Klage over ikke at have modtaget korrekt behandling i forbindelse med operation af tå

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 26. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for den behandling som modtog fra den 7. september 2006 til den 12. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0872511

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2009

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)


Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 26. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for den behandling som <****> modtog fra den 7. september 2006 til den 12. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


blev henvist til Ortopædkirurgisk afdeling pga. en traumatiseret venstre 4. tå efter et trafikuheld i 1991, hvor bl.a. 4. venstre tå brækkede.

Ved konsultation hos overlæge den 19. juni 2006 klagede over at venstre 4. tå lagde sig under 3. tåen. 4. tå var deform efter den tidligere ulykke.

Der blev indhentet røntgenbilleder og den 7. september 2006 blev tilbudt korrigerende operation.

Den 3.november 2006 blev operationen udført, og 4 uger efter fik fjernet metaltråde, og tåen var nede på plads mellem 3. og 5. tå.

Efterfølgende klagede over en hævet venstre 4. tå. Der blev foretaget røntgenundersøgelse, som viste, at der ikke var knogleheling af den stivgørende operation.

Overlæge tilbød imidlertid operation med ny stivgørende operation allerede efter 2½ måned. Ved operationen den 26. januar 2007 blev der afbidt yderligere knogle på begge sider af leddet. Efterfølgende røntgenkontrol viste, at halvdelen af 4. tås grundstykke var fjernet, samt hele mellemstykket. Klinisk var tåen halveret i sin længde, og den var tyk og hævet.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog en korrekt behandling på Ortopædkirurgisk afdeling, den 1. december 2006 og den 26. januar 2007.

Det er herved anført, at fik taget et led af sin tå nr. 4. Det er ligeledes anført, at der ikke var nogen grund til, at dette led blev fjernet, og at det har forvoldt hende store problemer med at gå.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved behandlingen af den 26. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved behandlingen af i perioden fra den 7. september 2006 til den 12. januar 2007 på Ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 19. juni 2006, at var til konsultation hos overlæge , Ortopædkirurgisk afdeling, .

Ifølge journalen var tåen vinklet, den roterede forkert og gav problemer ved gang. Ligeledes fremgår det, at venstre 4. tå lagde sig under 3. tåen (kollisionsfænomen).

Det fremgår af journalen den 7. september 2006, at overlæge havde set røntgenbillederne, og at han informerede om, at han ville foretage en stivgørende operation af 4. tås yderste led på venstre fod (PIP-dese dig. IV, ped.sin.). Det fremgår videre, at fik en vejledning udleveret, og at hun blev informeret om risici, indgrebets beskaffenhed og efterforløb.

Den 3. november 2006 blev , ifølge journalen, opereret af overlæge , hvor hun fik lavet en stivgørende operation, som beskrevet ved konsultationen den 7. september 2006 – ( lege artis med k-trådsfiksation). Det fremgår, at overlægen fjernede selve ledbrusken i det yderste led på 4. tå på venstre fod og stabiliserede og stivgjorde leddet med metaltråde.

Den 15. november 2006 var , ifølge journalen, til kontrol. Det fremgår af journalen, at tåen var på plads, såret var lægt og stingene blev fjernet.

Det fremgår videre af journalen den 1. december 2007, at metaltråden blev fjernet fra venstre fods 4. tå. Der blev i samme seance foretaget operation for åreknuder.

var, ifølge journalen, hos egen læge den 13. december 2006, hvor det fremgår, at tåen var meget øm og hævet, og hun blev sat i behandling med antibiotika samt henvist til røntgenkontrol den 14. december 2006. Denne viste, at ledspalten stadig kunne ses, og at der ikke var fuldstændig opheling efter operationen. Ligeledes blev der påvist et brud i distalt i grundphalanx.

Nævnet kan oplyse, at dette fænomen er kendt og optræder i ca. halvdelen af tilfældene. Det er ligeledes kendt at hævelse og rødme efter den pågældende operation kan stå på i månedsvis, i visse tilfælde op til ½ år.

blev set på Ortopædkirurgisk afdeling igen den 12. januar 2007; her fremgår det af journalen, at der var heling i gang efter operationen. fik instruktion i at tape tåen.

Nævnet finder herefter, at den behandling som havde modtaget fra den 7. september til den 12. januar 2007 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 26. januar 2007, at fik foretaget en re-operation af venstre fods 4. tå, hvor der blev fjernet knogle. Det fremgår ikke af journalen, hvor meget, der blev fjernet.

Af journalen fra egen læge fremgår, at siden operationerne havde haft hævelse og smerter i tåen. Tåen var nu forkortet og meget tyk. Hun blev henvist til ortopædkirurgisk specialambulatorium, hvor det af journalen fremgår, at der var tilkommet en svær forkortning af 4. tåen, som var øm og i klemme mellem 3. og 5. tå. Røntgenbillederne viste, at der var blevet fjernet ca. halvdelen af grundstykket samt hele mellemstykket svarende til, at tåen var blevet halveret i størrelse. Generne vil kun kunne afhjælpes ved enten polstring eller partiel amputation.

Det er nævnets opfattelse, at indgrebet den 26. januar 2007 ikke blot var unødvendigt på det pågældende tidspunkt, men at det også gjorde tilstanden værre.

Samlet finder nævnet, at overlæge ved sin 2. operation af s venstre 4. tå den 26. januar 2007 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.