Klage over utilstrækkelig information vedrørende diskusprolapsbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen den 9. januar 2006 på <****>, jf. § 6, jf. § 7 i landstingsforordning om patienters retsstilling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> 9. januar 2006 på <****>, jf. anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1.

Hændelsesforløb

blev den 4. januar 2006 indlagt på på grund af smerter i bækken, der strålede ned i højre ben. Generne havde stået på i 6 – 7 uger, formentlig udløst af et traume mod ryggen i november 2005.

Ved CT-skanning den 6. januar 2006 blev det konstateret, at havde en diskusprolaps (højresidig prolaps i L4 niveau).

Den 9. januar 2006 fik af overlæge indsprøjtet Remicade ind i en åre (3 mg/kg kropsvægt i.v.). Han var meget smertepåvirket og fik samtidigt ændret den smertestillende medicin (Tradial 50 mg x 4 og Klozoxazon 250 mg x 4).

I den følgende dage var der ingen effekt af behandlingen, og den 13. januar 2006 fik problemer med afføring og vandladning, samt føleforstyrrelser og lammelser i benene, hvilket kunne tyde på et såkaldt cauda equina syndrom.

På denne baggrund blev kort tid efter overflyttet til videre behandling på Sygehus Y.

På Sygehus Y fandt neurokirurgerne ikke grundlag for operation, da der ikke var nogen klar prolaps. havde svær kraftnedsættelse, men der var ingen afbrydning af nervebaner, og efter fysiurgisk behandling og smertebehandling blev han gradvist bedre og kunne efterhånden gå under støtteredskaber. Ved udskrivelsen fra Sygehus Y have han stadig let følelsesløshed og smerter ved højre storetå, og han var instrueret i øvelser til at træne selv.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke har modtaget korrekt information vedrørende behandling af en diskusprolaps.

har herved anført, at lægen informerede ham om, at behandling af diskusprolaps var indsprøjtninger.

2. At ikke har modtaget korrekt behandling i forbindelse med, at han havde en diskusprolaps.

har herved anført, at han fik indsprøjtninger, hvorefter han havde problemer med afføring og vandladning samt føleforstyrrelser og lammelser i benene.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har overtrådt § 6, jf. § 7 i landstingsforordning om patienters retsstilling ved sin information til .

Overlæge har ikke overtrådt anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1 ved sin behandling af .

Begrundelse

blev ifølge journalen indlagt den 4. januar 2006 med mangeårige smerter i lænden. Efter en arbejdsskade i november 2005 havde der ifølge det oplyste været smerter ned i højre ben helt ud over fodryggen.

Ved indlæggelsen blev der ifølge journalen fundet normal kraft ved opadbøjning af foden, men nedsat kraft ved nedadbøjning af højre fod. Der var nedsat følesans på ydersiden af højre lår og hele højre underben.

Der blev videre ifølge journalen udført røntgenundersøgelser af lænden, der viste ganske let skred mellem korsbenet og 5. lændehvirvel. Der blev tillige udført CT skanning af de nederste 4 lændebruskskiver, hvor der blev beskrevet en prolaps ud for 4. lændebruskskive med påvirkning af 4. lændenerverod.

Det er på baggrund af gennemsyn af billeder nævnets vurdering, at disse tyder på, at der var øget fylde bag 5. lændehvirvel på højre side, hvilket kunne give mistanke om prolaps, der var gledet op eller ned dertil.

Nævnet finder dog anledning til at bemærke, at vurderingen på CD og arbejdsstation skal tages med forhold.

Det blev samlet på baggrund af undersøgelsen ifølge journalen konkluderet, at der blev konstateret væsentlige gener fra diskusprolapsen, hvorfor der blev ordineret Remicade 3 mg/kg kropsvægt.

Ifølge journalen blev informeret.

har i forbindelse med klagen oplyst, at overlæge informerede om, at der var fundet en diskusprolaps i lænden. Han anførte, at der var mulighed for operativ behandling eller indsprøjtning med Remicade. har videre oplyst, at han blev informeret om, at behandlingen blev brugt i Danmark og var taget i brug på Grønland med stor succes. Tillige blev han oplyst om, at dem, der hidtil havde fået behandlingen, var blevet raske, og der var ingen risici ved behandlingen.

Behandlingen blev givet 9. januar 2006 efter, at havde givet udtryk for, at han vidende om, at operation ville øge risikoen for ny prolaps.

I de første dage efter injektionen var der ingen effekt. De følgende dage blev det noteret, at der måske var en lille bedring, og man ville se tiden an nogle dage.

Ifølge journalen klagede om aftenen den 13. januar 2006 over besvær med kontrol af vandladning og afføring. Der var det følgende døgn vekslende fund ved undersøgelse af endetarmens lukkemuskel, herunder god hvilekraft, men ingen kontraktion ved opfordring dertil.

Da smerterne nu også blev angivet til at inddrage venstre ben, og da man havde mistanke om Cauda Equina syndrom, blev det besluttet, at overflytte til neurokirurgisk vurdering på Sygehus Y.

Nævnet kan oplyse, at Remicade på behandlingstidspunktet gennem nogle år havde været anvendt overvejende i protokollerede studier (eksperimentelt), og det havde vist sig måske at kunne have en effekt mod iskias i forbindelse med diskusprolaps. Stoffet anvendes aktuelt ikke rutinemæssigt i Danmark, men det kan ikke udelukkes, at enkelte læger og afdelinger anvender det. Stoffet er ikke indregistreret til anvendelse mod diskusprolapser.

Det er nævnets vurdering, at det ikke kan opfattes som værende under normen for almindelig anerkendt standard, at behandlingen blev anvendt, da stoffet således gennem nogle år havde været anvendt i kliniske forsøg på patienter og sandsynligvis anvendes enkelte steder sporadisk i Danmark.

Det er videre nævnets vurdering, at der ikke forelå forhold eller undersøgelsesfund den 6. eller den 9. januar 2006, der burde have medført, at man straks havde efterspurgt neurokirurgisk vurdering.

Det er således nævnets vurdering, at det ikke under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at forsøge behandling med Remicade.

Efter behandlingen var der daglige opfølgende kontakter under indlæggelsen, og da tilstanden udviklede sig, om end med et lidt broget og uklart sygdomsbillede, blev overført til neurokirurgisk afdeling i Danmark, hvor man dog afslutningsvis valgte ikke at operere idet der ikke var sammenhæng mellem billedfund og de præsenterede udbredte symptomer.

Det er imidlertid nævnets vurdering at overlæge forud for behandlingen med Remicade burde have informeret om, at behandlingen endnu ikke var etableret og samtidig have informeret om, at der endnu ikke forelå studier, der med sikkerhed viste effekt, men at der var udtalelser om, at behandlingen på et senere tidspunkt, afhængig af sådanne studier, måske ville få en plads i behandlingen af iskias ved diskusprolapser.

Nævnet finder således samlet, at overlæge har overtrådt § 6, jf. § 7 i landstingsforordning om patienters retsstilling ved sin information til forud for behandlingen.

Nævnet finder videre, at overlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved selve sin behandling af .