Klage over manglende reaktion ved henvendelse om hugormebid i vagtlægekonsultationen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af <****> den 25. juni 2006 i lægevagtkonsultationen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6 og § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 25. og 26. juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus Y, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hendes udfærdigelse af instruks vedrørende behandling af hugormebid, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev den 25. juni 2006 bidt af en hugorm i højre overarm. Hun opsøgte herefter mellem kl. 17 og 18 lægevagtskonsultationen på Sygehus X, hvor vagtlæge A ikke havde tid til at se , da hun skulle lukke konsultationen kl. 18, og da der var to patienter, som læge A skulle nå at se, inden hun kunne se . Læge A henviste derfor til lægevagtsvisitationen, og det fremgår heraf, at kl. 17.42 var i kontakt med den visiterende lægevagt, som visiterede hende til lægevagtskonsultationen på Sygehus Y.

Kl. 19.09 blev set i lægevagtskonsultationen, Sygehus Y, og indlagt på medicinsk afdeling dér. På medicinsk afdeling blev undersøgt og behandlet af reservelæge B, som optog journal, undersøgte og vurderede, at der ikke var grund til at give modgift. Derimod fik en vaccination mod stivkrampe. Ved modtagelsen på medicinsk afdeling blev der taget blodprøver, som alle var stort set upåfaldende.

Den 26. juni 2006 beskrev reservelæge B, at der var tiltagende hævelse og smerte i armen, og at fortsat blev voldsomt svimmel, når hun rejste sig. Reservelæge B visiterede herefter overflytning til s hjemsygehus, Sygehus Z.

blev modtaget på medicinsk afdeling, Sygehus Z, den 26. juni 2006 og forblev her til den 1. juli 2006, hvor hun blev udskrevet. Forløbet var karakteriseret ved voldsomme smerter i højre overarm samt voldsom hævelse.

Den 1. juli 2006 blev genindlagt på medicinsk afdeling, Sygehus Z, og blev igen udskrevet den 3. juli 2006 til fortsat kontrol hos egen læge.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At lægen ikke iværksatte behandling, efter at var blevet bidt af en hugorm.

Det er herved anført, at blev afvist ved ankomsten til lægevagten, idet lægen var ved at lukke.

2. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus Y efter bid af hugorm.

Det er herved anført, at burde have fået modgift inden for et døgn, og at lægerne burde have søgt bistand fra specialister på området. Det er videre oplyst, at s arm på tidspunktet for indgivelse af klagen stadig var stiv, og at hun var sygemeldt fra arbejde.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Læge A har overtrådt lægelovens § 6, jf. § 7, ved sin behandling af den 25. juni 2006 i lægevagtskonsultationen, Sygehus X.

Begrundelse
var den 25. juni 2006 blevet bidt af en hugorm i højre overarm. Overarmen var ifølge klagen hævet, men havde ikke andre symptomer, da hun henvendte sig i lægevagtskonsultationen, Sygehus X. Her mødte hun læge A, som var inde i lægevagtskonsultationen for at se på to patienter, inden hendes vagt som kørende vagtlæge var færdig.

Læge A oplyser i sin udtalelse til sagen, at hun fik en forespørgsel fra en kvinde angående behandling, lige inden hun kaldte sin sidste ventende patient ind. Læge A gjorde kvinden opmærksom på, at hendes vagt var ovre, og hun henviste til, at man kontaktede visiterende vagtlæge telefonisk. Læge A har oplyst, at hun mente, at patienten var i stand til at afvente, at en anden vagtlæge kom til.

Det er nævnets opfattelse, at læge A ikke foretog en undersøgelse af den 25. juni 2006, ligesom det ikke fremgår, at hun søgte sygehistorien belyst. Men det synes, om end indirekte, at fremgå, at læge A fik at vide, at der var tale om et hugormebid.

Nævnet kan oplyse, at hugormebid sjældent er livstruende for voksne, men symptomerne kan inden for nogle få timer variere meget. I en del tilfælde opstår der stort set ikke symptomer, men der kan udvikle sig meget generende og behandlingskrævende symptomer inden for ret kort tid. Disse symptomer kan være påvirket vejrtrækning, blodtryksfald, koagulationsforstyrrelser og astma. Symptomerne kan kræve særdeles aktiv observation og behandling. Det tilrådes i de fleste tilfælde at indlægge den pågældende person til observation.

Det er nævnets opfattelse, at selvom mødte læge A ved en tilfældighed, var læge A i henhold til lægelovens bestemmelser om at afværge umiddelbar fare i den pågældende situation forpligtet til at sikre, at blev hjulpet mere aktivt, end det var tilfældet, idet læge A overlod til selv telefonisk at kontakte vagtlæge, selvom var i en situation, som hurtigt kunne afstedkomme behov for akut intervention.

Det er desuden nævnets opfattelse, at læge A ikke i tilstrækkelig grad sikrede sig, at s behov for en lægelig vurdering og behandling blev varetaget på tilstrækkelig forsvarlig måde. Det bemærkes, at vagtlægekonsultationen lå placeret på et sygehus, således at læge A havde en mulighed for ret hurtigt at videre henvise til en lægelig instans.

Nævnet finder således, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. juni 2006 i lægevagtskonsultationen, Sygehus X.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. og 26. juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus Y.

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin udfærdigelse af instruks om behandling af hugormebid, som fandt anvendelse ved behandlingen af den 25. og 26. juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus Y.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 25. juni 2006, at efter indlæggelsen på medicinsk afdeling blev undersøgt og behandlet af reservelæge B, som undersøgte og vurderede, at der ikke var grund til at give modgift. Derimod fik en vaccination mod stivkrampe. Ved modtagelsen på medicinsk afdeling blev taget blodprøver, som alle var stort set upåfaldende.

Det fremgår af journalen den 26. juni 2006, at reservelæge B havde observeret, at der var tiltagende hævelse og smerte i armen, og at fortsat blev voldsomt svimmel, når hun rejste sig. Reservelæge B visiterede herefter overflytning til s hjemsygehus, Sygehus Z.

Det er nævnets opfattelse, at læge B foretog en fyldestgørende sygehistorie og en relevant klinisk undersøgelse af .

Det er videre nævnets opfattelse, at blev behandlet i henhold til afdelingens instruks om behandling af hugormebid, idet hun blev behandlet symptomatisk med antihistamin (Tavegyl), binyrebarkhormon (Solo-Cortef) og smertestillende medicin (Pamol, Ibumetin og Mandolgin). Desuden blev armen immobiliseret og eleveret. havde hverken lavt blodtryk, åndedrætsbesvær eller unormale blodprøver. Under de omstændigheder var der ifølge instruksen ikke indikation for specifik behandling med antistoffer(ViperaTab) mod hugormegift.

Endelig er det nævnets opfattelse, at afdelingens instruks om behandling af hugormebid er udfærdiget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter, at reservelæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. og 26. juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus Y.

Nævnet finder desuden, at overlæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udfærdigelse af instruks om behandling af hugormebid, som fandt anvendelse ved behandlingen af den 25. og 26. juni 2006 på medicinsk afdeling, Sygehus Y.