Klage over manglende vævsprøve forud for operation med udvidelse af mavemundsforsnævring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 1. november 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> efter operationen den 1. november 2005, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 31. oktober 2005 set af overlæge , , dagkirurgisk enhed, med henblik på udvidelse af mavemundsforsnævring (dilatation af en pylorusstenose). Hun havde tidligere fået påvist flere sår i mavesækken og havde fra januar måned 2005 og til slutningen af oktober 2005 tabt sig omkring 20 kg. Desuden havde der været opkastning igennem de sidste 3 uger forud for indlæggelsen.

På dagkirurgisk afsnit, , blev der den 31. oktober 2005 udført gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken), hvor man fandt en snørehulsformet stenose af mavemunden. Man kunne få en tynd wire ned forbi forsnævringen og også en ballon henover wiren, men operatøren var ikke sikker på, at denne lå korrekt placeret. Man valgte derfor at indlægge med henblik på at gentage indgrebet, men nu i fuld bedøvelse.

Den 1. november 2005 blev derfor fuldt bedøvet, og overlæge foretog herefter ved hjælp af en ballon, som blev blæst op i den forsnævrede mavemund, udvidelse af denne. Ifølge journalen var indgrebet fuldstændig komplikationsfrit. kunne være blevet udskrevet, hvis ikke det var fordi, man også fra henvisende sygehus B havde bestilt en CT-scanning dagen efter, den 2. november 2005.

Den 2. november 2005 ved stuegangen kl. 11.30 blev pludselig smertepåvirket, bleg og klamtsvedende. Man tilkaldte straks anæstesi-afdelingen, og blev straks overflyttet til intensiv afdeling, hvor man i første omgang mistænkte, at væggen i mavepulsåren var ved at spalte sig (en aortadissektion).

Herefter blev der foretaget CT-skanning af , og ved denne fandt man, at hun havde svær åreforkalkning af aorta. Højre nyre var skrumpet, da denne ikke havde fået blod (formentlig igennem længere tid).

Endvidere fandt man hypoperfusion af venstre nyre og dele af tynd- og tyktarmen (det vil sige, at venstre nyre samt dele af tynd- og tyktarmen ikke fik blod nok). Man fandt fri væske og luft i bughinden (pneumoperitoneum).

Da var stabiliseret på intensiv-afdelingen, blev hun den 2. november 2005 kl. 13.30 ført på operationsgangen, blev bedøvet kl. 13.45 og blev herefter opereret.

Operationen varede cirka en time, og man fandt herefter som ventet, at der var en brist i mavemunden, hvor man godt et døgn forinden havde lavet ballonudvidelse. Man fandt ved operationen forurening med indhold fra mavesæk og tyndtarm. Herefter valgte man at forlænge hullet i mavemunden og sy denne fast til tolvfingertarmen.

Man skyllede herefter bughinden med rigeligt vand, gav forebyggende antibiotika, og blev efter operationens afslutning kl. cirka 15.05 flyttet tilbage til intensiv afdelingen.

Den 3. november 2005 kl. 6.00 afgik ved døden på intensiv afdeling, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at lægen ikke foretog en korrekt behandling af den 1. november 2005 på kirurgisk afdeling, .

Det er herved anført, at lægen ikke foretog en korrekt operation, idet han lavede et hul i øverste stykke af tolvfingertarmen.

2. at lægerne ikke foretog en korrekt behandling af den 1. og 2. november 2005 på kirurgisk afdeling,

Det er herved anført, at lægerne ikke foretog en korrekt behandling, idet de ikke efter operationen konstaterede, at s stærke smerter skyldtes fri luft i maven og hul på tarmen.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. november 2005.

De læger på kirurgisk afdeling, der var involverede i behandlingen af efter operationen den 1. november 2005, har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af hende.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at stenose (forsnævring) i mavesækkens udførselssystem kan være forårsaget af kræft eller følger af tidligere mavesår. Den korrekte procedure vil være diagnostik med vævsprøvetagning og efterfølgende stillingtagen til enten udblokning, stent (indsat rør) eller operation. Udblokning med ballon er effektivt, men med stor risiko for, at forsnævringen gendannes. Risiko for bristning må anses for betydelig. Ved forsnævring på grund af kræft er ballonudvidelse risikabel og uden særlig effekt. Der skal derfor foreligge vævsprøver før en eventuel ballon udvidelse.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at der burde være foretaget vævsprøve forud for ballonudvidelsen.

fik ifølge journalen foretaget 2 skopier (mavekikkertundersøgelser) uden at der blev taget vævsprøver fra området. Desuden blev udvidelsen foretaget uden, at man vidste, om der var tale om kræft, hvor en sådan udvidelse i bedste fald er uden virkning.

Nævnet finder således, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Ifølge beskrivelsen af operationsforløbet foretog overlæge på vanlig vis en udvidelse af den forsnævrede mavemund. Overlægen har beskrevet, at der efterfølgende var lidt siveblødning fra det sted, hvor han havde foretaget udvidelsen, hvilket han så ved en efterfølgende kikkertundersøgelse, men han vurderede herefter, at det næppe drejede sig om kræft, men mest sandsynligt om en forsnævring på baggrund af tidligere mavesår.

Det er således nævnets vurdering, at selve indgrebet blev foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge sygeplejejournalen samt oplysninger i klagen havde en del smerter samme dag, som operationen var foretaget.

Det er nævnets vurdering, at dette ikke i sig selv burde have givet anledning til mistanke om, at der var forhold, der krævede akut behandling.

Ved stuegangen den 2. november 2005 kl. cirka 11.30 blev fundet bleg og klam, og man tilkaldte straks narkoselæge, som overflyttede hende til intensiv afdeling. Man fandt her, at hun var blød og uøm i maven, men var blåmarmoreret fra navlen og ned, hvilket kunne tyde på mangel på blodcirkulation.

I første omgang gik mistanken på akut aortadissektion, hvorfor man ifølge journalen valgte at foretage en akut CT-scanning.

Kl. 13.00 var tilbage på intensiv efter at have været på røntgenafdelingen med henblik på CT-scanning. Svaret viste ifølge journalen, at der var en tillukket pulsåre i maven og svær åreforkalkning samt tegn til hul på tarmen. Da var stabiliseret på intensivafdelingen, blev hun kørt på operationsstuen.

Det er samlet nævnets vurdering, at de i undersøgelse og behandling af involverede læger på relevant vis har foretaget undersøgelser og iagttagelser samt har reageret relevant herpå.

Nævnet finder således samlet, at de læger på kirurgisk afdeling, der var involverede i behandlingen af efter operationen den 1. november 2005, ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling.