Klage over at patient ikke har modtaget korrekt behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 17. april 2007 på urologisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> <****> den 16. og den 17. april 2007 på urologisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 14. april 2007 blev indlagt på urologisk afdeling, , hvor han skulle have fjernet højre urinleder og nyre.

Den 16. april 2007 blev opereret ved kikkertoperation, hvor lægen anlagde et åbent snit til udtagning af nyre og urinleder. Operationen forløb ukompliceret uden tegn på påfaldende blødning eller andre komplikationer.

Efter operationens afslutning blev overflyttet til observation på intensivafdelingen, hvor forløbet var stabilt og ukompliceret.

Om aftenen den 16. april 2007 kom retur til urologisk afdeling, hvor læger og sygeplejersker fandt ham velbefindende.

Omkring kl. 1.00, den 17. april 2007 beklagede sig over kvalme og smerter i operationssåret, og han fik efter aftale med sygeplejerske udleveret smerte- og kvalmestillende medicin.

Kl. 3.00 blev tilset af sygeplejerske , hvor han fortsat havde smerter og kvalme. Han fik derfor smertestillende medicin og yderligere kvalmestillende medicin. Han fik desuden skiftet sin forbinding, da denne var gennemblødt af væske fra operationssåret.

Kl. 5.00 observerede sygeplejerske , at var påvirket i sin vejrtrækning og var let rallende, samtidig med at han havde haft sparsom vandladning via det indlagte blærekateter. Hun kontaktede derfor vagthavende læge , som ordinerede vanddrivende medicin.

Da den vanddrivende medicin ikke viste effekt, kontaktede sygeplejerske herefter læge to gange med kort tids mellemrum, hvor han ordinerede yderligere vanddrivende medicin.

I tidsrummet mellem kl. 6.15 og 7.30 blev dårligere, og sygeplejerske orienterede dagvagten om, at han skulle tilses af dagvagtens læge, hvilket skete umiddelbart herefter.

blev overflyttet til intensivafdelingen, hvor lægerne senere på dagen besluttede at operere ham på mistanke om tarmskade. Ved operationen konstaterede lægerne, at han havde fået perforeret den nederste del af tyndtarmen, hvorfor han fik fjernet et 10 cm langt tarmstykke og fik anlagt stomi.

Han blev overflyttet til kirurgisk afdeling, , hvor han blev reopereret i flere omgange. Efter intensiv behandling afgik ved døden om morgenen den 18. april 2007.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling, fra den 16. til den 17. april 2007.

Det er herved anført, at plejepersonalet foretog en mangelfuld observation af i det postoperative forløb fra den 16. til den 17. april 2007. Det er yderligere anført, at læge ikke foretog et lægeligt tilsyn af postoperativt på trods af, at han blev kontaktet af sygeplejerskerne flere gange.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 17. april 2007.

Sygeplejerske har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 16. og den 17. april 2007.

Begrundelse

Det følger af journalen, at blev opereret den 16. april 2007 på . Operationsbeskrivelsen indeholder ingen oplysninger om eventuelle problemer eller komplikationer under operationen eller i forbindelse med bedøvelsen.

Det følger af planlægnings- og ordinationsskema for intensiv afdelingen, , at blev observeret på afdelingen i tidsrummet fra operationens afslutning ca. kl. 15.30 til overflytningen til urologisk afdeling. I denne periode havde han et stabilt blodtryk (mellem 130-150/55-65, puls 85-90), og hans urinproduktion (diuresen) lå mellem 90 og 260 ml pr. time. Arteriepunkter analyser viste ligeledes stabile værdier.

Det følger af sygeplejejournalen, at blev flyttet tilbage til urologisk afdeling ca. kl. 21.30, hvor han fandtes varm, tør og velbefindende. Sygeplejersken noterede, at han var blevet tilset af urologisk læge, læge , på intensivafdelingen, som vurderede, at han havde det rigtigt godt. Blærekateteret fungerede med klar rosa urin.

Ifølge sygeplejerske s udtalelse til sagen startede nattevagtens plejepersonale det første tilsyn af patienterne ca. kl. 1.00. Efter at en social- og sundhedsassistent havde tilset , udleverede hun efter aftale med sygeplejerske kvalme- (supp Primperan) og smertestillende medicin (Morfin 5 mg), da han klagede over sårsmerter og lettere kvalme.

Det følger videre af sygeplejejournalen, at blev tilset af sygeplejerske ca. kl. 3.00, hvor hun konstaterede, at der var en massiv gennemblødning af forbindingen. Han havde desuden stærke smerter i operationssåret og havde kvalme. fik skiftet forbinding, og fik supplerende kvalme- og smertestillende medicin (supp Pimperan 20 mg og Morfin 5 mg).

Ifølge sygeplejerske s udtalelse til sagen tilså hun herefter 2 gange i tidsrummet indtil kl. 5.00, hvor han lå roligt i sengen og blundede og angiveligt syntes at være velbefindende.

Kl. 5.00 tilså sygeplejerske atter , hvor hun ifølge sygeplejejournalen konstaterede, at han havde haft sparsom vandladning via det indlagte blærekateter. Hun noterede, at han var påvirket i sin vejrtrækning, som var let rallende, og at han fremtrådte med væskeoverskud (overhydreret). Hun kontaktede telefonisk vagthavende læge , som ordinerede injektion med vanddrivende medicin (Furix 10 mg i.v.).

Hun målte herefter s blodtryk, som var 105/50. Da hun ifølge journalen konstaterede, at den vanddrivende medicin ikke havde nogen effekt, aftalte hun med læge , at hun skulle give yderligere 10 mg Furix, kl. 5.45.

Kl. 6.15 var sygeplejerske ifølge journalen igen i kontakt med læge , da fortsat ikke havde effekt af den vanddrivende medicin, og havde et blodtryk på 100/50. Læge ordinerede gentagelse af indgivelse af Furix 10 mg.

Sygeplejerske noterede i journalen, at der stadig ikke var nogen effekt af den vanddrivende medicin, og hun målte s blodtryk til 100/45. Hun noterede videre, at han nu klagede over diffuse smerter i maven, og at han skulle tilses af en læge snarest. virkede nu mere bleg, var stakåndet og let klamtsvedende.

Umiddelbart herefter blev ifølge journalen tilset af en læge, som foranstaltede overflytning til intensivafdelingen.

Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske løbende tilså i nattevagten mellem den 16. og den 17. april 2007, hvor hun reagerede relevant på sine observationer og på s symptomer ved blandt andet at give kvalme- og smertestillende medicin.

Det er videre nævnets vurdering, at sygeplejerske på relevant vis kontaktede den vagthavende læge, læge , da hun observerede en ændring i s tilstand, ligesom hun ved yderligere forværring af hans tilstand relevant oplyste om, at han burde tilses af en læge snarest.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i nattevagten fra dem 16. til den 17. april 2007.

På baggrund af s symptomer og ændring i hans tilstand, er det nævnets vurdering, at læge burde have taget ind til hospitalet og tilset ham ved sygeplejerskens telefoniske kontakter om morgenen den 17. april 2007.

Nævnet lægger herved vægt på, at læge havde tilset dagen forinden, hvor han var velbefindende og havde stabile parametre i forhold til blodtryk, puls og urinproduktion. Da læge fik oplyst, at s tilstand nu havde ændret sig signifikant med stærke smerter, manglende urinproduktion og faldende blodtryk burde han derfor efter nævnets vurdering have mødt op og foretaget en personlig vurdering af ham.

På denne baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. april 2007.