Klage over for kort motivationstid for frivillig behandling forud for beslutning om tvangsbehandling

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 14. juni 2007 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 7. juni 2007 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en nu 38-årig mand, der ikke tidligere har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Han har i mange år dagligt misbrugt cannabinoler og har tidligere røget hash, men de senere år i stedet en del skunk. Han har også et tidvis misbrug af Amfetamin.

Aktuelt blev frivilligt indlagt den 25. maj 2007 efter at være ledsaget til skadestuen af to bekendte, der havde fundet hans tilstand foruroligende. Den 29. maj 2007 forlangte han sig udskrevet, hvorfor han blev tvangstilbageholdt.

Under indlæggelsen fortalte han, hvorledes han fik meddelelse via radio og TV, som han kunne påvirke via Internettet. Også andre personers ageren kunne han påvirke via nettet. Han var optaget af ”teorien om alt” og mente, at han via tråde ude i samfundet kunne analysere og danne sig overblik. Han gav samtidig udtryk for en forestilling om at være overvåget af skjulte kameraer og mikrofoner, og han virkede angst. Senere mente han, at han blev overvåget i afdelingen af kameraer, der samarbejdede med medicinalindustrien, at alt hvad han foretog sig blev registreret, og at han var med i et eksperiment. Det blev vurderet, at han var klart psykotisk med formelle tankeforstyrrelser med privat logik og systematiserede vrangforestillinger.

Fra den 29. maj 2007 blev han tilbudt behandling med Zyprexa, men kunne ikke motiveres herfor og den 7. juni 2007 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet. Zyprexa 10 mg subsidiært injektion Zyprexa 10 mg med dosisafpasning efter effekt og bivirkninger. Ved manglende effekt eller bivirkninger mikstur Serenase 5 mg subsidiært injektion Serenase 5 mg med dosisafpasning efter effekt og bivirkninger.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af den 14. juni 2007 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af den 14. juni 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han var psykotisk, tankeforstyrret med transitivistiske forestillinger (svært ved at kende forskel på, hvad man selv oplever, og hvad man tror at andre oplever) og havde systematiserede forfølgelsesforestillinger. Han var uden sygdomsindsigt og virkede angst.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid ud fra en konkret vurdering, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger, at tvangsmedicinering forudsætter, at vedvarende forsøg er gjort på at forklare patienten behandlingens nødvendighed, bortset fra akutte situationer, hvor udsættelse af behandlingen er til fare for patientens liv eller helbred.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at beslutningen om tvangsbehandling blev truffet efter, at i perioden fra den 29. maj til den 7. juni 2007, var blevet forsøgt motiveret for frivillig behandling med antipsykotisk medicin. I dette tidsrum virkede han efter det oplyste dog ikke forpint eller udadreagerende, men var hovedsagligt rolig og venlig i afdelingen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn , idet nævnet finder, at en samlet motivationsperiode på 10 dage i det konkrete tilfælde, hvor ikke tidligere havde været indlagt på psykiatrisk afdeling, var utilstrækkelig.