Klage over mangelfuld behandling af brandsår ikke.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere administrerende overlæge for hans behandling, herunder information, af den 27. oktober 2005 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0765424

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2008

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> for hans behandling, herunder information, af <****> den 27. oktober 2005 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 26. oktober 2005 blev indbragt på skadestuen, , efter at være fundet liggende bevidstløs ved siden af sin knallert. Han fik påvist flere skader, herunder en forbrændingsskade bagpå højre underben. Forbrændingen blev af en reservelæge vurderet til at være en tredjegrads forbrænding. Senere samme dag blev undersøgt på intensivafdelingen, , af en læge der vurderede såret bag på højre underben til at være en andengrads forbrænding. Lægen ordinerede, at såret skulle blive nærmere undersøgt, hvorfor blev overflyttet til stationær kirurgisk afdeling.

Den 27. oktober 2005 blev undersøgt af administrerende overlæge på kirurgisk afdeling, . Administrerende overlæge tilså brandsåret på s højre underben og fandt det tørt, samt vurderede, at brandsåret skulle behandles med tør forbinding. blev informeret om, at trådene fra såret under højre knæ skulle fjernes efter ti dage, hvorefter han blev udskrevet.

Den 1. februar 2006 blev undersøgt i kirurgisk ambulatorium på . Såret på s højre underben var ikke helet, og man valgte at fortsætte behandlingen med hjælp af en hjemmesygeplejerske.

Den 13. marts 2006 var der forsat ikke tilfredsstillende opheling af brandsåret, hvorfor blev henvist til hudtransplantation på ortopædkirurgisk afdeling, .

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på i perioden den 26. til den 27. oktober 2005 i forbindelse med, at han havde pådraget sig en tredjegrads forbrænding.

Det er herved anført, at under indlæggelsen ikke modtog en korrekt behandling, og at han blev udskrevet uden plan for behandling af brandsåret og uden aftale med hjemmeplejen herom. Det er endvidere oplyst, at efter tre måneder kontaktede egen læge, der iværksatte behandling ved hjemmesygeplejersken.

2. At ikke modtog tilstrækkelig information om behandling af sin tredjegrads forbrænding på i perioden fra den 26. til den 27. oktober 2005.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt


Administrerende overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. oktober 2005 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 26. oktober 2005, at blev indbragt på skadestuen, , efter at være fundet liggende bevidstløs ved siden af sin knallert. fik påvist flere skader, herunder en forbrændingsskade bagpå højre underben. Forbrændingen blev vurderet til at være en tredjegrads forbrænding af en reservelæge.

Det fremgår endvidere af journalen den 26. oktober 2005, at blev undersøgt på intensivafdeling af en læge, der vurderede såret bagpå højre underben til at være en ret dyb andengrads forbrænding. Desuden havde en brandblære (bulla) tømt sig. Lægen ordinerede, at blæren skulle fjernes, så såret kunne blive nærmere undersøgt, og blev flyttet på stationær kirurgisk afdeling.

Ifølge journalen den 27. oktober 2005 blev undersøgt af administrerende overlæge på kirurgisk afdeling, . havde fået foretaget CT-scanning af ansigtet, som viste en ikke behandlingskrævende revne i ansigtsskellet (udisloceret fissur i højre maxil). Administrerende overlæge tilså brandsåret på s højre underben og fandt det tørt. Administrerende overlæge vurderede, at brandsåret skulle behandles med tør forbinding. blev informeret om, at trådene fra såret under højre knæ skulle fjernes efter ti dage. blev herefter udskrevet.

Det er noteret i journalen den 1. februar 2006, at blev undersøgt i kirurgisk ambulatorium på . Såret på s højre underben havde ikke villet hele op. fortalte, at såret egentlig havde været pænt lyserødt, og han havde behandlet det med salve (Flamazine). blev orienteret om en eventuel videre visitering til ortopædkirurgerne med henblik på operation af såret (revision) og mulig hudtransplantation. Dette ønskede dog ikke i første omgang, hvorfor man valgte at behandle ”konservativt” (Aquacel med skiftning en gang dagligt ved hjemmesygeplejerske).

Det er endvidere noteret i journalen den 13. marts 2006, at da der fortsat ikke var tilfredsstillende opheling af brandsåret, indvilgede i at blive henvist til hudtransplantation på ortopædkirurgisk afdeling på .

Patientklagenævnet kan oplyse, at brandsår normalt og internationalt vurderes efter forbrændningsgrad – førstegrads til tredjegrads forbrænding. Dybere anden og tredjegrads forbrændinger, behandles normalt med tilbud om hudtransplantationer, medmindre forbrændingen er mindre end én procent af kropsoverfladen eller anden grund kontraindicerer hudtransplantation. s brandsår vurderedes at være dybere andengrads forbrænding eller mixed dybere anden- og tredjegrads forbrænding.

Nævnet kan endvidere oplyse, at såfremt der er tvivl om forbrændingens dybde, hvilket ofte er tilfældet med enten overfladisk eller dyb andengrads forbrænding, bør brandsåret kontrolleres ambulant indenfor ti til fjorten dage, hvorved mulig hudtransplantation kan planlægges og gennemføres inden for cirka fjorten dage efter ulykken.

Nævnet lægger vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der er blevet informeret om den videre behandling af brandsåret, hvilket ikke lever op til almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at det ikke fremgår af journalen, hvilke overvejelser administrerende overlæge har gjort sig i forbindelse med vurderingen af brandsårets dybde og den heraf nødvendige videre opfølgende behandling, det vil sige ambulant kontrol og/eller hudtransplantation.

Nævnet finder på den baggrund, at administrerende overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 26. til den 27. oktober 2005 på kirurgisk afdeling, .