Klage over beslutning om tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 13. december 2007 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 26. november 2007 på retspsykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 36-årig mand, som første gang blev indlagt på psykiatrisk afdeling i 1999, hvor han fik stillet diagnosen paranoid skizofreni. Han fik i oktober 2004 en dom til psykiatrisk behandling og var i en længere periode i ambulant behandling ved distriktspsykiatrien, hvor han med god effekt modtog antipsykotisk behandling med Risperdal depot. I starten af april 2007 nægtede han at modtage medicin, hvorefter han blev indlagt, og det lykkedes at opnå hans frivillige medvirken til én behandling.

Aktuelt blev indlagt den 26. april 2007 i henhold til dom til behandling, idet han var udeblevet fra behandling den 18. april 2007.

Under indlæggelsen accepterede den 30. april 2007 en indsprøjtning af Risperdal depot, men afviste herefter forsøg på at motivere ham til frivilligt at modtage behandling med antipsykotisk medicin.

s psykiske tilstand var i stigende grad domineret af psykotiske symptomer, idet han blandt andet følte sig overvåget af computerudstyr, installeret på og koblet til personalets computere, ligesom han var overbevist om, at personalet ved brug af computernes funktionsknapper kunne vælge at overvåge patientstuer. Han var endvidere tankeforstyrret med privat tankegang, hukommelses- og indprentningssvækket, ligesom han var kontaktmæssigt tilbagetrukket og garderet.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen tilsidesatte den 29. maj 2007 beslutningen om tvangsbehandling med Risperdal depot, og den 4.juli 2007 beslutningen om tvangsbehandling med mikstur Risperdal, alternativt indsprøjtning med Zyprexa.

blev fra den 22. oktober 2007 og til den 15. november 2007 søgt motiveret for antipsykotisk behandling med tablet Risperdal. Han afviste vedvarende at modtage behandlingen.

Den 27. november 2007 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling af med tablet Risperdal 1 mg dagligt stigende til 4-6 mg dagligt efter klinisk virkning og plasmabestemmelse, og alternativt injektion Zyprexa 5-10 mg stigende til maksimalt 20 mg dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 13. december 2007 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 13. december 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på retspsykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at han befandt sig i en psykotisk tilstand præget af påvirkningsoplevelser, vrangforestillinger om overvågning og tankeforstyrrelser.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 4 fremgår, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan videre oplyse, at det er nævnets praksis, at en patient som udgangspunkt bør motiveres 1-2 uger før en tvangsbehandling kan iværksættes. Nævnet har dog i nogle tilfælde godkendt en motivationstid på under én uge i tilfælde, hvor patienten enten har været væsentlig aggressiv, og der har været nærliggende fare for, at patienten ville skade sig selv eller andre eller i tilfælde, hvor patienten var væsentlig forpint af sin tilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en konkret vurdering, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at ikke blev forsøgt motiveret for frivillig behandling umiddelbart op til beslutning om tvangsmedicinering blev truffet den 26. november 2007, idet han i henhold til journal og sygeplejejournal udelukkende blev tilbudt medicin den 25., 26. og 31. oktober 2007 samt den 6., 7., 8., 9., 10., 12. og 15. november 2007. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at der ikke havde været episoder med udadreagerende, aggressiv eller truende adfærd, og at ikke fremstod forpint.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 13. december 2007.