Klage over patient ikke har modtaget korrekt behandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 13. december 2007 til den 18. marts 2008 i <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 13. december 2007 aflagde sammen med sin mor et besøg i . fik blandt andet foretaget undersøgelse af øjets optiske forhold af en sekretær samt udmålt sin synsstyrke og undersøgt for skelen af en optiker. Speciallæge blev tilkaldt med henblik på at foretage undersøgelse med hornhindemikroskop og med øjespejl betragte et forstørret billede af nethinden med henblik på af udelukkede sygdomsforandringer i s øjne. Ved undersøgelse af øjets optiske forhold var synsstyrken + 1,75 på begge sider og s syn kunne bedres med korrektion. Speciallæge talte med optikeren om, hvilken styrke skulle have i sine briller og på en receptblanket blev der anvist styrken +1,5 på både højre og venstre side.

Den 14. december 2007 fik briller med synsstyrken + 1,50 på begge øjne.

Den 24. januar 2008 blev igen undersøgt i , idet han fortsat havde gener fra sine øjne. afprøvede briller med synsstyrke +3,00 og det blev vurderet, at brillerne fungerede godt. Speciallæge anbefalede derfor, at styrken i s briller skulle øges til +3,00 på begge sider, hvilket blev skrevet på en receptblanket. skulle komme til kontrol igen den 2. marts 2008.

Den 18. marts 2008 var til kontrol i . fik igen målt sit syn før og efter drypning. Resultatet af undersøgelsen var næsten den samme som ved den foregående undersøgelse. Det blev aftalt, at skulle komme til kontrol igen efter 3 måneder med henblik på at vurdere, om brillestyrken skulle ændres.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på , i perioden fra den 13. december 2007 til den 18. marts 2008.

Det er hertil oplyst, at blev set af en optiker og ikke en øjenlæge, samt at optikeren ikke foretog korrekte målinger, samt at han dryppede s øjne. Det er endvidere oplyst, at optikeren udleverede recepter med øjenlægens navn.

Nævnets afgørelse af klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 13. december 2007 til den 18. marts 2008 i . Det havde dog været hensigtsmæssigt, at speciallæge havde informeret om muligt behov for skift af brilleglas efter nogle måneder.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at var blevet undersøgt af en sundhedsplejerske på sin skole. Sundhedsplejersken opfordrede s mor til at kontakte en øjenlæge, idet havde tendens til skelen og havde rødsprængte øjne.

Ifølge journalen den 13. december 2007 aflagde sammen med sin mor et besøg i , tilhørende speciallæge . fik først foretaget undersøgelse af øjets optiske forhold (autorefraktion) af en sekretær. Herefter fik udmålt sin synsstyrke og blev undersøgt for skelen af en optiker ansat i . Optikeren dryppede s øjne med pupiludvidende dråber, og en halv time senere fik foretaget ny undersøgelse af øjets optiske forhold (autorefraktion) af sekretæren. blev herefter igen undersøgt af optikeren, og speciallæge i øjensygdomme blev tilkaldt med henblik på at foretage undersøgelse med hornhindemikroskop (spaltelampe undersøgelse) og med øjespejl betragte et forstørret billede af nethinden (oftalmoskopi) med henblik på af udelukkede sygdomsforandringer i s øjne. Ved undersøgelsen blev s synsstyrke fundet normal på begge øjne uden korrektion. Ved undersøgelse af øjets optiske forhold (autorefraktion) var synsstyrken + 1,75 på begge sider, og s syn kunne bedres med korrektion. Undersøgelse af øjets optiske forhold (autorefraktion) efter drypning (med Cyclogyl) var på højre side +3,75 og på venstre side +4,00. Speciallæge i øjensygdomme talte med optikeren om, hvilken styrke skulle have i sine briller og på en receptblanket blev der anvist styrken +1,5 på både højre og venstre side (dext. sph. + 1,50 – sin. shp. +1,50).

Det fremgår af klagen, at den følgende dag fik briller med synsstyrken + 1,50 på begge øjne.

Det fremgår af journalen den 24. januar 2008, at da fortsat havde gener fra sine øjne, blev han igen undersøgt i (klager angiver den 10. januar 2008). Optikeren udmålte igen s synsstyrke som var +3,00 på begge sider (dext. cyl. 1,0, axe +3,00 og sin. cyl. 1,0, axe +3,00). afprøvede briller med synsstyrke +3,00 og det blev vurderet, at brillerne fungerede godt. Speciallæge anbefalede derfor, at styrken i s briller skulle øges til +3,00 på begge sider, hvilket blev skrevet på en receptblanket. skulle komme til kontrol igen i marts 2008.

Det fremgår af klagen, at herefter fik nye briller med den anbefalede synsstyrke på +3,00 på begge sider.

Det fremgår videre af journalen den 18. marts 2008, at var til kontrol i . fik igen målt sit syn før og efter drypning. Resultatet af undersøgelsen var næsten den samme (før drypning dext. sph. +4,00, cyl. -0,25 axe 122 grader og sin. sph. +4,25 cyl. 0,00 axe 180 grader; efter drypning dext. shp. +4,25, cyl. 0,00 axe 180 grader og sin. sph. +4,50 cyl. 0,00 axe 180 grader) som ved den foregående undersøgelse. Det blev aftalt, at skulle komme til kontrol igen efter 3 måneder med henblik på at vurdere, om brillestyrken skulle ændres.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en øjenlæge under eget fagligt ansvar kan uddelegere undersøgelser, inklusive øjendrypning, indenfor sit fagområde til andet personale, herunder sekretærer og optikere.

Nævnet kan videre oplyse, at undersøgelse af børn på mistanke om skelen som minimum indebærer udmåling af syn (visus), objektiv måling af brydningsfejl efter øjendrypning (autorefraktion i cycloplegi), eventuelt skelen, og undersøgelse af øjets forreste afsnit med spaltelampeundersøgelse samt øjets bagerste afsnit med oftalmoskopi.

Det er nævnets vurdering, at undersøgelserne blev foretaget dels af sekretær og optiker og dels af speciallæge i perioden fra den 13. december 2007 til den 18. marts 2008 på s øjne. Bortset fra brydningsfejl i form af moderat langsynethed (+ 3,75 højre og + 4,0 venstre) på s øjne var øjenundersøgelsen normal.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at når der som for s vedkommende alene er tale om brydningsfejl, er udskrivning af briller ikke påkrævet. Hvis der er symptomer på denne brydningsfejl, for eksempel i form af subjektiv oplevelse af sløret syn eller hovedpine, kan optikeren (under øjenlægens ansvar) udskrive brillerecept. Når der første gang udskrives brillerecept alene for subjektive symptomer hos et barn, som det var tilfældet for den 13. december 2007, er det normalt at vælge mindre brillestyrke (refraktion) end det fuldt udmålte. Årsagen hertil er at der er risiko for, at barnet på grund af oplevet sløret syn med brillerne på ikke vil anvende brillerne, hvis de er fuldt korrigerede fra starten. Hvis det findes indiceret, kan brillekorrektionen senere øges, når barnet har vænnet sig til den første korrektion. Da der ofte er tale om en ikke uvæsentlig udgift til fornyede brilleglas, er det relevant, at informere barnets familie om denne mulighed ved første udskrivning af brillerecept.

På ovenstående baggrund finder nævnet, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 13. december 2007 til den 18. marts 2008 i . Det havde dog været hensigtsmæssigt, at speciallæge havde informeret om muligt behov for skift af brilleglas efter nogle måneder.