klage over at der blev ordineret medicin uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for at have foretaget behandling af <****> uden samtykke fra hans mor den 9. november 2007 i lægevagten, jf. sundhedslovens § 15, jf. § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 10. november 2007 ved telefonkonsultation, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Om aftenen den 9. november 2007 kontaktede s far vagtlæge A med oplysning om, at sønnen var kommet på weekendsamvær uden at have fået sin vanlige medicin med sig. På denne baggrund blev der udskrevet en recept på 30 stk. Ritalin tabletter á 10 mg.

Om morgenen den 10. november 2007 henvendte s mor sig til vagtlæge B, hvor hun fik oplyst, at faren havde rekvireret mere Ritalin.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i lægevagten den 9. og 10. november 2007 i forbindelse med udskrivelse af recept på Ritalin.

Det er hertil anført, at recepten blev udskrevet på foranledning af s far, som ikke havde del i forældremyndigheden. Videre er det anført, at vagtlægen burde have orienteret sig i Medicinprofilen, hvorved dobbeltordinationen kunne have været undgået.

Det er herudover anført, at vagtlægen den 10. november 2007 ikke ville tilbagekalde den udstedte recept.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge A har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 17, ved sin behandling af den 9. november 2007 i lægevagten uden samtykke fra hans mor.

Vagtlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 10. november 2007 ved telefonkonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at vagtlæge A den 9. november 2007 udskrev en recept på 30 stk. Ritalin tabletter á 10 mg.

Det fremgår af vagtlæge A’s udtalelse til sagen, at han under sin funktion i lægevagten generelt følger det almindeligt anvendte princip at henvise patienter med ønske om receptfornyelse til at kontakte deres sædvanlige læge, særligt i tilfælde af ønsker om recepter på stærke analgetika og psykofarmaka. Når der undtagelsesvist afviges fra dette princip, kan det skyldes hensyn til at undgå eksempelvis gennembrudssmerter hos patienter i kronisk smertebehandling eller eksempelvis betydende forringelse af helbredstilstanden ved pludseligt medicinophør.

Videre fremgår det af udtalelsen, at vagtlæge A blev kontaktet af en mand, som oplyste, at han var weekendfar til . Faderen fortalte, at han var kommet af sted uden at få drengens vanlige medicin med sig. Han oplyste videre, at han var instrueret i, at han skulle være omhyggelig med at sikre, at drengen fik den ordinerede medicin, og at han i øvrigt var ked af, at weekendens samvær kunne blive påvirket af utilsigtede adfærdsmæssige reaktioner, såfremt drengen ikke fik sin vanlige medicin. Det drejede sig angiveligt om DAMP/ADHD. Faren var af personlige årsager ked af at skulle kontakte barnets mor i denne anledning.

Nævnet kan oplyse, at medicinen Ritalin er en almindelig anvendt behandling af børn med diagnosen ADHD.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at lægevagtens journalsystem indeholdt oplysninger om, at s far i november 2006 var i en tilsvarende situation og fik udskrevet recept på 30 stk. Ritalin á 10 mg. Vagtlæge A fandt derfor ikke anledning til at betvivle, at barnet havde fået ordineret den pågældende medicin, ligesom frekvensen af henvendelser heller ikke tydede på nogen misbrugssituation.

Yderligere fremgår det af udtalelsen, at vagtlæge A fandt, at den oplyste dosis umiddelbart kunne forekomme stor for et barn, hvorfor han kontrollerede dosisanbefalinger ved opslag på vagtcomputerens Lægemiddelkatalog, ifølge hvilke dosis var inden for de anbefalede terapeutiske rammer. Ifølge Lægemiddelkataloget kunne behandlingsophør desuden føre til tilbageslagssymptomer.

Desuden fremgår det af udtalelsen, at vagtlæge A på baggrund af en samlet vurdering af ovenstående forhold fandt grundlag for undtagelsesvist at forny recept på præparatet i lavest mulige dosis og mindst mulige pakningsstørrelse. Han var således helt overbevist om, at der var tale om en simpel, ukompliceret receptfornyelse, og at der ikke var anledning til at udpensle yderligere socialmedicinske forhold i barnets journal.

Herudover fremgår det af udtalelsen, at lægevagtens journalsystem ikke giver mulighed for at se journaloplysninger fra egen læges journalnotater, men udelukkende tidligere kontakter til lægevagten. Der er ej heller mulighed for at kontrollere forældremyndighed via offentlige registre. Adgang til medicinprofilen er desuden ikke en del af lægevagtens journalsystem.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Nævnet kan videre oplyse, at det modsætningsvist af sundhedsloven § 17 fremgår, at hvis en patient er under 15 år, er det indehaveren af forældremyndigheden, der skal give samtykke til behandlingen. Hvis patienten befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson dog i henhold til sundhedslovens § 19 indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Endvidere kan nævnet oplyse, at den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, ifølge sundhedslovens § 21 er forpligtet til at drage omsorg for, at informeret samtykke indhentes efter § 17.

Det fremgår af sagen, at på tidspunktet for behandlingen var 7 år gammel, og at hans mor alene havde forældremyndigheden over ham. Kompetencen til at give samtykke til behandling tilkom herefter alene moderen.

Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen nævnets vurdering, at vagtlæge A ved s fars henvendelse burde have mistænkt, at faren ikke havde del i forældremyndigheden, herunder da faren selv oplyste, at han var ked af at kontakte s mor i forbindelse med, at han manglede Ritalin til drengens behandling.

Det er videre nævnets opfattelse, at vagtlæge A burde have forsøgt at kontakte s mor, inden han traf beslutning om, hvorvidt medicinen kunne ordineres.

Nævnet finder, at vagtlæge A ved sin undladelse heraf har overtrådt sundhedsloven § 15, stk. 1, ved sin behandling af den 9. november 2007.

Det fremgår af journalen den 10. november 2007, at s mor ringede og spurgte, om faderen havde rekvireret mere Ritalin. Hun oplyste, at han ikke måtte det, da hun havde fuld forældremyndighed.

Vagtlæge B har anført i sin udtalelse til sagen, at han var visitator i lægevagten og tydeligt husker opringningen, hvor s mor forklarede, at hun mente, at hendes fraskilte mand ikke overholdt de anbefalede Ritalin doser, fordi han ikke var i stand til at passe ham uden at give ham en højere dosis. Videre er det anført, at han ingen sikker erindring har om det anførte krav om tilbagetrækning af recepten.

Klager har anført, at vagtlæge B orienterede hende om, at han ikke kunne annullere/tilbagekalde recepten fra apoteket, men at hun måtte rette henvendelse til apoteket herom.

Nævnet kan oplyse, at den læge, som har udstedt en recept, har mulighed for efterfølgende at ændre sin ordination, hvorimod en anden læge ikke umiddelbart har denne mulighed.

Nævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, ved sin behandling af den 10. november 2007 i forbindelse med moderens opkald til lægevagten.