Klage over vagtlæges opfølgning af vagtlægebesøg på bopælen (patienten åbnede ikke døren)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 14. januar 2007 i lægevagten, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb

Den 13. januar 2007 kl. 23.52 ringede til lægevagten, og fortalte, at hun havde periodiske svære mavesmerter samt kvalme, og at hun havde haft disse symptomer i ca. 3 timer. Der blev aftalt et almindeligt vagtlægebesøg.

Natten til den 14. januar 2007 kørte vagtlæge til s adresse, hvor han ringede på døren. lukkede dog ikke op for læge , som efterfølgende kontaktede vagtlægesekretariatet med henblik på at sikre sig, at han var på den rigtige adresse. Han tog herefter telefonisk kontakt til det oplyste nummer. Efter ca. 10 minutter forlod han adressen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog en korrekt behandling af lægevagten natten mellem den 13. og den 14. januar 2007, idet den vagtlæge, som kom på hendes bopæl for at undersøge hende, kørte igen uden at sikre sig hendes tilstand, herunder om hun var ved bevidsthed.

Det er herved anført, at hun var nærmest bevidstløs og ikke kunne åbne døren for vagtlægen, men at denne ikke sikrede sig hendes tilstand.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt autorisationsloven § 17 ved sin behandling af den 14. januar 2007 i lægevagten.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. januar 2007 kl. 23.52, at tog kontakt til lægevagten, idet hun havde haft periodiske svære mavesmerter i ca. 3 timer. Hun havde ikke feber. Der blev aftalt et almindeligt lægevagtsbesøg.

Videre fremgår det af journalen, at læge noterede i journalen, at han mødte op på s bopæl. Han ringende på og ventede 5 minutter. Han ringede på det telefonnummer, der var opgivet til lægevagten. Dette nummer blev besvaret af en anden, som ikke kendte . Læge tog efterfølgende kontakt til vagtlægesekretæren og informerede om ovenstående.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han den 14. januar 2007 omkring kl. 02.00 kørte til s adresse. Han mødte op, ringede på og ventede i 5 minutter. Han gik derefter tilbage til bilen, tog kontakt til lægevagtssekretariatet og fik oplyst det nummer, som var noteret på . Han ringede på dette nummer, men der blev ikke svaret. Herefter ventede han yderligere 5 minutter og ringede igen, hvorefter telefonen blev besvaret af en person, som ikke kendte . Han kørte derefter fra adressen igen.


Ifølge klagen havde indtaget smertestillende piller, og hun faldt efter et stykke tid i søvn, idet pillerne gjorde hende sløv og døsig.

Nævnet kan oplyse, at der ikke på forhånd kan stilles klare retningslinjer for, hvornår en vagtlæge skal foretage sig yderligere, hvis en patient ikke åbner døren for vagtlægen, og det må i hver enkelt situation bero på et skøn, hvor langt man skal gå for at få afklaret en situation som den pågældende.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte læge s oplysning om, at han ikke havde fået opgivet det korrekte telefonnummer, hvilket ligeledes fremgår af journalens oplysninger og hans udtalelse til sagen.

Det er herefter nævnets opfattelse, at læge i relevant omfang forsøgte at få kontakt med , idet han ringede på og ventede og derefter forsøgte at kontakte hende telefonisk.

På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. januar 2007.