Klage over manglende information om muligheder i forbindelse med brystkræft

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge for hendes indhentelse af informeret samtykke fra den 3. februar 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus A, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Sagsnummer:

0867418

Offentliggørelsesdato:

20. april 2008

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 3. februar 2006 på kirurgisk afdeling, Sygehus A, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb


havde i 1999 fået foretaget en brystbevarende operation på grund af brystkræft i højre bryst (højresidig lumpektomi). Da hun følte en knude ved arret i sit højre bryst, fik hun den 24. januar 2006 fortaget røntgenundersøgelse (mammografi), som gav mistanke om kræft. Dette blev bekræftet ved undersøgelse af vævsprøver (finnålsbiopsi).

blev derfor henvist til undersøgelse på kirurgisk afdeling, Sygehus A, med henblik på nærmere planlægning af behandlingen af hendes brystkræft.

1. reservelæge anbefalede på baggrund af hendes objektive undersøgelse, de aktuelle fund samt den tidligere forhistorie, at fik fjernet højre bryst (højresidig mastektomi).

ønskede dog ikke at tage imod dette tilbud, men ønskede en ny brystbevarende operation.

1. reservelæge talte herefter på ny med , hvorefter det den 3. februar 2006 blev aftalt, at hun skulle have fjernet sit højre bryst, idet hun samtidig blev informeret om mulighederne for rekonstruktion.

Der blev booket en operationstid til den 6. februar 2006. skulle komme til indlæggelse den 3. februar 2006, hvor det endeligt skulle aftales, hvordan hun skulle opereres.

Den 3. februar 2006 talte 1. reservelæge igen med . Det var på dette tidspunkt klart, at der var konstateret ondartede celler fra den største knude i brystet, men ikke ondartede celler fra lymfeknuden, der kunne mærkes i armhulen eller den anden påviste knude i brystet.

indvilligede i at få fjernet sit højre bryst (mastektomi). 1. reservelæge informerede tillige om, at man også ville fjerne 2 lymfeknuder. Dette accepterede .

Den 6. februar 2006 fik fjernet højre bryst samt 2 lymfeknuder.

Den fjernede knude fra s højre bryst viste sig efter mikroskopisk undersøgelse at være ondartet (invasiv duktalt carcinom med D-CIS i randen, grad 2 tumor, østrogenreceptor positiv, HER-2 negativ).

Den 16. februar 2006 havde en overlæge en afsluttende samtale med . Hun blev informeret om mikroskopisvaret og blev oplyst om, at det så “gunstigt ud”.

Overlægen oplyste, at hvis man opfattede knuden i s højre bryst som en ny primær brystkræftknude, så ville man nok på det foreliggende anbefale kemoterapi. Umiddelbart var noget skeptisk overfor dette, men det blev aftalt, at det var noget, der først skulle tages beslutning om, når hun havde besøgt onkologisk afdeling, Sygehus B.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At forud for operationen ikke modtog tilstrækkelige informationer til at kunne give informeret samtykke.

har herved anført, at hun burde have været tilbudt en brystbevarende operation.


Nævnets afgørelse af klagen


1. reservelæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra .

Begrundelse


fik i 1999 foretaget en brystbevarende operation på grund af brystkræft i højre bryst (højresidig lumpektomi). Der blev fjernet et 8 mm stort duktalt karcinom (Anaplasigrad 1, østrogenreceptor positiv). Der var ikke spredning til lymfeknuder.

fik tilbudt efterfølgende strålebehandling, men tog dog ikke imod tilbuddet.

Da følte en knude ved arret i sit højre bryst, fik hun foretaget røntgenundersøgelse (mammografi) den 24. januar 2006, som gav mistanke om kræft. Dette blev bekræftet ved undersøgelser af vævsprøver (finnålsbiopsi). Knuden i brystet var 9,9 mm stor. Endvidere blev der fundet en mindre knude i brystet, målende 5 mm i diameter samt en 12 mm stor lymfeknude i højre armhule. Endelig blev der fundet mistanke om spredning til en lymfeknude under højre nøgleben. Lymfeknuden var 7 mm stor.

I januar 2006 blev der ved mammografi og ultralydsundersøgelse konstateret 2 knuder i s tidligere opererede bryst. Begge knuder blev betragtet som mistænkelige. Celleundersøgelsen af den ene knude bekræftede, at det drejede sig om tilbagekomst af hendes brystkræft. Celleundersøgelsen af den anden knude viste dog normale celler.

På det foreliggende tilrådede 1. reservelæge fjernelse af brystet (mastektomi).

Nævnet kan oplyse, at mastektomi er standardbehandling til kvinder, som får tilbagekomst af brystkræft i brystet efter en tidligere brystbevarende operation med efterfølgende strålebehandling.

Nævnet kan videre oplyse, at den anbefalede behandling tillige er mastektomi, uanset at patienten tidligere har afvist strålebehandling efter den oprindelige operation. Der er dog enighed i litteraturen om, at kvinder, som har fået tilbagekomst af deres brystkræft efter en tidligere brystbevarende operation uden strålebehandling, kan få acceptable resultater med en ny brystbevarende operation efterfulgt af strålebehandling.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge burde havde informeret om denne mulighed og samtidigt have forklaret ulemperne med ikke standardformer for behandling.

Samlet finder nævnet således, at 1. reservelæge har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information til .