Klage over for lille dosis penicillin ved rosen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 8. september 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0870519

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 20. januar 2009

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 8. september 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 8. september 2006 henvendte sig hos praktiserende læge med rødme og hævelse af venstre fod.

Læge fandt, at der var tale om en hudinfektion af rosen (erysipilas), som blev behandlet med penicillin.

Den 10. september 2006 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , idet der dagen forinden var tilkommet vabler over foden.

var herefter indlagt i to måneder, i hvilken periode det var nødvendigt med sårrevision i narkose dagligt, hvorefter han fik hudtransplantation på et par områder, idet såret var uden infektion og ved at hele.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling hos læge den 8. september 2006.

Det er herved anført, at s ben var hævet, at han var syg og uklar, men at lægen blot konstaterede, at han havde fået rosen og ordinerede penicillin. Det er hertil anført, at han havde tegn på blodforgiftning, og at han efterfølgende blev indlagt.


Nævnets afgørelse af klagen


Læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. september 2006.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 8. september 2006, at henvendte sig hos læge med rødme og hævelse af venstre fod. Læge vurderede, at der var tale om en hudinfektion af rosen (infektion med streptokokker med udgangspunkt i et sår, stik eller lignende hudlæsion), som han behandlede med penicillin.

Ifølge klagen var den 8. september 2006 syg og uklar, ligesom hans ben var stærkt hævet, og han mener, at han havde blodforgiftning på dette tidspunkt, hvorfor han burde have været indlagt.

I sin udtalelse til sagen af den 8. november 2007 har læge anført, at ikke var alment påvirket ved undersøgelsen den 8. september 2006. Ifølge journalen fra den 10. september 2006 oplyste ved indlæggelsen, at han havde været hos egen læge nogle dage tidligere, og at han på dette tidspunkt pludselig havde fået hævelse og rødme i venstre fod. Det fremgår videre af journalen, at først efter konsultation hos læge fik det alment dårligt med feber og madlede, samt, at der var sket forværring i infektionen, som havde bredt sig med rødme op ad benet.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt s var alment påvirket ved konsultation den 8. september 2006.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandling af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at var alment påvirket ved konsultation den 8. september 2006.

Det er herefter nævnets vurdering, at læge relevant behandlede infektionen med penicillin.

I sin udtalelse til sagen af den 26. april 2008 har læge imidlertid anført, at han valgte en dosering på 800 milligram penicillin to gange daglig. Dette svarer til 1,2 millioner enheder penicillin to gange daglig.

Nævnet kan oplyse, at den anbefalede startdosering ved infektion med rosen hos en voksen person angives varierende. Ifølge medicinsk kompendium, 16. udgave, rådes der til 1600 milligram 2-3 gange daglig. Doseringen kan afhænge af patientens vægt, forandringens udbredelse og voldsomhed, og om der er eventuelle almensymptomer.

Det er nævnets opfattelse, at den dosering, som læge valgte at benytte, var lavere end anbefalet, hvorfor han ikke kunne forvente, at denne dosering ville være tilstrækkelig til at helbrede s rosen.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. september 2006.