Klage i forbindelse med overset brud hos dement patient

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 27. december 2005 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af den 21. december 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 21. december 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af den 25. december 2005 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0973717

Offentliggørelsesdato:

fredag den 20. marts 2009

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 27. december 2005 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hans behandling af <****> den 21. december 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. december 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B for hendes behandling af <****> den 25. december 2005 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 21. december 2005 blev indlagt af sin praktiserende læge til observation for hoftebrud på venstre side. Hun var svært dement og kunne ikke selv hjælpe ved sygehistorien, hvorfor oplysningerne først og fremmest beroede på datteren samt den Blå Bog fra plejehjemmet. Datteren var blevet fortalt af plejepersonalet, at var faldet ud af sengen, og siden da havde hun haltet og formodentlig haft smerter i venstre hofte/venstre ben.

Overlæge besluttede på grund af de utilstrækkelige røntgenoptagelser at supplere med en CT-scanning af den øverste del af venstre lårben med henblik på at konstatere, om der var et brud.

Man diskuterede muligheden af et brud på venstre lårben, men efter konference med vagthavende radiolog viste CT-scanning af venstre hofte intet brud, og den 22. december 2005 blev udskrevet.

Den 25. december 2005 blev undersøgt af læge B, som drøftede røntgenbillederne med afdelingslæge , og den 27. december 2005 blev igen set af afdelingslægen.

Den 28. december 2005 blev indlagt via lungemedicinsk afdeling til operation af bruddet af venstre lårben, og hun blev derefter flyttet tilbage til plejehjemmet.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog tilstrækkelig undersøgelse og behandling.

Det er herved anført, at faldt ud af sengen, men at der ved røntgenundersøgelse ikke blev opdaget et brud. Efter et nyt fald fra sengen blev hun atter undersøgt, og der blev ikke konstateret tegn på brud, og hun blev sendt hjem med stærke smerter. Ved ny røntgenundersøgelse blev der konstateret et brud. Det er endelig anført, at hun døde den 10. januar 2006.

Nævnets afgørelse af klagen


Reservelæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. december 2005.

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. december 2005.

Reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. december 2005.

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. december 2005.

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. december 2005.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 21. december 2005, at blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , via sin praktiserende læge til observation for et brud på hoften på venstre side. Datteren oplyste, at var svært dement, og hun havde fået at vide af plejehjemspersonalet, at var faldet ud af sengen den 4. december 2005, og siden da havde hun haltet. Sygehistorien blev således optaget på baggrund af oplysninger fra datteren samt fra den Blå Bog fra plejehjemmet

Nævnet kan oplyse, at den Blå Bog indeholder blandt andet Stamdata, Livshistorie, Medicin, Problemorienteret handleplan, Døgnrytmeplan, Ugeplan, Observationsskema og praktiske oplysninger. Det er sygeplejerskerne, SOSU medarbejderne og de ufaglærte medarbejdere, som skriver i bogen.

blev undersøgt af reservelæge A, som ved føleundersøgelse (palpation) ikke fandt hverken direkte eller indirekte smerter. Hun havde dog på tidspunktet fået 2,5 mg morfin. Han vurderede, at venstre ben (underekstremitet) muligvis var forkortet med udad rotation, men det var svært at vurdere, da hun lå skævt i sengen og på grund af hendes dårlige samarbejde som følge af hendes svære demens. På baggrund af den objektive undersøgelse og røntgenbilleder fandt han, at der var mistanke om brud, men kunne ikke med sikkerhed diagnosticere dette objektivt. Han konfererede med overlæge , som ligeledes vurderede røntgenbillederne, og der blev ordineret en CT-scanning, inden der blev taget stilling til det videre forløb.

Det er nævnets vurdering, at en CT-scanning er den relevante undersøgelse at supplere med, når der er tvivl om, der foreligger brud i hoften.

Ifølge journalen samme dag konfererede reservelæge A med den vagthavende radiolog, og CT-scanningen viste ikke noget brud på hverken højre eller venstre hofte. blev derfor udskrevet til plejehjemmet den 22. december 2005 med smertestillende og med henblik på mobilisering.

Det er nævnets vurdering, at blev undersøgt relevant ved indlæggelsen den 21. december 2005. Da man fik mistanke om, at der kunne foreligge et brud i højre hofte, blev der relevant ordineret røntgenkontrol, og da der var usikkerhed ved tolkningen af denne, blev der relevant sikret yderligere undersøgelse ved at gennemføre en CT-scanning af det område, hvor der var mistanke om brud. Det er nævnets vurdering, at dette var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at det kan være vanskeligt at se brud af hoften, og at det derfor af og til er nødvendigt at supplere med en CT-scanning.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge A og overlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 21. december 2005.

Det fremgår af journalen den 25. december 2005, at var faldet på plejehjemmet igen og havde slået højre ben. Hun blev undersøgt af reservelæge B, som fandt, at der var mange diffuse smerter i højre hofte. Det var stadig ikke muligt at optage yderligere sygehistorie på grund af hendes demens, og der blev på baggrund heraf ordineret røntgenundersøgelse af højre hofte og bækken.

Ifølge røntgenbeskrivelsen kunne der heller ikke her påvises nogen sikre tegn på brud, selvom man godt kunne få mistanken.

Ifølge journalen konfererede reservelæge B med afdelingslæge , som konkluderede, at der ikke var brud på højre hofte.

Nævnet kan oplyse, at det kan være meget vanskeligt at se brud på hoften på et almindeligt røntgenbillede, og derfor tager man ofte CT-scanning som supplement til den almindelige røntgenundersøgelse.

Det fremgik imidlertid, at der nogle dage forinden var taget CT-scanning, og den blev derfor ikke gentaget, og man var ikke i tvivl om, at der ikke var brud på højre hofte.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at det blev konkluderet, at der ikke var brud på højre hofte.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge B og afdelingslæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 25. december 2005.

Ifølge sygeplejejournalen fra plejehjemmet den 25. december 2005 var svært smertepåvirket og klagende, da hun kom tilbage til plejehjemmet. Vagtlægen blev kontaktet den 26. december 2005, og der blev ordineret suppl. Mandolgin og Panodil mod smerter. Den 27. december 2005 blev s egen læge kontaktet, da hun stadig ikke var smertedækket, og der blev ordineret inj. Pethidin 50 mg/ml, ½ ml efter behov, som måtte gentages med korte intervaller, hvis det var nødvendigt.

Det fremgår af journalen den 27. december 2005, at afdelingslæge undersøgte igen og konstaterede, at hun var dehydreret, og at der fortsat var uafklarede problemer omkring de kraftige smerteklager i forbindelse med berøring. Hun blev derfor indlagt på medicinsk afdeling til videre udredning.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge ikke foretog en relevant undersøgelse af , idet der blev fokuseret på almentilstanden med dehydrering og indlæggelse på medicinsk afdeling.

Det er hertil nævnets vurdering, at afdelingslæge burde have set på de tidligere røntgenbilleder og derefter konfereret disse med den vagthavende læge på røntgenafdelingen.

Det er nævnets vurdering, at en gennemgang med meget stor sandsynlighed havde givet anledning til at foretage en ny CT-scanning af højre hofte, hvorefter den højresidige hoftefraktur kunne være afsløret på dette tidspunkt.

Nævnet kan oplyse, at man bør være særlig opmærksom på et muligt brud i hoften, når en patient kommer igen med smerter i benene.

Det er nævnets vurdering, at man på dette grundlag bør være fleksibel med hensyn til at tage ekstra røntgenbilleder, inklusiv CT-scanning, hvis dette skønnes nødvendigt.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. december 2005.