Klage over, manglende angivelse af de anvendte energi niveauer og indførelse i forbindelse med CO2?laserbehandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans behandling af i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans journalføring af behandlingen af i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Sagsnummer:

0871918

Offentliggørelsesdato:

19. februar 2009

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb


Den 14. december 2005 blev opereret for nedgroede negle på venstre fods storetå og pegetå. Speciallæge i kirurgi fjernede under lokalbedøvelse neglevold og negleleje på begge tæer ved brug af laser.

Den 15. december 2005 blev sårene renset, og der blev anlagt en ny forbinding hos speciallæge . Der var ingen tegn på infektion.

Den 9. januar 2006 blev opereret for en nedgroet negl på højre storetå. Speciallæge gennemførte operationen i lokalbedøvelse og ved brug af laser.

Ved konsultationerne den 9. januar, den 10. januar og den 31. januar 2006 var sårene pæne og uden tegn på infektion. Speciallæge afsluttede behandlingen af den 31. januar 2006.

Den 17. februar 2006 konstaterede en speciallæge, at der var infektion i de behandlede tæer. Han iværksatte behandling med penicillin og anbefalede blandt andet fodbade i saltvand.

Den 9. marts 2006 var infektionen faldet til ro. Der var fortsat lidt blåfarvning og tydelig hævelse af de opererede tæerne.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006.

har herved anført, at speciallæge ved sin operationsteknik forbrændte hans tæer på en sådan måde, at tæernes væv og neglerødder blev varigt beskadiget, og at tæernes blodomløb som følge heraf blev væsentligt nedsat. Videre har han anført, at speciallæge anbefalede sæbebadning af fødderne, men undlod at ordinere behandling med penicillin på trods af s ønske herom og på trods af, at hans fødder var betændte. har videre anført, at han oplevede meget ubehag efter operationerne, herunder stærke smerter, dårlig gang og forfrysninger i tæerne.

2. At speciallæge ikke foretog en korrekt journalføring den 31. januar 2006.

har herved anført, at det af journalen fremgår, at sårene var lægte, og at der ikke var tegn til infektion, hvilket ikke var korrekt, idet tæerne var betændte med åbne sår.

Nævnets afgørelse af klagen


Speciallæge i kirurgi har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik.

Speciallæge i kirurgi har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge i sin journalføring havde givet en kort beskrivelse af de anvendte energiniveauer og den tekniske udførelse i forbindelse med CO2-laserbehandlingen.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 14. december 2005, at blev opereret for nedgroede negle på venstre fods storetå og pegetå (unguis incarnatus hallucis sin.et dig. II sin.). Speciallæge gennemførte operationen i lokalbedøvelse uden anvendelse af adrenalin. Han fjernede (reseserede) neglevolden, herunder også neglen, samt neglelejet (matrix) med en CO2-laser. Neglelejet blev gået efter med en skarpske. Såret blev lukket med nylon. Der blev herefter anlagt en komprimerende forbinding. Forbindingen skulle skiftes den følgende dag, og såret skulle herefter sæbebades hver dag.

Det fremgår videre af journalen den 15. december 2005, at såret blev renset, at forbindingen blev skiftet, og at det så fint ud.

Det fremgår ligeledes af journalen den 9. januar 2006, at speciallæge opererede for en nedgroet negl på højre fods storetå (unguis incarnatus hallucis dxt.) Ved operationen, der blev gennemført i lokalbedøvelse uden brug af adrenalin, fjernede speciallæge neglevolden, herunder også neglen, samt neglelejet (matrix) med en CO2-laser. Der blev anlagt en komprimerende forbinding.

Ifølge journalen den 10. januar blev såret renset og forbindingen blev skiftet. Såret så pænt ud.

Det fremgår endelig af journalen den 31. januar 2006, at var til afsluttende kontrol hos speciallæge . Sårene var lægt, og der var ingen tegn på infektion.

Patientklagenævnet kan oplyse, at laserbehandling er almindeligt fagligt anerkendt som led i en kirurgiske behandling ved fjernelse af neglevolde og neglelejer.

Nævnet kan videre oplyse, at laseren på kontrolleret måde brænder det øverste lag af de behandlede områder, hvorved blødning under proceduren begrænses, ligesom oversigtsforholdene ved operationen forbedres.

Nævnet kan ligeledes oplyse, at CO2-laseren ved brændingen samtidig sikrer, at eventuelle bakterier i de behandlede områder forsvinder, således at der ikke er bakterier i det laserbehandlede område umiddelbart efter indgrebet.

Ifølge s klage af 14. marts 2007 opstod der ved behandlingen kraftig svenden lugt og røg. Det fremgår videre, at der i de følgende uger ikke skete nogen sårdannelse i operationskraterne, der vedblev med at være blodige og betændte. har videre oplyst, at begge tæer var blåviolette og hævede.

har i klagen videre oplyst, at han den 9. januar 2006 viste speciallæge sin venstre fod, hvor der var åbne blodige og betændte operationskratre. havde udtrykt sin bekymring og havde spurgt, om han skulle have penicillin, hvilket speciallæge ikke fandt nødvendigt, da daglige sæbebade med begge fødder var tilstrækkeligt.

har endelig anført i klagen, at de opererede tæer fortsat var blåviolette og betændte med åbne sår samt hævede ved den afsluttende kontrol. Han var gangbesværet og havde udtrykt ængstelse over tæernes tilstand, idet tæernes væv og neglerødder var varigt beskadiget, ligesom blodomløbet i tæerne var væsentligt nedsat. Speciallæge havde igen afslået at iværksætte behandling med penicillin og havde anbefalet, at tæerne dagligt blev badet i sæbevand.

Ifølge speciallæge s udtalelse af 14. juni 2007 blev der ikke konstateret betændelse ved operationssårene den 31. januar 2006.

Det fremgår videre af udtalelsen, at den anvendte laserteknik er anerkendt ved destruktion af et negleleje, og at CO2-laseren ved behandlingen indstilles på en svag effekt, således at tæernes væv ikke forbrændes eller beskadiges. Speciallæge har videre oplyst, at laserbehandlingen sædvanligvis ikke medfører komplikationer.

Det fremgår ligeledes af speciallæge s journal den 15. marts 2006, at sårene næsten havde været lægt den 31. januar 2006, og at der ikke havde været tegn på infektion efter operationerne.

Det fremgår videre af journalen den 15. marts 2006, at speciallæge fortsat fandt, at der ikke havde været behov for behandling med penicillin men alene med daglige sæbebade.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge . Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Nævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der var blodige og betændte operationskratre på tæerne i forløbet efter operationerne den 14. december 2005 og den 9. januar 2006 og frem til den afsluttende kontrol den 31. januar 2006, sådan som det i øvrigt også fremgår af journalen.

Nævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at der skulle have været iværksat behandling med penicillin som følge af infektion i sårene.

Det er herefter nævnets opfattelse, at speciallæge s behandling var relevant og tilstrækkelig.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik.

Det er ligeledes nævntes opfattelse, at speciallæge journalføring den 31. januar 2006 var relevant.

Nævnet skal bemærke, at der ved anvendelse af en CO2-laser foruden brændingen af de øverste lag af huden også sker en opvarmning af de dybere lag. Hvis opvarmningen er for kraftig, kan det forsinke den efterfølgende sårheling og medføre en senere infektion. Der er dog tale om en sjælden komplikation, når behandlingen sker ved erfarne kirurger.

Nævnet finder det ikke godtgjort, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af den behandling modtog i perioden fra den 14. december 2005 til den 31. januar 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge i journalen havde beskrevet, hvilket energiniveau, der blev anvendt ved CO2-laserbehandlingen samt beskrevet, hvordan behandlingen teknisk blev udført.