Klage over dårligt resultat af brystimplantat efter fjernelse af begge bryster

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge A for hendes behandling af <****> den 27. marts 2007 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af <****> den 27. marts 2007 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

var genetisk disponeret for udvikling af brystkræft, og derfor fik hun den 17. november 2006 på kirurgisk afdeling, , fjernet begge bryster og midlertidigt indlagt hududvidere (expandere).

Den 27. marts 2007 fik foretaget udskiftning af ekspanderene med silikonefyldte implantater til blivende brystproteser. Operationen blev foretaget af læge A og afdelingslæge B.

blev opereret igen den 4. oktober 2007, idet begge indsatte proteser var placeret udadtil (lateralt), især på højre side. Ved operationen blev der foretaget arvævskorrektion, så proteserummene blev udvidet, og proteserne blev genplacerede.

Klagen

• At ikke modtog en korrekt behandling den 26. marts 2007 på i forbindelse med indsættelse af brystimplantater.

Det er herved anført, at implantaterne blev placeret forkert, således at brysterne nu sidder for langt fra hinanden. Det er videre anført, at kirurgen ved operationen burde have fjernet væv i mellem brysterne.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 27. marts 2007 på kirurgisk afdeling, .

Afdelingslæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 27. marts 2007 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 17. november 2006, at på grund af arvelig tilbøjelighed for brystkræft fik fjernet begge bryster (mastectomia subcutanea bilateralis) og midlertidigt indlagt hududvidende brystproteser (brystrekonstruktion med ekspandere bilateralt).

Ifølge journalen den 27. marts 2007 fik foretaget operation med udskiftning af ekspanderene (hududvidende proteser) med silikonefyldte implantater til blivende brystproteser. Operationen blev foretaget af læge A og afdelingslæge B. Af operationsbeskrivelsen fremgår, at ekspanderene var stort set velplacerede, dog var ekspanderen på højre side skubbet udad (lateralt), og årsagen hertil var sejlformede arvævsstrøg. Der blev foretaget arvævskorrektion (kapsulotomi), så kapselrummet blev udvidet tilstrækkeligt indadtil.

Af afdelingslæge Bs udtalelse til sagen fremgår, at begge implantater fandtes velplacerede ved indgrebets afslutning. Der var ingen grund til at mistænke, at de i efterforløbet ville blive displaceret lateralt (skubbet udad).

Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at der blev planlagt fjernelse af sting (suturfjernelse) ved egen læge eller på 12. dagen. Der blev endvidere planlagt kontrol i ambulatoriet.

Det er nævnets vurdering, at der blev foretaget en relevant operation af i overensstemmelse med almindelig anerkendte og anvendte metoder.

Nævnet kan oplyse, at displacering af proteser er en almindeligt forekommende komplikation ved indlæggelse af brystproteser. Fænomenet forekommer også ved fuldstændigt korrekt udførte operationer og skyldes flere faktorer, der ikke kan kontrolleres, f.eks. de anatomiske forhold og arvævsdannelse. Hos en del patienter kan ændringerne i protesernes placering være så utilfredsstillende, at en kirurgisk set ukompliceret operation kan gøre en korrigerende operation ønskelig. Placering og omplacering af brystproteser som led i brystrekonstruktion som sådan kræver ikke fjernelse af væv, men protesernes placering bestemmes ved tildannelse af en passende hulheder svarende til protesernes ønskede placering.

På den baggrund finder nævnet, at såvel læge A som afdelingslæge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 27. marts 2007 på kirurgisk afdeling, .