Klage over manglende udtagelse af blodprøve fra navlesnor til bestemmelse af Rhesus-type

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> for hendes behandling af <****> fra den 11. til den 14. januar 2008 på fødeafdelingen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

der var 38 år, anden gangs fødende og i graviditetsuge 33, da hun den 3. januar 2008 blev indlagt på kvindeafdelingen på med sivende vandafgang og truende for tidlig fødsel.

Den 11. januar kl. 15.10 kom på fødegangen til vurdering. Hun blev undersøgt af jordemoder , som konkluderede, at kunne gå tilbage til kvindeafdelingen og afvente bedre veer. Samme dag kl. 21.20 blev igen overført til fødegangen med tiltagende og regelmæssige veer og kl. 21.50 fødtes en levende, velskabt pige, som var født for tidligt. Fødslen blev varetaget af jordemoder , som foretog afnavlingen og overgav barnet til børnelægerne. s blodtype blev ikke bemærket, og der blev ikke taget blod fra navlestrengen til bestemmelse af barnets blodtype.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 11. til den 14. januar 2008, .

Det er hertil anført, at har blodtype O Rhesus negativ, men at man ikke i forbindelse med fødslen undersøgte hendes barns blodtype. Det er oplyst, at det viste sig, at barnet var O Rhesus positiv, og at den 20. januar 2008 fik Rhesus antiprofylakse.

Nævnets afgørelse af klagen

Jordemoder har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af fra den 11. til den 14. januar 2008 på fødeafdelingen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 20. januar 2008, at der ved en fejl ikke blev taget blodtype på s barn ved fødslen den 11. januar 2008.

Det fremgår af jordemoder s udtalelse til sagen, at fra kom på fødegangen og til hun fødte, gik der kun 30 minutter, og at jordemoder ikke fik set i journalen, at var O Rhesus negativ i blodtype.

Patientklagenævnet kan oplyse, at hos en Rhesus D negativ kvinde, der bærer på et foster, der har blodtypen Rhesus D positiv, kan der i løbet af graviditeten ske en tilblanding af fosterets blod til moderens blod, og moderen vil da producere antistoffet Rhesus D antistof, som derefter kan passere over i barnets blod. Det Rhesus D positive barn vil så have Rhesus D antistof i blodet, og dette kan medføre Rhesussygdom, der viser sig ved øget henfald af de røde blodlegemer og dermed blodmangel hos barnet – en tilstand, der i sin yderste konsekvens er livstruende for barnet. Man taler om, at der er sket en Rhesusimmunisering.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig jordemoder faglig standard, at orientere sig om de vigtigste ting i journalen, om den fødende patient – også selvom fødslen går hurtigt.

Det er således nævnets opfattelse, at jordemoder burde have orienteret sig om s blodtype, og taget blodprøve fra navlesnoren til bestemmelse af barnets blodtype.

Det er yderligere nævnets opfattelse, at det er under normen for almindelig anerkendt jordemoderfaglig standard, at glemme at tage blodprøve fra til blodtypebestemmelse, hos en mor der er Rhesus negativ.

Nævnet finder herefter, at jordemoder handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af fra den 11. til den 14. januar 2008 på fødeafdelingen, .