Klage over manglende opsyn hos kvinde, indlagt med henblik på medicinsk abort

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker der var involveret i behandlingen af den 24. september 2007 på kirurgisk afdeling, , jf. autorisationsloven § 17.

Sagsnummer:

08F037

Offentliggørelsesdato:

lørdag den 20. september 2008

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker der var involveret i behandlingen af <****> den 24. september 2007 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationsloven § 17.

Hændelsesforløb


Den 24. september 2007 blev , som var 34 år og andengangsgravid i 16. graviditetsuge, indlagt på kirurgisk afdeling, , med henblik på medicinsk abort i henhold til en samrådsbeslutning.

var indlagt på enestue med toilet, og døren til stuen var åben, idet hun led af epilepsi og var nervøs for, at de piller, hun tog for at fremprovokere aborten skulle udløse et epileptisk anfald.

Den 24. september kl. 21.30 aborterede under et toiletbesøg. Personalet vurderede, at forløsning af fosteret ikke kunne foregå på toilettet, hvorfor de med bind under fosteret ledsagede fra toilettet til stuen.

Efterfølgende konstaterede en overlæge i gynækologi og obstetrik, at der var tilladelig blødning.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling den 24. september 2007 på .

Det er herved oplyst, at er epilektiker, og at hun havde valgt at få foretaget en abort på grund af komplikationer med voldsomme krampeanfald, hvorfor hun blev indlagt på . Det er endvidere oplyst, at fik en enestue, og at personalet fik at vide, at døren til stuen skulle stå åben for at der kunne blive holdt øje med hende, hvis hun fik et epileptisk anfald. Det er oplyst, at der ikke blev foretaget tilstrækkeligt tilsyn, og at døren blev lukket mange gange. Det er tillige oplyst, at fik at vide, at hun selv skulle klare toiletbesøg, og at aborten gik i gang, mens hun var alene på toilettet. Det er endvidere oplyst, at kaldte efter hjælp, og at den person der kom ikke vidste, hvad der skulle gøres. Det er endelig oplyst, at den tilkaldte person bad om at gå med fosteret mellem benene ind på stuen, hvorefter der blev tilkaldt mere hjælp.


Nævnets afgørelse af klagen


De sygeplejersker som var involveret i behandlingen af den 24. september 2007 på kirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt autorisationslovens § 17.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 24. september 2007, at , som var 34 år og i 16. graviditetsuge, blev indlagt på kirurgisk afdeling, , med henblik på medicinsk abort i henhold til en samrådsbeslutning.

Det fremgår videre af journalen den 24. september 2007, at den medicinske abort blev udført med opsætning af stikpiller (Zytotec og Cervagen) i skeden fra kl. 09.00.

Af journalen den 24. september fremgår yderligere, at var epileptiker og var nervøs for, at de piller, hun skulle tage for at fremprovokere aborten, ville udløse et epileptisk anfald. Der blev endvidere anlagt en kanyle med saltvand (NaCl) i armen.

Af journalen den 24. september 2007 fremgår endvidere, at blev anmodet om at få en pårørende til at være hos hende, men at hun ikke havde nogen, der kunne komme.

Det fremgår endeligt af journalen den 24. september 2007 kl. 21.30, at fødte et dødt foster, og at hun en time senere fødte moderkagen. Det fremgår, at en overlæge i gynækologi og obstetrik efterfølgende konstaterede, at der var tilladelig blødning.

Det fremgår af afdelingssygeplejerske s udtalelse, at ikke havde nogen pårørende, der kunne være hos hende, og at afdelingen ikke havde mulighed for, at der konstant var personale til stede hos hende. Det fremgår videre, at de involverede sygeplejersker vurderede, at ikke var så langt i sin abort, og at det derfor var fagligt forsvarligt at hun opholdt sig alene på toilettet. Det fremgår yderligere af udtalelsen, at de involverede sygeplejersker vurderede, at en forløsning af fostret ikke kunne ske på toilettet, hvorfor de fulgte tilbage til stuen, som lå få skridt fra toilettet. Det fremgår endeligt, at sygeplejerskerne holdt et bind under fostret på vejen fra toilettet.

Det fremgår af klagen, at blev lagt på enestue, og at døren skulle stå åben så personalet bedre kunne holde øje med hende, hvis hun skulle få et epileptisk anfald. Det fremgår videre, at alle, der kom forbi stuen, lukkede døren. Det fremgår, at aborten gik i gang, da hun var alene på toilettet, og at hun tilkaldte hjælp, men at personen, der kom, ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Det fremgår endeligt, at hun måtte gå fra toilettet tilbage til sengen med fostret mellem benene.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er almindelig standard konstant at have personale til stede hos en kvinde, som er indlagt til en medicinsk abort.

Det er således nævnets opfattelse, at de sygeplejersker, som var involveret i behandlingen af , relevant anmodede hende om, at have en pårørende til stede, idet der ikke var ressourcer på afdelingen til konstant at have personale til stede.

Nævnet kan oplyse, at en vurdering af, hvor langt en kvinde er i en medicinsk abort, foretages ud fra, hvor kraftig en blødning kvinden har, samt ud fra hvor stærke de menstruationslignende smerter er.

Det er herefter nævnets opfattelse, at de sygeplejersker, som var involveret i behandlingen af , relevant vurderede, at det var fagligt forsvarligt, at hun var alene på toilettet, idet de fandt, at hun ikke var så langt i sin abort.

Nævnet kan oplyse, at komplikationer til en medicinsk abort kan være blodtryksfald, blødning eller andre tilstødende komplikationer i forbindelse med forløsningen af fostret.

Det er nævnets opfattelse, at de fysiske forhold på et toilet ikke er egnede til forløsning af et foster, idet pleje og observation i forbindelse med forløsningen bedst foretages ved sygesengen, og idet komplikationer til aborten håndteres bedre, såfremt kvinden ligger i sin seng.

Det er således nævnets opfattelse, at det var relevant, at de sygeplejersker som var involveret i behandlingen af fulgte hende fra toilettet tilbage til sengen, idet de ikke fandt at toiletforholdene var egnet til at forløse fostret.

Nævnet finder herefter samlet, at de sygeplejersker som var involveret i behandlingen af den 24. september 2007 på kirurgisk afdeling, , ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.