Klage over for lang ventetid på operation for hoftebrud

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ledende overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere oversygeplejerske 1 for tilrettelæggelsen af plejen af <****> i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

faldt i sin beskyttede bolig den 19. oktober 2004 og blev ved hjemmeplejens bistand indbragt til skadestuen, , hvor hun blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling den 20. oktober 2004, kl. 01.26.

Der blev besluttet at operere den højre hofte med indsættelse af en protese, og blev tilmeldt det akutte operationsprogram den 21. oktober 2004.

blev den 20. oktober 2004 vurderet af anæstesiafdelingen, , forud for det påtænkte, operative indgreb og fuldbedøvelse blev vurderet medicinsk mest hensigtsmæssigt. Det anæstesiologiske tilsyn gav ikke anledning til opsættende indvirkning på operationstidspunktet.

s datter har i sin klage oplyst, at lå på bækken en hel nat under indlæggelsen. Dette hændelsesforløb har ikke kunnet bekræftes ved afdelingssygeplejerske 2s udspørgen af personalet. Den akutte operation for hoftebrud blev aflyst den 22. oktober 2004.

Den 24. oktober 2004 blev kørt til operation. Man fjernede operativt det brudte lårbenshoved for at indcementere delprotese. Under det operative indgreb udvikledes blodtryksfald og såkaldte breddeøgede hjertekardiografiske komplekser. Der blev forsøgt hjertestimulerende behandling og fortsat assisteret vejrtrækning, men døden blev konstateret indtrådt på operationslejet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev behandlet korrekt, mens hun var sengeliggende under sin indlæggelse fra den 19. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er herved anført, at ikke blev behandlet med støttestrømper, blodfortyndende medicin eller andet, mens hun var sengeliggende.

2. At sygeplejerskerne lod ligge en hel nat på bækken.

Det er herved anført, at lå en hel nat på bækken, da hun var blevet glemt og ikke kunne nå alarmen.

3. At lægerne vurderede, at der ikke var indikation for at operere s hoftebrud akut.

Det er herved anført, at lå i 4 ½ døgn og ventede på at blive opereret for sit hoftebrud.

Nævnets afgørelse af 1. og 3. klagepunkt

Ledende overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 20. oktober 2004 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, med brud i højre hofte. Der var fundet indikation for at indsætte en hofteprotese (Thompson hemialloplastik). Det fremgår videre af journalen, at der den 20. oktober 2004 ved indlæggelsen blev ordineret tromboseprofylakse efter instruks (Fragmin) samt antibiotika Zinacef inden operationen. Der blev således iværksat behandling med Fragmin 5000 ie, til og med den 23. oktober 2004, ligesom der blev iværksat behandling med morfin 5 mg, flere gange i døgnet.

Nævnet kan oplyse, at der er flere alternative midler til anvendelse ved den blodpropforebyggende behandling. Fragmin er et af dem, der hører til gruppen lavmolekylære hepariner. Ved større undersøgelser er det vist, at disse midler er meget velegnede til denne forebyggende behandling. I referenceprogrammet for behandlingen af hoftenære brud er det anført, at man anbefaler anvendelse af lavmolekylære hepariner som blodpropforebyggende middel.

Nævnet kan videre oplyse, at der på trods af, at denne behandling er iværksat, kan ses tilfælde med blodpropdannelse, der kan udvikle sig til såkaldt emboli. Blodproppen river sig løs i den vene, hvor den er dannet og derefter føres den med blodstrømmen, hvorefter den kan sætte sig i lungekredsløbet, hvilket kan medføre pludselig død.

Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at behandlingen af var under normen for almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004 i forbindelse med iværksættelse af forebyggende behandling mod blodprop.

Det fremgår af journalen, at blev indlagt den 20. oktober 2004 med henblik på akut operation for hoftebrud i højre side. Operationen skulle finde sted den 21. oktober 2004. Operationen blev imidlertid udskudt, og blev først opereret den 24. oktober 2004.

Det fremgår af anæstesilæge Bs udtalelse til sagen, at der ved tilsynet af den 20. oktober 2004 ikke blev fundet forhold, der gav anledning til udsættelse af den akutte operation. Det var vurderingen, at fuld narkose var det medicinsk mest forsvarlige.

Det fremgår af læge Cs udtalelse til sagen, at hun var ansvarlig for afviklingen af afdelingens akutte operationsprogram den 24. oktober 2004, og at hun valgte, at skulle opereres, da hun var i god stand. Det vil sige velhydreret, uden tegn på infektion og velorienteret.

Det fremgår af journalnotat af 22. oktober 2004, at der skete en udsættelse af operationen, men der foreligger ikke begrundelse herfor i journalen.

Nævnet har herefter lagt til grund, at udsættelsen ikke skete på grund af medicinske forhold hos .

Det fremgår videre af journalen, at døde på operationsbordet den 24. oktober 2004, idet der udvikledes blodtryksfald og såkaldte breddeøgede hjertekardiografiske komplekser, der tydede på enten en blodprop i hjertet eller en emboli.

Nævnet kan oplyse, at dødeligheden efter hoftebrud hos ældre mennesker er høj. De fleste er svækkede på grund af høj alder og andre alvorlige sygdomme. I det nationale indikatorprojekt for hoftenære brud er målet en dødelighed på 10 % eller lavere efter den første måned efter brud. Et andet mål er operation senest 48 timer efter indlæggelse, fordi dødeligheden stiger ved operation senere end dette tidspunkt.

Det fremgår af ledende overlæge As udtalelse til sagen, at afdelingens målsætning er, at hoftebrud skal opereres inden for 48 timer, hvis der ikke er kardiopulmonale problemer, der først skal justeres. Desværre må man på afdelingen i perioder med spidsbelastning lade patienten vente i længere tid.

Det fremgår af læge Ds udtalelse til sagen, at beslutningen vedrørende prioritering og sammensætning af operationsprogrammet, herunder udsættelse af operationer, udelukkende bliver foretaget af afdelingens bagvagter.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at døde under operationen i forbindelse med cementering af protesen. Det er en procedure, som er kendt for at udløse trykfald og lejlighedsvis dødsfald. På grund af den tidsmæssige sammenhæng med cementeringen er det nævnets opfattelse, at dette er den sandsynlige dødsårsag.

Det er nævnets opfattelse, at udsættelsen af operationen af med 4 døgn var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet den aktuelle behandling afviger betydeligt fra den nationale standard om, at patienten skal opereres senest 48 timer efter indlæggelse, fordi dødeligheden stiger ved operation senere end dette tidspunkt.

Nævnet finder herefter, at ledende overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med beslutningen om at udsætte operationen af i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Oversygeplejerske 1 har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin tilrettelæggelse af plejen af i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejejournalen, at der var hyppig hjælp til bækkengivning og til sengetøjsskift i forbindelse med vandladning i sengen. Endvidere fremgår det, at havde en stor lang flænge på halebenet. Årsagen hertil fremgår ikke af sygeplejejournalen.

Det fremgår af klagen, at oplevede at ligge længe på bækken, og at hun lå på bækken en hel nat. Endvidere fremgår det af klagen, at oplevede ikke at kunne kalde alarm og at være glemt.

Det fremgår af oversygeplejerske 1 og afdelingssygeplejerske 2s udtalelser til sagen, at nattevagterne går rundt og tilser patienterne på regelmæssige runder, udover de tilsyn, som opstår i forbindelse med den specifikke vagts opgaver og patientopståede behov.

Det er nævnets opfattelse, at det er almindelig sygeplejefaglig rutine med nattevagtsrunder, sikring af alarmklokker hos samtlige patienter samt sikring af, at ingen ligger længere end nødvendigt på bækken.

Nævnet har noteret sig, at det ikke er dokumenteret i sygeplejejournalen, at der skete tilsyn af om natten.

Det er nævnets opfattelse, at nattevagtsrunder er et bredt begreb, og at det er et fagligt krav, at der til en sengeliggende patient i s aldersgruppe sker tilsyn minimum hver halve time eller som mindstemål sikres, at der er alarmmulighed og at patienten forstår håndteringen af alarmen.

Nævnet har noteret sig, at disse almindelige sygeplejefaglige rutiner ikke er bekræftet, hverken i sygeplejejournalen eller ved de involverede sundhedspersoners udtalelser til sagen, hvorfor nævnet finder, at tilrettelæggelsen af en forsvarlig pleje af i forbindelse med nattevagtsrunderne ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Nævnet finder herefter, at oversygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved tilrettelæggelsen af plejen af i perioden fra den 20. til den 24. oktober 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .