Klage over, at den praktiserende læge ikke opdagede, at patienten havde en cyste i hjernen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af i perioden fra 25. november 2005 til den 7. marts 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0762717

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra 25. november 2005 til den 7. marts 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


fik i slutningen af 2005 symptomer i form influenza, diarré og hovedpine. Hun havde gennem 2 år været i kombineret samtale og medikamentel terapi for depression, og på grund af tilbagefald i depression fik hun på ny iværksat behandling for depression med Cipralex i oktober 2005.

Den 25. november 2005 havde en konsultation hos praktiserende læge . Hendes depressionssymptomer var svundet, og der blev aftalt fornyet kontrol 2 måneder senere.

Den 12. januar 2006 blev læge kontaktet telefonisk af på grund af mavesmerter. Hun oplyste, at hendes afføring var normal, og hun fik en tid til nærmere undersøgelse den 19. januar 2006.

Den 19. januar 2006 havde en konsultation hos læge , som fandt, at der var tale om irritation i tyktarmen.

Den 10. februar 2006 henvendte sig på ny til læge , og fremførte symptomer i form af diarré, opkastninger samt hovedpine. Hun fik foretaget blodprøveundersøgelser i fastende tilstand den 13. februar 2006.

Den 20. februar 2006 anførte i konsultationen hos læge symptomer på dyspepsi. Hun havde stadig hovedpine, som læge fandt, var en spændingshovedpine, idet havde myoser i nakke/skulder.

Den 7. marts 2006 havde på ny en konsultation hos læge og oplyste, at hun havde det psykisk skidt. Hun havde fået opkastninger igen og blev henvist til gastroskopi.

Den 25. april 2006 henvendte sig på ny på grund af stadige synsforstyrrelser og hovedpine. Hun blev undersøgt af en praktiserende læge, som på grund af påvisning af øget tryk i hjernen henviste hende akut til neurokirurgisk afdeling, .

Den 5. maj 2006 blev opereret for en cyste i hjernen. Operationen forløb godt.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling.

Det er herved anført, at siden slutningen af 2005 gang på gang var syg, navnlig med hovedpine og mavesymptomer, men der blev ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser, da lægen vurderede, at det var psykisk eller noget med maven. Det er videre anført, at hun efterfølgende har fået konstateret en cyste i hjernen, hvilken blev opereret den 5. maj 2006.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra 25. november 2005 til den 7. marts 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om s klager over vedvarende hovedpine kombineret med opkastninger var blevet prioriteret højere.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 12. januar 2006, at klagede over smerter i maven. Der var normal afføring, men hun fik tid til en kontrol.

Det fremgår videre af journalen den 19. januar 2006, at igennem længere tid havde haft mavekneb i form af pludselige smerter, som lettede, når hun havde haft afføring. Hun havde rumlen og køren i maven og skiftevis hård og tynd afføring. Læge fandt, at der var tale om en irriteret tyktarm (irritabel kolon) og anbefalede motion og fiberrig kost.

Ifølge journalen den 10. februar 2006 angav ved konsultation hos læge , at hun, udover en del symptomer fra mave-tarmkanalen, havde hovedpine. Hun fik taget blodprøver den 13. februar 2006.

Endvidere fremgår det af journalen den 20. februar 2006, at ved en konsultation fortsat klagede over hovedpine og opkastninger. Der blev konstateret ømme infiltrationer i nakken som en mulig forklaring på hovedpinen. Hendes blodtryk blev målt til 110/60. Blodprøverne var fine, selvom der var et lidt forhøjet kolesteroltal på 5,8. Læge anbefalede massage for hovedpinen og ordinerede behandling med mavesårsmedicin.

Det fremgår yderligere af journalen den 7. marts 2006, at havde det psykisk dårligt. I ugen før havde hun ikke haft opkastninger, men havde fået det igen. Behandlingen med mavesårsmedicin havde ikke haft effekt. Hun ønskede ikke at blive henvist til psykiater eller starte medicinsk behandling på ny. Hun blev henvist til speciallæge med henblik på at få foretaget en gastroskopi.

Ifølge klagede hun flere gange over synsforstyrrelser til læge .

fastholder i sit partshøringssvar, at hun flere gange klagede over synsforstyrrelser til læge .

Ifølge læge klagede ikke over synsforstyrrelser.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt fremførte klager over synsforstyrrelser. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at fremsatte klager over synsforstyrrelser ved konsultationerne hos læge i perioden fra den 12. januar til den 7. marts 2006.

Det er nævnets vurdering, at læge på relevant vis har behandlet for hendes symptomer fra maven, herunder ordineret behandling med mavesårsmedicin og henvisning til gastroskopi.

Nævnet kan oplyse, at spændinger i nakke- og skulderregionen er én af de mest hyppige årsager til hovedpine, specielt i situationer i livet, hvor personen er presset, stresset eller på anden måde overbebyrdet.

Nævnet kan videre oplyse, at symptomer i form af opkastninger om morgenen, vedvarende hovedpine, det vil sige i mere end 14 dage og synsforstyrrelser tilsammen bør få enhver læge til at overveje øget tryk i kraniet, og foranstalte undersøgelser af hjernen.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 25. november 2005 til den 7. marts 2006. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om s klager over vedvarende hovedpine kombineret med opkastninger var blevet prioriteret højere.