Klage over utilstrækkelig pleje af benamputeret 73-årig dame

Normal021MicrosoftInternetExplorer4/* Style Definitions */table.MsoNormalTable{mso-style-name:"Tabel - Normal";mso-tstyle-rowband-size:0;mso-tstyle-colband-size:0;mso-style-noshow:yes;mso-style-parent:"";mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;mso-para-margin:0cm;mso-para-margin-bottom:.0001pt;mso-pagination:widow-orphan;font-size:10.0pt;font-family:"Times New Roman";}Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der deltog i behandlingen af i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der deltog i behandlingen og plejen af i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de social- og sundhedsassistenter, der deltog i behandlingen og plejen af i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Sagsnummer:

0867909

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 20. september 2008

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger, Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der deltog i behandlingen af <****> i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der deltog i behandlingen og plejen af <****> i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de social- og sundhedsassistenter, der deltog i behandlingen og plejen af <****> i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb


73-årige blev den 4. april 2005 indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på amputation af venstre ben på grund af koldbrand.

Ved den objektive undersøgelse den 4. april 2005 var der på venstre underben et tørt område med koldbrand på 2. tå og begyndende koldbrand på 3. tå. På den nederste del af skinnebenet og på anklen var der flere inficerede døde vævsområder. ønskede et så lille kirurgisk indgreb som muligt.

Ved en operation den 5. april 2005 blev den nederste del af skinnebenet på venstre side amputeret.

Den 7. april 2005 påbegyndte fysioterapien behandling af .

Den 10. april 2005 var trist og grådlabil, hvorfor der blev ordineret psykiatrisk tilsyn. havde feber, og operationssåret var begyndt at blive rødt i kanterne som tegn på infektion. Den følgende dag blev der ordineret daglige sårtilsyn.

Det blev ved psykiatrisk tilsyn den 12. april 2005 vurderet, at der ikke var risiko for depression.

En fysioterapeut beskrev den 13. april 2005 som krise- og smertepræget, og yderligere træning blev midlertidigt indstillet på grund af infektion i operationssåret.

Den 14. april 2005 havde mange smerter i operationssåret, og dette var stadig inficeret, hvorfor oprensning af såret med eventuel yderligere amputation blev besluttet.

Den 16. april 2005 blev der foretaget amputation til lårniveau, idet stumpen fra første amputationsoperation var svært inficeret og med dårligt blodomløb. Herefter var venstre bens tilstand stabiliseret med pæn opheling og ingen infektion.

Den 20. april 2005 blev fysioterapibehandlingen genoptaget.

Den 21. april 2005 var der begyndende tryksår på højre hæl, hvorfor der blev lagt et aflastende underlag under denne. Herefter fik udslæt uden kløe på begge ben.

Den 25. april 2005 blev antibiotikabehandlingen stoppet, idet amputationssåret var helt tørt uden infektionstegn.

Den 2. maj 2005 var der dermatologisk tilsyn, som tilså s udslæt.

Den 17. juni 2005 blev indstillet til genoptræning på et behandlingscenter og vurderet at være færdigbehandlet, og den 24. juni 2005 blev udskrevet til et behandlingscenter.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. april til den 27. april 2005.

Det er herved blandt andet anført, at ikke kunne blive vurderet på dermatologisk afdeling uden en henvendelse fra en læge på ortopædkirurgisk afdeling, men at dette ikke skete.

Det er endvidere anført, at der ikke blev ordineret tilstrækkelig mobilisering af , og at blodomløbet ikke blev holdt i gang i. Det er yderligere anført, at ikke blev tilbudt krisehjælp efter to amputationer.

2. At ikke modtog en korrekt pleje på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. april til den 27. april 2005.

Det er herved blandt andet anført, at ikke blev hjulpet ud af sengen for at få bad eller anden personlig hygiejne. Det er videre anført, at ikke fik tilstrækkelig ernæring, idet man ikke sikrede sig, at hun spiste maden, der blev serveret, eller at hun drak tilstrækkeligt. Det er anført, at personalet glemte at give proteindrik i to uger. Det er endelig anført, at fik liggesår på enden og begyndende sår på hælen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


De læger, som var involveret i behandlingen af på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. april til den 27. april 2005, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at den 4. april 2005 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, . var på daværende tidspunkt kendt med aldersbetinget sukkersyge (diabetes 2), medicinsk behandlet forhøjet blodtryk, tidligere kirurgisk behandlet mavesår samt kredsløbsinsufficiens af begge ben.

Videre fremgår det af journalen den 4. april 2005, at siden juli 2004 havde haft sår på den nederste del af højre skinneben, og at hun efterhånden også havde fået sår på venstre skinneben. havde gået til behandling på dermatologisk ambulatorium, hvor hun havde fået forskellige sårbehandlinger. Endvidere fremgår det af journalen, at ikke havde effekt af behandlingerne på dermatologisk ambulatorium, og hun derfor kom til ortopædkirurgisk afdeling med henblik på amputation af venstre underben på grund af koldbrand.

Videre fremgår det af journalen, at blodtrykket ved den objektive undersøgelse den 4. april 2005 var 91/44. På venstre underben var der et tørt område med koldbrand på 2. tå og begyndende koldbrand på 3. tå. På den nederste del af skinnebenet og på anklen var der flere inficerede døde vævsområder (nekrotiske) sår. Det største sår var over achillessenen.

Det fremgår af journalen den 5. april 2005, at ønskede et så lille kirurgisk indgreb som muligt. Videre fremgår det af journalen, at forinden operationen blev orienteret om, at det kunne vise sig nødvendigt at gennemføre amputation længere oppe på lårbenet, såfremt der ikke fandtes tilfredsstillende blodforsyning på skinnebensniveau. Endvidere fremgår det af journalen, at den nederste del af skinnebenet på venstre side blev amputeret ved operationen den 5. april 2005. Endelig fremgår det af journalen, at der blev ordineret smertestillende behandling, pude under knæet, mobilisering efter evne, fysioterapi samt sårtilsyn efter fem dage og fjernelse af sting efter tre uger.

Det er nævnets opfattelse, at der på grund af s grundsygdomme og et fremskredet stadie af vævsdød ikke var udsigt til forbedring af tilstanden. Videre er det nævnets opfattelse, at operationen med amputation på skinnebensniveau under hensyntagen til sår på skinnebenet efter operationsbeskrivelsen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge journalen blev fysioterapien påbegyndt med gangbuk og knæstræk den 7. april 2005 og fortsatte indtil den 14. april 2005, hvor der var forværring af operationssåret.

Det fremgår af journalen den 10. april 2005 kl. 12.30, at der var sårtilsyn, og at operationssåret var fint og uden infektionstegn. Videre fremgår det af journalen, at var trist og grådlabil, hvorfor der blev ordineret psykiatrisk tilsyn.

Af journalen den 10. april 2005 kl. 22.30 fremgår det, at havde feber (39,4 grader), ligesom operationssåret var begyndt at blive rødt i kanterne, og der var lettere varmeudvikling. Der blev ordineret antibiotika (Diclocil).

Det fremgår af journalen den 11. april 2005, at der var siven fra operationssåret i hele længden, hvorfor der blev ordineret antibiotika (Zinacef), måling af infektionsparametre og dagligt sårtilsyn. Endelig fremgår det af journalen, at fortsat var grådlabil, og at hun afventede psykiatrisk tilsyn.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der som følge af tegn på infektion blev ordineret antibiotika.

Ifølge journalen var der psykiatrisk tilsyn den 12. april 2005, og det er den 13. april 2005 tilført journalen, at man ikke fandt, at der var risiko for depression.

Det fremgår af journalen den 12. april 2005, at sårtilsynet viste pussiven, og der var samtidig forhøjede infektionstal i blodprøverne. Videre fremgår det af journalen, at dette gav indikation for oprensning og amputation højere på benet. modsatte sig dette, hvorfor man enedes om at gennemføre sårheling på konservativ behandling, idet blev orienteret om, at der alene var en meget lille chance for, at dette kunne lykkes. Endvidere fremgår det af journalen, at behandlingen med antibiotika blev øget (Zinacef).

Ifølge journalen den 12. april 2005 kl. 20.00 blev der givet angstdæmpende og beroligende medicin (Serenase).

Det er nævnets opfattelse, at ordination af psykiatrisk tilsyn på baggrund af en vurdering af s psykiske tilstand samt behandlingen af s ængstelse med angstdæmpende og beroligende medicin var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 13. april 2005, at en fysioterapeut beskrev som meget krise- og smertepræget, men kunne godt motiveres til træning. Yderligere træning blev ifølge lægeaftale midlertidigt indstillet på grund af infektion i operationssåret.

Det fremgår af journalen den 14. april 2005, at havde mange smerter i operationssåret, og at dette var stadig inficeret. blev informeret om, at det var nødvendigt med oprensning af såret med eventuel yderligere amputation på grund af risiko for blodforgiftning (sepsis).

Videre fremgår det af journalen den 14. april 2005 kl. 14.45, at fik lavt blodtryk, som efter behandling steg til normalt leje. Blodprøverne viste lav blodprocent, hvorfor der blev ordineret blodtransfusion.

Ifølge journalen den 15. april 2005 måtte operationen aflyses på grund af for stort operationsprogram, hvorfor det blev planlagt at operere som den første dagen efter.

Det fremgår af journalen, at der den 16. april 2005 blev foretaget amputation til lårniveau (femuramputation), idet stumpen fra første amputationsoperation var svært inficeret og med dårligt blodomløb. Efter operationen var planen, at fysioterapien skulle genoptages.

Det er nævnets opfattelse, at, da der fandtes nedsat og utilstrækkelig blodforsyning og svært udviklet betændelse i det tidligere operationssted, var det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at amputationen blev foretaget på niveau med lårbenet.

Det fremgår af journalen den 19. april 2005, at såret på højre ben blev beskrevet som værende i en meget bedre stand.

Af journalen den 20. april 2005 fremgår det, at fysioterapibehandlingen blev genoptaget.

Det fremgår af journalen den 21. april 2005, at der var begyndende tryksår på højre hæl, hvorfor der blev lagt et aflastende underlag under denne.

Det fremgår af journalen i perioden fra den 19. til den 28. april 2005, at venstre bens tilstand var stabiliseret med pæn opheling og ingen infektion. Videre fremgår det af journalen, at behandlingen med antibiotika derfor blev stoppet den 25. april 2005.

Det er nævnets opfattelse, at behandlingen efter operationen den 16. april 2005, som sigtede mod mobilisering af og samtidig mindskelse af smerterne fra benstumpen, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge klagen kunne ikke blive vurderet på dermatologisk afdeling uden en henvendelse fra en læge på ortopædkirurgisk afdeling, hvilket ikke skete.

Ifølge udtalelse til sagen fra ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling og Skadestue, A, har afdelingen specialuddannede læger og sygeplejersker, men hvis patienten ønsker en second opinion på dermatologisk afdeling, modsætter personalet sig aldrig dette.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt det var muligt for at blive vurderet på dermatologisk afdeling. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke kunne få en henvisning til vurdering på dermatologisk afdeling.

Nævnet finder herefter samlet, at de læger, der i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 behandlede på ortopædkirurgisk afdeling, , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


De sygeplejersker, som deltog i behandlingen og plejen af på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. til den 27. april 2005, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

De social- og sundhedsassistenter, som deltog i behandlingen og plejen af på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. til den 27. april 2005, har handlet fagligt korrekt.

Begrundelse


Afdelingssygeplejerske B har til sagen oplyst, at der var såvel sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter involveret i behandlingen af under hendes indlæggelse på ortopædkirurgisk afdeling i perioden fra den 5. til den 27. april 2005.

Ifølge udtalelse til sagen fra en sekretær på ortopædkirurgisk afdeling kan sygeplejejournalen fra forløbet omkring s indlæggelse i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 ikke findes.

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingssygeplejerske B var årsagen til, at ikke var oppe de første dage efter operationen den 5. april 2005, at der blev brugt flere kræfter på smertebehandling og s almene tilstand end på at være opmærksom på, om blev mobiliseret dagligt.

Ifølge klagen blev ikke hjulpet ud af sengen for at få bad eller anden personlig hygiejne.

Ifølge udtalelse fra afdelingssygeplejerske B blev tilbudt vask hver dag på nær den 23. og den. 24. april 2005, hvor der ikke var tid på grund af for mange plejeopgaver til for få hænder.

Det er i klagen anført, at ikke fik tilstrækkelig ernæring, idet man ikke sikrede sig, at hun spiste maden, der blev serveret, eller at hun drak tilstrækkeligt. Det er i klagen videre anført, at personalet glemte at give proteindrik i to uger.

Det fremgår af udtalelsen fra afdelingssygeplejerske B, at patienterne dagligt bliver tilbudt mad til tre måltider, kage til kaffen og frugt. Videre er det anført i udtalelsen, at det er op til plejepersonalet at vurdere, om den enkelte patient er i risiko for at blive underernæret. Det er i denne forbindelse anført i udtalelsen, at dette ikke skete i s tilfælde, hvilket tilskrives en meget stor udskiftning i personalegruppen, og at der ikke var hænder nok til at hjælpe med at made patienterne. Af udtalelsen fremgår det, at afdelingen fra den 11. april 2005 var øget fra 26 til 32 patienter.

Ifølge partshøringssvar fra klager fik hun af personalet oplyst, at personalet på afdelingen havde fået en skrivelse fra ledelsen om, at de på grund af personalesituationen og overbelægning på afdelingen ikke måtte bruge tid på at hjælpe patienterne med at spise eller drikke.

Ifølge partshøringssvar fra afdelingssygeplejerske B var der tale om, at afdelingssygeplejerske B havde lavet en liste, som skulle hjælpe de mange nyansatte i afdelingen med at prioritere deres pleje, da der ikke var mulighed for at nå at løse alle opgaver. Prioriteringsrækkefølgen var først medicin, herefter mad og væske og, derefter nedre toilette til patienter med kateter. Herefter fulgte mobilisering og endelig almindelig vask.

Ifølge klagen fik liggesår på balden og begyndende sår på hælen.

Af udtalelsen fra afdelingssygeplejerske B fremgår det, at henset til blandt andet dårligt kredsløb, reoperationen den 16. april 2005, og at mobiliseringen ikke var daglig, var i risiko for at udvikle tryksår. Det er anført i udtalelsen, at det er en meget udfordrende opgave at undgå, at en patient som udvikler tryksår. Endelig er det anført, at plejegruppen ikke kunne klare denne opgave i s tilfælde.

Ifølge referat af en samtale den 29. maj 2005, hvori s døtre og blandt andre ledende overlæge A samt en ledende oversygeplejerske deltog, blev s døtres opfattelse af forholdene under s indlæggelse drøftet. Det fremgår af referatet, at s døtres indtryk af forholdene blev bekræftet, idet det blev oplyst, at dels var personalet i afsnittet meget ungt og manglede derfor erfaring og overblik, dels var afsnittet meget belastet af overbelægning. Videre fremgår det af referatet, at personalet var meget ked af og frustreret over situationen. Endelig fremgår det af referatet, at der havde været afholdt et stormøde med personalet med deltagelse af afdelingens vicedirektør i sygehusdirektionen, og at man var i færd med at afdække, om der var særlige problemområder, som der skulle gøres noget ved.

Nævnet har noteret sig, at plejen ifølge afdelingssygeplejerske Bs udtalelse til sagen i en række tilfælde var utilfredsstillende.

Nævnet har lagt vægt på, at der peges på manglende ressourcer som årsag til den utilstrækkelige pleje af . Videre har nævnet på baggrund af referatet fra mødet den 29. maj 2005 lagt vægt på, at ortopædkirurgisk afdeling i perioden fra den 5. til den 27. april 2005 var meget belastet af overbelægning. Endelig har nævnet lagt vægt på, at der blev afholdt et stormøde med henblik på afdækning af forholdene på afdelingen, og at man således fra afdelingens side, herunder fra afdelingssygeplejerske Bs side, havde gjort sygehusledelsen opmærksom på problemerne på afdelingen.

Det skal bemærkes, at Patientklagenævnet har kompetence til at behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Det falder derimod uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om anvendelsen af ressourcer i sygehusvæsenet.

Nævnet har herefter ikke grundlag for at fastslå, at de sygeplejersker, der deltog i behandlingen og plejen af på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. til den 27. april 2005, under de givne omstændigheder kan kritiseres for at have handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Endvidere har nævnet ikke grundlag for at fastslå, at de social- og sundhedsassistenter, der deltog i behandlingen og plejen af på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. april til den 27. april 2005, ikke har handlet fagligt korrekt.