Klage over praktiserende læges forkerte diagnosticering af blodprop i hjertet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 9. februar til den 4. maj 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Natten til den 9. februar 2006 vågnede op med åndenød. Han havde ophost af slim med blodtilblanding og dødsangst. Han kom næste dag til konsultation hos sin praktiserende læge , som ved sin undersøgelse ikke fandt tegn på infektion eller åndenød.

Ved en undersøgelse den 13. februar 2006 ordinerede praktiserende læge antibiotisk behandling mod lungebetændelse, idet igen havde haft blodtilblandet ophost. havde ingen feber og havde normalt åndedræt. Behandlingen mod lungebetændelse blev gentaget den 27. februar og den 20. marts 2006, da fortsat havde lidt hoste og opspyt.

Den 30. marts og den 6. april 2006 var hos praktiserende læge på grund af fortsat hoste trods antibiotikabehandlingen. På grund af sekretlyde nedadtil på venstre lunge, blev henvist til en røntgenundersøgelse af brysthulen, som viste udvidede luftrørsforgreninger nedadtil og bagtil i højre lunge samt tegn på bronkitis.

Den 4. maj 2006 foretog praktiserende læge en lungefunktionsundersøgelse, som bevirkede, at blev henvist til lungemedicinsk afdeling på Sygehus X. Et hjertecardiogram og en ultralydsundersøgelse viste tegn på en tidligere blodprop i hjertet, og den 31. juli 2006 fik foretaget en åbning af lukkede hjertekranspulsårer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af sin praktiserende læge i perioden fra den 9. februar til den 4. maj 2006.

Det er herved anført, at i perioden havde vejrtrækningsproblemer og jævnligt ophost med slim og blod. Det er videre anført, at blev behandlet for lungebetændelse, men ikke fik målt EKG eller blodtryk. Endvidere er det anført, at begge s forældre er døde af blodpropper, og at har sukkersyge. Endelig er det anført, at efter ca. 4 måneder blev henvist til lungeafdelingen, Sygehus X, hvor det blev konstateret, at han havde haft en blodprop i hjertet.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 9. februar til den 4. maj 2006 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt af praktiserende læge den 9. februar 2006, efter en nat med pludselig åndenød, dødsangst og ophost iblandet slim og blod. Læge fandt ikke noget unormalt ved sin lytteundersøgelse af lungerne og inspektion af svælget. Blodprøver viste ikke tegn på infektion, idet der var normale hvide blodlegemer og normal C-rekreativt protein (CRP).

Det fremgår også af journalen, at den 13. februar 2006 fortsat hostede med lejlighedsvis blodig opspyt samt havde besvær med at trække vejret. Læge ordinerede på den baggrund antibiotisk behandling mod lungebetændelse (hexabotin). Det fremgår endvidere af journalen, at ikke havde feber, at han havde pæne farver og at der ved en lytteundersøgelse på lungerne ikke fandtes sikre bilyde eller dæmpning. Læge henviste til en røntgenundersøgelse af brysthulen (thorax).

Det fremgår af beskrivelsen af røntgenbilledet fra den 24. februar 2006, at havde et moderat forstørret hjerte, men at der ikke var nogen sikre tegn på en lungelidelse (lungestase).

Det fremgår dernæst af journalen, at ved konsultation hos læge den 27. februar 2006 oplyste, at han havde fået det bedre, men at han fortsat havde hoste, og opspyt og en smule feber. Læge kunne ved en lytteundersøgelse af høre bilyde fra sekret ved lungernes bronkier, hvorfor han ordinerede fortsat behandling med antibiotika (hexabotin).

Det fremgår af journalen, at den 20. marts 2006 havde forsatte gener med hoste og sekret, som stammede fra s bronkier. s infektionstal var lidt forhøjet (CRP = 48), og læge gentog den antibiotiske behandling (hexabotin).

Det fremgår endvidere af journalen, at den 30. marts og den 6. april 2006 igen var hos læge . Det fremgår således af journalen den 6. april 2006, at fortsat havde hoste trods behandling med antibiotika i februar og marts måned. Det fremgår tillige af journalen, at der var en raslen fra sekret fra s venstre lunge, men at han ikke havde feber, og at hans infektionstal ikke viste tegn på infektion (CPR = < 8). Læge henviste til en røntgenundersøgelse af brysthulen (thorax).

Det fremgår af beskrivelsen af røntgenundersøgelsen fra Sygehus Y den 3. maj 2006, at der var udvidede luftrørsforgreninger nedadtil og bagtil i højre lunge (bronchiectases posterobasalis pulm, dxt. obs. pro) og tegn på bronkitis.

På baggrund af røntgenundersøgelsen foretog læge ifølge journalen den 4. maj 2006 en undersøgelse af s lungefunktion, og fandt, at denne var påvirket som ved ”for store lunger” (COLD), og han henviste til lungemedicinsk afdeling på Sygehus X.

Det fremgår af journalen fra Sygehus Y, at hjertecardiogrammet (EKG) viste, at formentlig havde haft en blodprop i hjertets forvæg i februar, og en efterfølgende ultralydsundersøgelse viste, at hjertets pumpefunktion var kraftigt nedsat.

Det fremgår af journalen fra Sygehus Z, at den 31. juli 2006 fik foretaget en åbning af lukkede kranspulsårer (dilation med stents).

Det fremgår af praktiserende læge s udtalelse til sagen, at han ikke på noget tidspunkt i forløbet fik mistanke om, at s symptomer skyldtes en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), idet symptomerne var relateret til luftvejene, og idet ikke i hele den beskrevne periode havde typiske hjertesymptomer.

Det er nævnets opfattelse, at var i en højrisikogruppe for at få hjerte-karsygdom på grund af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, sukkersyge, overvægt og en betydelig arvelig risiko for hjerte-karsygdom (metabolisk syndrom).

Det er endvidere nævnets opfattelse, at den pludselige opståen af s symptomer natten til den 9. februar 2006 i form af meget kraftig lufthunger, blodtilblandet hoste og svær angst tydede på en akut lungelidelse. Den pludselige opståen af symptomerne sammenholdt med de normale blodprøver, den manglende feber samt det normale første røntgenbillede talte klart imod, at der forelå en infektion i form af lungebetændelse eller bronkitis på dette tidspunkt.

Det er nævnets opfattelse, at det blev tiltagende tydeligt, at forklaringen på de vedblivende symptomer ikke kunne være infektion, idet der ikke var overbevisende effekt af antibiotisk behandling, og fordi ingen af de iværksatte undersøgelser pegede på dette.

Det fremgår af journalen og skemaet med prøveresultaterne, at læge først målte s blodtryk den 24. og 30. maj samt den 29. juni 2006. Læge fandt det ikke relevant at henvise til at få foretaget et elektrocardiagram (EKG).

Det er nævnets opfattelse, at et hjertecardiogram (EKG) burde været foretaget og blodtryk burde være målt tidligt i forløbet. havde symptomer, som kunne skyldes en hjertelidelse (natlig åndenød, stort hjerte på det første røntgenbillede, for højt blodtryk), ligesom en blodprop i lungen ofte vil medføre tydelige forandringer på et hjertecardiogram (EKG).

Nævnet kan oplyse, at det kan være svært at skelne mellem hjerte- og lungelidelser. Nævnet kan endvidere oplyse, at selvom en patient ikke har typiske symptomer på en blodprop i hjertet, men snarere på en blodprop i lungen, kræver begge tilstande akut afklaring.

Det er nævnets opfattelse, at s symptomer allerede fra begyndelsen af forløbet var så alarmerende, at burde have været henvist til nærmere udredning på mistanke om alvorligere lidelse i hjertet eller lungerne.

På denne baggrund finder nævnet, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .