Klage over manglende undersøgelse af subakut henvisning af patient med blæreproblem.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne ved gynækologisk/obstetrisk afdeling, <****>, der var involveret i behandling af <****> i perioden fra den 22. juni til den 14. august 2006, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var en 81 år gammel kvinde, der i 1999 havde et kompliceret forløb med knæprotese, der førte til amputation af højre ben over knæet, hvorefter hun blev kørestolsbruger. I 2005 blev hun indlagt på for blærebetændelse og væskeunderskud.

blev ifølge klagen behandlet af egen læge for gentagne blærebetændelser i begyndelse af juni 2006. Trods behandlingen havde fortsat svie ved vandladning og inkontinens, hvorfor hun anvendte bleer. Egen læge sendte henvisning til gynækologisk/obstetrisk afdeling, , til nærmere undersøgelse.

Ifølge udtalelse fra ledende overlæge , gynækologisk/obstetrisk afdeling, , blev henvisningen visiteret i afdelingen den 26. juni 2006, og fik tid til den 30. juni 2006, idet egen læge havde anført, at han ønskede en fremskyndet undersøgelse.

var ikke i stand til at tømme sin postkasse i opgangen, hvorfor hun først blev opmærksom på datoen den 30. juni 2006, da hun blev afhentet til undersøgelsen. var således uforberedt og valgte ikke at tage med til undersøgelsen. Derfor fik hun en ny tid til den 24. juli 2006. Imidlertid blev det på grund af ferieplaner i afdelingen nødvendigt at udsætte denne undersøgelse til den 14. august 2006.

Den 28. juli 2006 blev indlagt akut på af egen læge på mistanke om tarmslyng. Undersøgelser viste, at havde blodforgiftning forårsaget af bakterier formentlig udgået fra urinvejene.

Tilstanden var kompliceret med svigt af lunger og nyrer samt syreforgiftning, og blev behandlet med antibiotika, respirator og dialyse. Efter forbigående bedring af de forskellige organers funktion blev fra medio august 2006 tiltagende dårlig og døde den 22. august 2006.

Pårørende ønskede ikke obduktion.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At det blev vurderet at være sundhedsmæssigt forsvarligt at aflyse planlagt undersøgelse den 24. juli 2006.

Nævnets afgørelse af klagen

Lægerne ved gynækologisk/obstetrisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af henvisningssedlen, at s egen læge vurderede, at indkaldelsen af skulle ske fremskyndet på grund af væsentlige gener bestående i ufrivillig vandladning, smerter ved vandladning og hormonmangel.

Det fremgår videre af henvisningssedlen, at henvisningen blev set af en overlæge den 26. juni 2006, hvorefter der blev aftalt en tid til den 30. juni 2006.

Af klagen fremgår det, at ikke selv var i stand til at tømme sin postkasse, hvorfor hun først blev opmærksom på indkaldelsen, da hun blev forsøgt afhentet den 30. juni 2006. kunne på dette tidspunkt ikke overskue at skulle på hospitalet uden varsel, idet hun tidligere havde haft en dårlig oplevelse.

Det fremgår herefter af henvisningssedlen, at der blev planlagt en ny tid til den 24. juli 2006.

Af ledende overlæge udtalelse til sagen fremgår det, at det på grund af ferie blev nødvendigt at udsætte den planlagte tid, hvorfor der blev aftalt en ny tid til den 14. august 2006.

Nævnet kan oplyse, at hverken ufrivillig vandladning, smerter ved vandladning eller hormonmangel er diagnoser, der medfører akut henvisning, undersøgelse eller behandling. Nævnet kan endvidere oplyse, at vandladningsproblemer i form af tilbagevendende blærebetændelser og ufrivillig vandladning, der nødvendiggør ble, er faktorer, der øger risikoen for blærebetændelse med udsendelse af bakterier i blodet (urosepsis) – den sygdom, der var årsag til s fatalt forløbende sygdom.

Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af henvisningssedlen fremgik, at undersøgelse for bakterier i urinen på henvisningstidspunktet var negativ.

Det er således nævnets vurdering, at de visiterende læger på handlede hurtigt og i overensstemmelse med den almindelige anerkendte faglige standard, da de visiterede til undersøgelse få dage efter henvisningen var modtaget.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det må betegnes som uheldige omstændigheder, at brevet med indkaldelse ikke blev hentet i postkassen, og at ikke magtede at komme uforberedt til undersøgelse på . Undersøgelsen blev derefter udskudt først 24, siden 21 dage.

Det er endelig nævnets vurdering, at lægerne på ikke havde nogen chance for at vide, at i den mellemliggende periode ville pådrage sig en urosepsis, en tilstand, der lige så godt kunne være opstået, selvom udredningen for ufrivillig vandladning, smerter ved vandladning og hormonmangel var startet.

På den baggrund finder nævnet, at de læger ved gynækologisk/obstetrisk afdeling, der var involveret i behandlingen af ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.