Indberetning af telefonisk udstedelse af recept til en anden person end den medicinen var beregnet til

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i børnepsykiatri <****> for hans behandling af <****> den 8. november 2003 ved telefonisk udstedelse af recept, jf. lægelovens § 6.

Indberetningen

Den 6. november 2003 havde indtaget et psykoaktivt stof (Ibogarod), og hun blev herefter stærkt påvirket.

Den 7. november 2003 blev undersøgt på psykiatrisk skadestue, Sygehus X, hvor hun var indlagt til næste dag.

Den 8. november 2003 henvendte sig til psykiatrisk modtagelse, Sygehus Y, hvor hun blev vurderet ikke at være selvmordstruet.

Om aftenen den 8. november 2003 kontaktede en ven af sin far, speciallæge . Speciallæge vurderede på baggrund af de oplysninger, han fik af sin søn, at Sygehus Y ikke havde fundet hende selvmordstruet, idet de ellers ville have indlagt hende. Speciallæge udskrev herefter en recept på Truxal til sin søn, selvom medicinen var beregnet til .

Den 9. november 2003 begik selvmord.

Ved brev modtaget den 5. april 2005 indberettede Sundhedsstyrelsen sagen til Patientklagenævnet.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Speciallæge i børnepsykiatri har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. november 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra Sygehus X den 8. november 2003, at den 6. november 2003 havde indtaget Ibogarod med henblik på gennemlevelse af tidligere traumer. Hun reagerede på stoffet med åndedrætsbesvær og med dødsoplevelser og -tanker, samt træthed. Hendes ven blev nervøs for hende, og den 7. november 2003 fik han hende via skadestuen indlagt til overnatning og observation for psykose på psykiatrisk afdeling, Sygehus X. Hun blev fundet søvnig, men orienteret i tid, sted og egne data og uden selvmordstanker. Hun blev ikke vurderet psykisk syg og blev sendt tilbage til skadestuen til somatisk udredning.

Det fremgår af sygeplejejournalen fra Sygehus Y den 8. november 2003, at fortsat havde det dårligt om eftermiddagen den 8. november 2003, hvorfor hun sammen med sin ven henvendte sig på psykiatrisk skadestue, Sygehus Y, hvor hun virkede træt.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen, at der blev taget kontakt til en speciallæge i psykiatri med henblik på at få yderligere oplysninger om Ibogarod. og hendes ven blev anbefalet at blive på skadestuen, da stoffet kunne være farligt, og da skadestuen ønskede at undersøge stoffet yderligere. Imidlertid forlod de skadestuen imod givet råd.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge havde fulgt udviklingen af s tilstand gennem et par dage og hørt om psykiaternes vurdering.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse, at han blev kontaktet telefonisk af sin søn under hele forløbet med henblik på råd og vejledning. Speciallæge rådede dem til at søge hjælp på psykiatrisk skadestue.

Det fremgår videre af speciallæge s udtalelse, at han på ny blev kontaktet af sin søn den 8. november 2003, med henblik på rådgivning. Speciallæge vurderede, at ikke var psykotisk eller selvmordstruet, idet hun tidligere på dagen var blevet vurderet af den vagthavende speciallæge i psykiatri på Sygehus Y, som ikke havde indlagt hende. Han vurderede videre, at der var gået 2 dage siden indtagelsen af stoffet, og niveauet i hendes blod måtte være aftagende. Speciallæge indtelefonerede en recept på Truxal (antipsykotisk medicin) til sin søn beregnet på, at skulle have 100 mg Truxal for at få ro.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at der ikke var nye oplysninger, der godtgjorde, at der var sket ændringer i s tilstand efter, hun var blevet vurderet på psykiatrisk skadestue, Sygehus Y.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge på relevant vis havde fulgt s tilstand gennem et par dage, og at speciallæge herefter vurderede, at ordination af Truxal var det mest hensigtsmæssige i situationen, og at det ville hjælpe .

Nævnet skal bemærke, at der dagligt ved lægevagtskonsultationer ordineres medicin ud fra en telefonisk beskrivelse af symptomer, også selvom det ikke er ens ”egen” patient.

Nævnet kan oplyse, at Truxal er et almindeligt anvendt stof i symptombehandlingen efter stofindtagelse, når der er tale om uro, angst eller manglende søvn.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge ordinerede antipsykotisk medicin (Truxal) på en telefonisk vurdering uden en forudgående klinisk vurdering.

Det er dog nævnets vurdering, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge udskrev en recept til en anden person, end den medicinen var beregnet til.

Nævnet finder herefter, at speciallæge i børnepsykiatri har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. november 2003.