Klage over utilstrækkelig indhentning af oplysninger om hjerteproblemer ved telefonisk henvendelse til lægevagten

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 27. oktober 2007 ved telefonkonsultation i lægevagten, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0870710

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2009

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 27. oktober 2007 ved telefonkonsultation i lægevagten, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


kontaktede telefonisk lægevagten den 27. oktober 2007 kl. 06.27, idet han havde ondt i brystet, og talte med vagtlæge .

Vagtlæge henviste til at komme til undersøgelse i vagtlægekonsultationen kl. 8.00.

Der blev umiddelbart efter ringet tilbage til vagtlæge og oplyst, at ikke havde brug for tiden i lægevagtkonsultationen, idet han ville blive kørt direkte til sygehuset.

blev efterfølgende indlagt med hurtig puls og blev konverteret til normal hjerterytme. Den 1. november 2007 blev henvist til Sygehus X, hvor han den 7. november 2007 fik implanteret defibrillator på grund af hjertesygdom.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling den 27. oktober 2007 af vagtlægen ved telefonkonsultation.

Det er herved anført, at udviste symptomer på hjerteanfald, men at vagtlægen ikke ville iværksætte hjemmebesøg. Det er til sagen desuden oplyst, at efterfølgende blev indlagt og fik implanteret en defibrillator.

Nævnets afgørelse af klagen


Vagtlæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 27. oktober 2007 ved telefonkonsultation i lægevagten.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at vagtlæge blev kontaktet telefonisk den 27. oktober 2007 kl. 6.27 og fik oplyst, at havde ondt i brystet og tidligere havde haft stikken i brystet af kortere varighed.

Det fremgår videre af journalen, at vagtlæge henviste til at komme til vagtlægekonsultationen i kl. 8.00.

Endelig fremgår det af journalen, at der blev ringet tilbage og oplyst, at ville tage direkte på sygehuset.

Vagtlæge har i sin udtalelse til sagen af 27. januar 2008 anført, at han på grund af tidspunktet (kl. 06.30) fandt det rimeligt, at kunne henvende sig i lægevagtskonsultationen kl. 8, samt at han ikke skønnede, der kunne være tale om akut hjertesygdom. Han har videre anført, at det ville have været vanskeligt at få en besøgslæge ud inden kl. 8, hvis det ikke skulle være et hastebesøg.

Nævnet kan oplyse, at brystsmerter, eventuelt med udstråling til arme og hals, samt almen sygdomsfølelse kan være tegn på alvorlig hjertesygdom og blodprop i hjertet (hjerteinfarkt). Det er vigtigt med en hurtig diagnose, for at mindske vævsskadens omfang. Der kan også være andre årsager til trykkende smerter i brystet i form af rytmeforstyrrelse i hjertet.

Det er nævnets vurdering, at vagtlæge burde have optaget en betydelig mere fyldestgørende sygehistorie (anamnese) med angivelse af udstråling, ledsagesymptomer, vejtrækningsbesvær og andre sygdomme og reageret adækvat herpå.

På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. oktober 2007.