Klage over manglende kontrolscanning forud for operativ fjernelse af sten i urinleder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 20. september 2006 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af <****> den 21. september 2006 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge C for hans behandling af <****> den 19. september 2006 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge D for hans behandling af <****> den 21. september 2006 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 14. maj 2006 indlagt akut på urologisk afdeling, , på mistanke om nyresten. havde akut opståede, turevise smerter i højre side af maven, og hun havde tillige haft opkastninger. En røntgenundersøgelse af urinvejene viste normal fordeling af kontrasten. En CT-scanning viste, at nyren på højre side var let forstørret, og at der i urinlederen var en 2 mm stor sten.

Da den 15. maj 2006 var velbefindende, blev hun udskrevet til en ambulant kontrol med en ny CT-scanning efter fire uger.

Ved CT-scanning foretaget den 15. juni 2006 var forholdene ved den højre nyre uændrede med en sten på 2-3 mm, men der var ikke længere udvidelse af den højre nyre. Da billederne blev set ved røntgenkonference den 21. juni 2006, bekræftede man, at der var en sten i den højre urinleder på 3 mm i højde med bækkenet, og at skulle tilbydes at få fjernet stenen.

Den 29. juni 2006 blev informeret herom samt, at man ville anbefale operation, idet stenen fortsat lå i urinlederen en måned efter, at hun havde været indlagt med symptomer. Det blev planlagt, at der skulle bestilles en CT-scanning af urinvejene, idet stenen ikke kunne ses på røntgenoversigten.

Den 19. september 2006 blev indlagt på urologisk afdeling til stenfjernelse. blev set af læge C, der blandt andet ordinerede blodprøver og urinundersøgelse. Læge C konfererede med overlæge A om, hvorvidt der var indikation for CT-scanning af urinvejene, idet en sådan var udført en måned efter, at stenen først gav symptomer. Overlæge A fandt, at der ikke skulle laves ny CT-scanning af urinvejene, idet dette var gjort en måned efter, at stenen var blevet opdaget, og hvor denne fortsat havde været til stede.

Den 21. september 2006 foretog 1. reservelæge D operationen i fuld narkose. Operationen blev fulgt af afdelingslæge B. Der blev indført et rør i den højre urinleder. Der blev ikke fundet nogen sten i urinlederen, og indgrebet var kortvarigt uden komplikationer. blev udskrevet, men havde i efterforløbet smerter i ryggen med udstråling til venstre ben.

Den 16. november 2006 blev der foretaget en ny CT-scanning, der viste, at der ikke var nogen sten i urinlederen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på den 19. september 2006.

Det er herved anført, at var indkaldt til undersøgelse på hospitalet i forbindelse med en sten i urinlederen. Det er yderligere anført, at lægen, som undersøgte hende, ville foretage en scanning, men at den ledende overlæge ikke mente, at det var nødvendigt.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. september 2006 på urologisk afdeling, .

Afdelingslæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. september 2006 på urologisk afdeling, .

Læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. september 2006 på urologisk afdeling, .

1. reservelæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. september 2006 på urologisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 14. maj 2006, at blev indlagt akut på urologisk afdeling, , på grund af mistanke om nyresten. havde akut opståede, turevise smerter i højre side af maven, og hun havde tillige haft opkastninger. Der blev lavet en røntgenundersøgelse af urinvejene, der viste normal fordeling af kontrasten. En CT-scanning viste, at nyren på højre side var let forstørret, og at der i urinlederen var en 2 mm stor sten.

Da den 15. maj 2006 ifølge journalen var velbefindende, blev hun udskrevet til en ambulant kontrol til en ny CT-scanning efter fire uger.

Det fremgår af journalen den 15. juni 2006, at en CT-scanning viste, at forholdene ved den højre nyre var uændrede med en sten på 2-3 mm, men at der ikke længere var udvidelse af den højre nyre. Da billederne blev set ved røntgenkonference den 21. juni 2006, bekræftede man, at der var en sten i den højre urinleder på 3 mm i højde med bækkenet, og at skulle tilbydes at få fjernet stenen.

Ifølge journalen den 29. juni 2006 blev informeret herom samt, at man ville anbefale operation, idet stenen fortsat lå i urinlederen en måned efter, at hun havde været indlagt med symptomer. Det blev planlagt, at der på indlæggelsesseddelen skulle bestilles en CT-scanning af urinvejene, idet stenen ikke kunne ses på røntgenoversigten.

Det fremgår af journalen den 19. september 2006, at blev indlagt på urologisk afdeling for at få fjernet stenen. blev set af læge C, der blandt andet ordinerede blodprøver og urinundersøgelse. Læge C konfererede med overlæge A om, hvorvidt der var indikation for CT-scanning af urinvejene, idet en sådan var udført en måned efter, at stenen først gav symptomer. Overlæge A fandt på de foreliggende oplysninger, at der ikke skulle laves ny CT-scanning af urinvejene, idet dette var gjort en måned efter, at stenen var blevet opdaget, og hvor denne fortsat havde været til stede.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra overlæge A, at han skønnede, at en CT-scanning ikke var påkrævet. Til grund for skønnet lå, at stenen ikke var synlig på konventionel røntgen, men derimod, at man var nødt til at foretage fuld CT-scanning med ikke ubetydelig stråledosis, samt at sandsynligheden for, at stenen havde flyttet sig i den forgangne tid, ville være minimal.

Nævnet kan oplyse, at der er en vis sandsynlighed for, at sten i urinvejene passerer ud spontant. Denne sandsynlighed bliver større, jo mindre stenen er.

Det er nævnets opfattelse, at den sten, som havde, var beskrevet med en størrelse på 2-3 mm, og sandsynligheden for spontan afgang var således ikke ubetydelig. På mange urologiske afdelinger er det fast rutine at foretage undersøgelse af nyrestens lokalisation umiddelbart før ethvert indgreb, hvor sten i urinvejene skal fjernes operativt, netop for at indgrebet kan aflyses, hvis der har været spontan stenafgang.

Det er videre nævnets opfattelse, at læge C modtog til indlæggelse og gennemgik problemstillingen, ordinerede relevante blod- og urinprøver og ordinerede antibiotika forud for indgrebet. Desuden konfererede læge C med overlæge A om, hvorvidt der skulle foretages en ny CT-scanning, hvilket overlæge A ikke fandt indikation for.

Det er nævnets vurdering, at læge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han konfererede behovet for foretagelse af en ny CT-scanning med overlæge A.

Det er videre nævnets vurdering, at overlæge A burde have foranlediget, at der blev foretaget en ny CT-scanning med henblik på at konstatere, om stenen fortsat var i urinlederen, så ikke behøvede at gennemgå et indgreb, der viste sig at være overflødigt.

Det fremgår af journalen den 21. september 2006, at 1. reservelæge D foretog operationen af i fuld narkose. Operationen blev fulgt af afdelingslæge B. Der blev indført et rør i den højre urinleder. Der blev ikke fundet nogen sten i urinlederen, og indgrebet var kortvarigt uden komplikationer. blev udskrevet, men havde i efterforløbet smerter i ryggen med udstråling til venstre ben.

Ifølge journalen blev der foretaget en ny CT-scanning den 16. november 2006, som viste, at der ikke var nogen sten i urinlederen.

Det er nævnets opfattelse, at 1. reservelæge D ikke selv var ansvarlig for den manglende CT-scanning forud for operationen af , idet han i forbindelse med denne operation var under supervision af afdelingslæge B.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge B som den superviserende læge burde have foranlediget, at der blev foretaget en undersøgelse forud for operationen med henblik på at konstatere, om stenen stadig var i urinlederen, idet der ikke var foretaget en undersøgelse af dette de sidste tre måneder forud for indgrebet.

Nævnet finder således, at læge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. september 2006 på urologisk afdeling, .

Nævnet finder videre, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. september 2006 på urologisk afdeling, .

Endvidere finder nævnet, at 1. reservelæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. september 2006 på urologisk afdeling, .

Endelig finder nævnet, at afdelingslæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. september 2006 på urologisk afdeling, .