klage over perforeret spiserør ved en kikkertundersøgelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hans behandling af den 9. maj 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0868308

Offentliggørelsesdato:

20. august 2008

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 9. maj 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb
Den 8. maj 2007 blev overflyttet fra Sygehus Y til kirurgisk afdeling, Sygehus X, på grund af pludselig indsættende blodige opkastninger.

blev samme dag undersøgt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, hvor man fandt hende cirkulatorisk stabil, og maven fremstod uøm.

Den 9. maj 2007 fik foretaget en kikkertundersøgelse af reservelæge . Indgrebet blev kompliceret, og grundet de anatomiske forhold blev der aftalt en CT-scanning.

CT-scanningen blev foretaget senere samme dag, og den viste, at havde en forstørret skjoldbruskkirtel, som var beliggende i brystkassen, hvilket havde forårsaget displaceringen af spiserøret. Undersøgelsen viste også, at spiserøret var blevet perforeret, hvilket medførte, at den ene lunge klappede sammen.

Senere den 9. maj 2007 blev overført til thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus Z.

døde den 23. juli 2007.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus X den 8.- 9. maj 2007.

Det er oplyst, at blev indlagt på grund af smerter i underlivet. Det er hertil anført, at der blev foretaget en kikkertundersøgelse, som medførte en punktering af s spiserør med sammenklapning af lungen til følge.

Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 9. maj 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse
Af journalen fremgår, at den 8. maj 2007 blev overflyttet fra Sygehus Y til kirurgisk afdeling, Sygehus X, på grund af pludselig indsættende blodige opkastninger (hæmatemese). Videre fremgår det, at i weekenden inden indlæggelsen var faldet i sit hjem, og at hun efterfølgende havde taget en enkelt smertestillende tablet af mærket Artrotec (nsaid-præparat).

Videre fremgår det af journalen, at op til indlæggelsen havde haft adskillige opkastninger tilblandet gammelt blod. Videre fremgår det, at der senere også havde været frisk blod i opkastet. havde ikke tidligere lidt af mavetarmproblemer, og hun havde ved indlæggelsen ikke mavesmerter. klagede heller ikke over kvalme og havde for nylig haft normal afføring.

Det fremgår videre af journalen den 8. maj 2007, at man på kirurgisk afdeling, Sygehus X, undersøgte og fandt hende kredsløbsstabil (cirkulatorisk stabil), og maven fremstod uøm. Videre målte man blodprocenten og iværksatte observation af puls og blodtryk. Herefter blev der ordineret en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken (gastroskopi), som skulle foretages dagen efter.

Ifølge journalen den 9. maj 2007 blev kikkertundersøgelsen foretaget af reservelæge . Indgrebet blev kompliceret af de anatomiske forhold, idet det viste sig, at spiserøret var displaceret, således at reservelæge måtte igennem en ganske snæver åbning. Det fremgår endvidere, at kikkertinstrumentet, uden at forcere noget, kom ned i, hvad der så ud til at være en udposning på spiserøret (fistel) eller hvilket også kunne være helt udenfor spiserøret (ekstraluminalt i forhold til esophagus). Det fremgår endvidere, at reservelæge fandt, at der var sket en perforering af spiserøret dog uden umiddelbart at kende årsagen hertil.

Af journalen den 9. maj 2007 fremgår, at der efterfølgende blev foretaget en akut CT-scanning af området. Scanningen viste, at havde en forstørret skjoldbruskkirtel, som var beliggende i brystkassen, og det havde medført en displaceringen af spiserøret. Undersøgelsen viste også, at spiserøret var blevet perforeret, hvilket forårsagede, at den ene lunge klappede sammen. Man indlagde efterfølgende et dræn i lungehulen, hvorefter blev overført til thoraxkirurgisk afdeling på Sygehus Z.

Det fremgår af journalen, at afgik ved døde den 23. juli 2007.

Nævnet kan oplyse, at man ved en gastroskopi nedfører kikkerten under synets vejledning.
Perforation af spiserøret er en velkendt, men sjælden komplikation ved en gastroskopi. Perforation forekommer i under en promille af alle tilfælde af gastroskopier. Risikoen for perforation er større, når der er anomalier, som eksempelvis svulster, forstørrelse af skjoldbruskirtlen, som er beliggende i brystkassen (intrathorakal struma), udposninger, brok (hernier) og lignende.

Reservelæge har til sagen udtalt, at han på daværende tidspunkt havde udført knap 300 af denne type undersøgelser, hvorfor han karakteriserede sig selv som forholdsmæssig erfaren indenfor denne type undersøgelser.

Det er nævnets opfattelse, at det er relevant at foretage en gastroskopi hos patienter, som har blodig opkastning.

Det er videre nævnets opfattelse, at reservelæge ikke før undersøgelsen kunne forudse, at der forelå anomali.

Det er nævnets opfattelse, at perforation af spiserøret også kan ske i tilfælde, hvor undersøgelsen udføres af læger, som har langt mere erfaring, end reservelæge havde på tidspunktet for gastroskopiens udførelse.

Videre er det nævnets vurdering, at reservelæge foretog en relevant behandling af ved efterfølgende at foranstalte en akut CT-scanning.

Endelig er det nævnets vurdering, at det var relevant at indlægge et dræn samt overflytte til thoraxkirurgisk afdeling, Sygehus Z.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. maj 2007 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.