Klage over foranstaltning af transport til hospital med taxa og ikke med ambulance

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hendes behandling af <****>den 31. december 2005 ved et hjemmebesøg, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 31. december 2005 kontaktede s Lægevagt på grund af hovedpine, kvalme og temperatur på 39 grader.

Den visiterende vagtlæge ordinerede besøg af vagtlæge i hjemmet. Dette blev udført den 31. december 2005 af læge .

Efter undersøgelse af aftalte læge telefonisk med vagthavende på øre-, næse- og halsafdeling, , at akut skulle undersøges der.

Transporten til blev foretaget i taxa.

Ved indlæggelsen på beskrives s tilstand som forværret. Hun beskrives som motorisk urolig, sorttalende, let nakke-ryg-stiv med let marmoreret hus på underben og med feber på 38,5 grader.

Undersøgelser på viste, at havde meningitis forårsaget af bakterier (pmeumokokker).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At vagtlægen ikke iværksatte tilstrækkelig undersøgelse og behandling af .

Det er herved anført, at vagtlægen overså, at havde meningitis, at hun sammen med sin mand blev sendt med taxa til , uanset at hun talte ”sort”, og at vagtlægen burde havde tilkaldt en ambulance.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 31. december 2005.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at meningitis er en betændelse i hjernehinderne af enten viral eller bakteriel oprindelse. Det kan for eksempel ske ved, at mellemørebetændelse bryder igennem øreknoglerne til hjernen. Symptomerne er feber, hovedpine, påvirket bevidsthedsniveau, eventuelt kramper og nakke-ryg-stivhed. Behandlingen er hurtig indlæggelse på hospital til nærmere undersøgelse af årsagen til hjernehindebetændelsen og dermed valg af behandling. Meningitis er en hjernehindesygdom, som kan udvikle sig hurtigt.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det offentlige betaler transporten ved akut indlæggelse på sygehus. Det er op til lægens vurdering og dermed den enkelte situation, om der vælges taxi-kørsel (siddende transport) eller ambulancekørsel (liggende transport). Kun ambulancekørsel kan foregå med udrykning.

Det fremgår endvidere af journalen, at havde været behandlet med penicillin for mellemørebetændelse (Pc beh for otit med gn 3 dg feber fortsat svingende), at hun havde nedsat hørelse, smerter, hovedpine, svimmel og type 2 diabetes.

Det fremgår videre af journalen, at der blev foretaget undersøgelse af ørerne (oto), som viste flæskede trommehinder på begge sider (bilat) med blødende (hæmorrag) blærer. Derudover var der ømme nakke- og skuldermuskler (nakke skulder fæster) og knoglefremspring bag øret (over mastoideus).

Klager har anført, at hun ikke var ved bevidsthed, da vagtlægen kom. Det fremgår imidlertid af journalen, at hun ikke var cerebralt påvirket, det vil sige, at hun ikke var påvirket bevidsthedsmæssig. Nævnet har ikke fundet grundlag for at fravige journalens oplysninger på dette punkt.

Det fremgår endelig af journalen, at havde nedsat hørelse, og blev henvist til øre-, næse- halsvurdering (ØNH) akut på .

Af læge s udtalelse fremgår det, at vejrtrækningen var normal, og at havde naturlige farver, og at huden var tør. Hun medvirkede til den objektive undersøgelse, kommunikationen var præget af hørenedsættelsen, men hendes tale og sprogbrug var sammenhængende. Hun svarede relevant på spørgsmål, og bevidstheden var intakt. På opfordring kunne bevæge hovedet i alle planer, om end bevægelsen var nedsat i alle planer.

Læge anfører endvidere i sin udtalelse, at hun vurderede, at havde behov for en akut vurdering ved øre-, næse- halsspecialist på grund af ømhed af den bagvedliggende øreknogle, og at penicillinen ikke havde hjulpet. Dette blev aftalt telefonisk, og det blev aftalt, at blev kørt til i taxa, da hun ikke havde bil, boede i en ejendom med elevator og der var kort transportvej.

Det er nævnets opfattelse, at læge har foretaget en relevant klinisk undersøgelse af med undersøgelse af ørerne, vurdering af bevidsthedsniveauet, hudfarven, vejrtrækningen, bevægelsen i nakkerygsøjlen samt foretaget den samlede vurdering, at patienten skulle vurderes af specialist på sygehus.

Det er nævnets opfattelse, at der i journalnotaterne ikke er oplysninger, som umiddelbart begrundede liggende transport til sygehus, idet , da sygebesøget blev aflagt, var ved intakt bevidsthed med normal talefunktion og reaktion og medvirkede ved den objektive undersøgelse.

På den baggrund finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 31. december 2005.