Klage over behandling af finger.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 2. august til den 13. september 2007 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

mærkede den 1. august 2007 et smæld i højre pegefinger i forbindelse med fysisk belastende arbejde, og den 2. august 2007 henvendte hun sig til praktiserende . Lægen tolkede tilfældet som udtryk for overrivning af strækkesenen til yderstykket og anlagde derfor skinne med henblik på at fingeren blev rettet ud, mens heling fandt sted.

Ved kontrol den 30. august 2007 var der fortsat smerter ved belastning, og ordinerede fortsat brug af skinne.

Ved kontrol den 13. september 2007 var der fortsat strækkedefekt, og henviste til ortopædkirurgisk afdeling og anbefalede fortsat brug af skinne.

Den 22. oktober 2007 kom til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, . En overlæge konstaterede, at fingeren var pænt rettet ud, men at skinnen var gået ud over mellemledsniveau, så fingeren var helt stiv, både på mellemleds- og yderledsniveau. Overlægen henviste til ergoterapi.

Ved kontrol den 19. december 2007 var der kommet gang i mellemledsfunktionen, som manglede ca. 10 grader i fuld bøjning. PV-afstanden var næsten normaliseret. Der var 15 graders drop på DIP-leds niveau. PV-afstanden var stadig en lille centimeter (fingerens bevægelighed).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i sin praktiserende læge den 2. august 2007.

Det er hertil anført, at fik en forkert skinne på efter at være kommet til skade med højre pegefinger. Det er videre anført, at hun gik med skinnen i 12 uger og derved har ødelagt 2. led på fingeren.

Nævnets afgørelse af klagen

har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 2. august til den 13. september 2007.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. august 2007, at henvendte sig til på grund af smerter efter et smæld i højre pegefinger dagen før. Ved sin undersøgelse konstaterede , at ikke var i stand til at strække yderleddet på pegefingeren helt ud (mangler 15-20 gr. extension). Han tolkede tilfældet som udtryk for overrivning af strækkesenen til yderstykket (extensiorseneruptur distalt i 2.hø. finger) og anlagde derfor skinne med henblik på at fingeren blev rettet ud, mens heling fandt sted.

Den skinne, der blev anlagt, stivgjorde ifølge klager hele fingeren og ikke kun det læderede led.

Ved kontrol den 30. august 2007 hos var der ifølge journalen fortsat smerter ved belastning, og der blev ordineret fortsat brug af skinne.

Ved kontrol den 13. september 2007 var der ifølge journalen fortsat strækkedefekt, og henviste til ortopædkirurgisk afdeling og anbefalede fortsat brug af skinne.

Nævnet kan oplyse, at anlæggelse af skinne med henblik på at rette fingeren ud under heling af senen anses for en sædvanlig anvendt fremgangsmåde i en sådan situation.

Det er nævnets vurdering, at iværksatte relevant behandling med anlæggelse af skinne.

Nævnet kan oplyse, at ved immobilisering af et led gennem flere uger, er der risiko for at fuld førlighed ikke genvindes.

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at det involverede led trods relevant behandling med skinne fortsat mangler nogle grader i at kunne rettes helt ud efter endt behandling, er forventeligt.

Det er dog videre nævnets vurdering, at praktiserende læge ikke foretog relevant behandling ved at immobilisere andre og ikke-involverede led. Han burde ikke have immobiliseret hele pegefingeren, eller i hvert fald have ophævet fuld immobilisation efter kortere tid.

På den baggrund finder nævnet, at har handlet under normen for almindelige anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 2. august til den 13. september 2007.