Klage over manglende vurdering af akut indsættende mavesmerter i forbindelse med telefonisk konsultation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****>, den 13. august 2006 i telefonkonsultationen, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 11. og 12. august 2006 var blevet undersøgt hos vagtlægen, da han havde mavesmerter. I begge tilfælde vurderede vagtlægen, at han ikke havde tegn på akut sygdom i maven, hvorfor det blev aftalt, at de skulle se tiden an, og at han skulle henvende sig igen, hvis tilstanden forværredes.

s kæreste kontaktede lægevagten natten til den 13. august 2006, da han fortsat havde ondt i maven, selvom han havde taget Panodil. Kæresten oplyste, at han var varm, men de vidste ikke, om han havde feber, da de ikke have et termometer. Vagtlæge foreslog at se tiden an, da hverken havde kvalme eller opkastninger, og han rådede dem til at kontakte lægevagten igen, hvis hans tilstand forværredes.

Om morgenen den 13. august 2006 kontaktede s kæreste atter læge , da han havde mavesmerter og nu også tegn på feber. Han henviste ham derfor til undersøgelse i lægevagten, samme dag efter kl. 9.

Den 13. august 2006, kl. 9 konstaterede den vagthavende vagtlæge, at havde tydelige symptomer på sprængt blindtarm, og han fik smertestillende behandling med morfin og blev indlagt akut på Sygehus X.

Senere samme dag blev opereret, hvor lægerne konstaterede, at han havde en sprængt blindtarm med pus og afføring i hele bughulen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af lægevagten, , den 12. og den 13. august 2006.

har herved anført, at han i perioden fra den 11. til den 13. august 2006 havde kontakt til lægevagten fire gange. Videre har han anført, at han ved sin første henvendelse til lægevagten den 11. august 2006 blev grundigt undersøgt, men da der på daværende tidspunkt ikke var udtalte symptomer på blindtarmsbetændelse, var der enighed om at se tiden an.

Endvidere har anført, at han ikke modtog en korrekt behandling ved sin anden og tredje henvendelse til lægevagten, idet han fik besked om, at der ikke var tale om noget akut, og at han skulle se tiden an. Han har i denne forbindelse anført, at han ved sin tredje henvendelse til lægevagten var så smerteplaget, at han ikke kunne stå på benene. Endvidere har anført, at han ved sin fjerde kontakt til lægevagten kl. ca. 7.45 den 13. august 2006 blev indlagt, og at han samme dag blev opereret for en bristet blindtarm med pus og afføring i bughulen. Endelig har han anført, at dette medførte et operationsar fra navlen og ud til siden mod et ar på normalt 5 – 8 cm, og at han var indlagt i 10 dage mod normalt 1 – 2 dage.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. august 2006.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at mavesmerter kan være forårsaget af mange forskellige sygdomme. Lægen vil i første omgang foretage en vurdering af, hvor alvorligt tilfældet er, og dernæst forsøge at finde årsagen. Finder lægen tegn på alvorlig akut behandlingskrævende sygdom, bliver patienten indlagt. Hvis der ikke er tegn på alvorlig akut behandlingskrævende sygdom, vælger lægen ofte at se tilstanden an og beder derfor patienten kontakte lægen igen ved udvikling af smerterne (flytter sig, tiltager i styrke), eller hvis der kommer nye tegn (opkastning, diarre, feber etc.). Udviklingen af symptomerne vil ofte være afgørende for lægens vurdering og diagnose.

Det følger af journalen, at s kæreste ringede til vagtlægen kl. 01.48, den 13. august 2006, hvor hun talte med læge . Ifølge afskrift af båndoptagelse oplyste hans kæreste, at han stadig havde mavesmerter, selvom de havde prøvet med Panodil Brus og Lactulose (afføringsmiddel). Hun oplyste endvidere, at han hverken havde kvalme eller opkastninger, men at han var varm.

I journalen har læge noteret et spørgsmålstegn ud for, om havde feber.

Ifølge afskrift af båndoptagelse vurderede læge , at han ville se tilstanden an, og han informerede s kæreste om, at de skulle ringe igen, hvis han fik opkastninger eller blev dårligere.

Da telefonkontakten ikke resulterede i nærmere undersøgelse i form af konsultation eller sygebesøg, er det nævnets vurdering, at læge ikke spurgte tilstrækkeligt ind til s sygdomsforløb, idet han ikke spurgte til mavesmerternes styrke og lokalisation, ligesom han ikke spurgte til andre nytilkomne symptomer.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 13. august 2006.

Nævnet kan oplyse, at den vagtlæge, som ifølge journalen undersøgte den 12. august 2006, er død under sagens behandling.

Nævnet har således ikke mulighed for at tage stilling til den behandling, der er foretaget af denne.