciallæge. har videre anført, at lægen ikke reagerede på et blodprøvesvar.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af .

Begrundelse


Ifølge journalen havde den 11. november 2005 en telefonisk henvendelse til læge på grund af brystsmerter, og der blev givet vejledning.

Videre ifølge journalen var der den 13. december 2005 en konsultation på grund af anfaldsvis hjertebanken. havde ondt ved sternum (brystben) i hvile. Dette var ikke anstrengelsesudløst. Hun sov måske for lidt, og motionerede for tiden ikke. Der blev foretaget normal stetoskopi (normal lytteundersøgelse af hjertet). Hun var byldeøm ved venstre sternalrand, men der var ellers intet at bemærke. Blodtrykket var normalt (BT 125/85). Hun blev henvist til laboratorium med henblik på blodprøvetagning.

Det er nævnets vurdering, at læge B ved denne konsultation foretog en relevant klinisk undersøgelse for brystsmerter med lytteundersøgelse, blodtryksmåling samt blodprøver.

Det er videre nævnets vurdering, at den ømhed, som angav langs venstre side af brystbenet, relevant kunne forklares ved manglende søvn og motion.

Det er endelig nævnets vurdering, at dette ikke burde have givet umiddelbar mistanke om lymfekræft.

Ifølge resultaterne fra blodprøvetagning viste svarene, at blodprocent, blodets sammensætning og stofskifte var normalt. Der var en ganske let forhøjet blodsænkning.

blev den 14. januar 2006 set af lægevagten på grund af anfaldsvis hjertebanken og sendt til skadestuen med henblik på akut EKG.

Videre ifølge journalen var der den 17. februar 2006 en konsultation på grund af brystsmerter, og der blev vurderet, at smerterne formentlig var i relation til brystprotese, hvorfor der blev ordineret smertestillende medicin af typen NSAD = gigtmedicin.

Den 7. marts 2006 blev der ifølge journalen foretaget celleskrab for livmoderhalskræft, der viste normale forhold.

Ifølge journalen var der den 22. marts 2006 en konsultation på grund af blødning på afføring i 14 dage. Der blev foretaget undersøgelse af endetarmen (rektaleksploration), der viste glat slimhinde ingen tumores, og kikkertundersøgelse af endetarmen (anoskopi) viste mørkerød slimhinde lige over interne lukkemuskel, der var ingen pågående blødning eller tumores. havde ifølge journalen taget en del Kodimagnyl og Panodil (begge smertestillende håndkøbspræparater) på grund af smerter i bryst og ryg. Det blev vurderet, at smerterne var muskelrelaterede, og det blev noteret, at hun var startet på motion og massage. Lægen ordinerede ophør med Kodimagnyl, og ordinerede stikpiller mod hæmorroider og rifter i tarmen.

Den 28. marts 2006 blev henvist til kirurg på grund af fortsat blødning fra endetarmen. Denne undersøgelse viste normale forhold.

Den 10. april 2006 var til konsultation på grund af hævede kirtler. Der var forstørret kirtel på venstre side af halsen samt i begge axiller (armhuler), små knuder på forsiden af thorax (brystkassen) under huden, og hun klagede over smerter gennem 9 måneder. Lægen ordinerede på den baggrund laboratorieundersøgelse af blod med henblik på undersøgelse af blodets sammensætning. Herefter blev henvist til videre udredning.

Den 22. april 2006 blev set af lægevagten på grund af trykkende smerter i brystet og blev henvist til skadestuen med henblik på akut EKG, hvorefter hun blev indlagt på medicinsk afdeling.

Nævnet kan oplyse, at lymfekræft er en kræftform, som angriber det lymfatiske van. Symptomerne er meget få: nattesved, vægttab, smerter på grund af tryk, samt det, som oftest fører patienten til læge, hævede lymfekirtler på hals, i armhuler og i lysken.

Nævnet kan videre oplyse, at diagnosen stilles ved scanning og biopsi, og behandlingen er kemoterapi.

Det er på baggrund af gennemgang af det foreliggende nævnets vurdering, at læge A og læge B ved hver henvendelse fra har foretaget en relevant og dækkende klinisk undersøgelse i forhold til de symptomer, som beskrev, og videre i relevant omfang har henvist hende til blodprøver og kikkertundersøgelse af tarmen.

Det er endelig nævnets vurdering, at det først var i forbindelse med konsultationen den 19. april 2006, hvor havde hævede lymfekirtler, som i første omgang medførte fornyede blodprøver samt aftale om henvisning til udredning, at der forelå mistanke om ondartet sygdom.

Det er videre nævnets vurdering, at lægerne i undersøgelses- og behandlingsforløbet i relevant omfang har foretaget journalføring.

Nævnet finder samlet på dette grundlag, at læge A og læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af .