Klage over, at speciallægeerklæring ikke var afgivet ca. 7 måneder efter undersøgelsen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> i forbindelse med anmodning om udfærdigelse af erklæring til et forsikringsselskab vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1 og stk. 2.

Hændelsesforløb

Den 30. marts 2006 blev undersøgt af afdelingslæge , neurologisk afdeling, , med henblik på udfærdigelse af en speciallægeerklæring beregnet til et forsikringsselskabs videre behandling af et forsikringsanliggende.

Grundet stor arbejdsbyrde og travlhed var erklæringen endnu ikke udfærdiget den 17. oktober 2006.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægen trods anmodning herom ikke udfærdigede en lægeerklæring efter undersøgelse den 30. marts 2006 på .

Det er herved anført, at skulle undersøges med henblik på udfærdigelse af en lægeerklæring til brug for et forsikringsselskab, og at det efterfølgende ikke var muligt at komme i kontakt med lægen. Videre er det anført, at hun nu skal undersøges igen.

Nævnets afgørelse af klagen

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1 og stk. 2, i forbindelse med anmodning om udfærdigelse af erklæring til et forsikringsselskab vedrørende .

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at blev undersøgt af afdelingslæge den 30. marts 2006 på neurologisk afdeling, , med henblik på udfærdigelse af en lægeerklæring til hendes forsikringsselskab. Den 17. oktober 2006 var erklæringen endnu ikke udfærdiget.

Det fremgår af afdelingslæge s udtalelse til sagen, at han ikke har udfærdiget lægeerklæringen grundet en stor arbejdsbyrde og travlhed.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 8, stk. 1, i den dagældende lægelov, at en læge ved udfærdigelse af erklæringer, som han afgiver i sin egenskab af læge, skal udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom givne almindelige og særlige regler.

Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935, at lægens afgivelse af erklæringen ikke unødig må forhales efter stedfunden undersøgelse af den pågældende.

Endelig kan nævnet oplyse, at der ikke findes nogen almindelig anerkendt standard for, hvor hurtigt en erklæring efter stedfunden undersøgelse bør foreligge, udover at erklæringen skal afgives uden unødig forsinkelse. Afgivelsen af erklæring kan forsinkes, såfremt det efter undersøgelsen er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger. Speciallægeerklæringer kan være komplicerede, hvorfor et antal dage til overvejelse er acceptabelt. Erklæringen skal efterfølgende skrives, gennemlæses og undertiden rettes, inden endelig udgave kan afsendes. Såfremt udfærdigelsen af erklæringen forsinkes af uforudseelige hændelser, skal den instans, der har anmodet om erklæringen, i så fald i videst mulig omfang orienteres om årsagerne til forsinkelsen.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var acceptabelt, at afdelingslæge endnu ikke havde udfærdiget erklæringen den 17. oktober 2006, idet der på daværende tidspunkt var gået over et halvt år, siden blev undersøgt den 30. marts 2006.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med anmodning om udfærdigelse af erklæring til et forsikringsselskab vedrørende .