Klage over manglende koordinering af behandling og kontrol i forbindelse med kræftsygdom

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> den 25. oktober 2005 til den 15. juli 2007 i sin klinik, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 4. maj 2005 på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 25. oktober 2005 til februar 2006, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på onkologisk afdeling, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 30. januar til den 13. marts 2007 på onkologisk afdeling, Sygehus 2, jf. lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge C for hans behandling af <****> den 17. marts 2007 på kirurgisk afdeling, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge D for hans behandling af <****> den 21. marts 2007 på kirurgisk afdeling, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

blev efter henvisning fra sin praktiserende læge den 8. april 2005 undersøgt på gynækologisk afdeling, Sygehus 1. Ved undersøgelsen blev der påvist såkaldt ”lette erosive forandringer” på livmodermunden. Dette fund gav ikke undersøgende overlæge B anledning til intensiveret kontrol.

henvendte sig på ny til sin egen læge den 25. oktober 2005 og oplyste telefonisk, at hun havde haft næsten uophørlige vaginalblødninger gennem en 3 måneders periode. Hun blev indlagt akut af vagtlæge den samme dag på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, hvor der blev påvist en 3 cm stor svulst på livmodermunden.

blev umiddelbart henvist til operation på gynækologisk afdeling, Sygehus 2, hvor hun blev opereret den 29. november 2005. Samtidig blev der påbegyndt kombineret stråle- og kemoterapi.

Ved operationen for livmoderhalskræft (cervix cancer) den 29. november 2005 blev der påvist spredning til de indre kønsorganer på venstre side, foruden metastaser til 3 ud af 18 fjernede lymfeknuder i bækkenet. Dette fund var baggrunden for den iværksatte kombinerede stråle- og kemoterapi.

Efter afslutning af den planlagte behandlingsserie i februar 2006, blev der aftalt ambulant kontrol på onkologisk afdeling, Sygehus 2, første gang den 15. marts 2006. udeblev imidlertid fra denne ambulante kontrol. Hun blev genindlagt på afdelingen den 30. januar 2007 på grund af recidiv af cancerlidelsen.

I mellemtiden havde fra den 20. februar 2006 været indlagt og genindlagt flere gange på gynækologisk afdeling, Sygehus 1 på grund af febersygdom og lav blodprocent. Ved undersøgelse havde man påvist afklemning af venstre urinleder, hvorfor der her blev indlagt stent.

havde fra marts 2006 og frem til sin død den 15. juli 2007 regelmæssig kontakt med praktiserende læge A, selvom hun i hele forløbet blev behandlet på kirurgisk og gynækologisk afdeling henholdsvis på Sygehus 1 og på Sygehus 2.

I juni måned 2006 blev på ny indlagt på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, på grund af blodforgiftning med udgangspunkt i urinvejene. Hun blev behandlet herfor og udskrevet til senere kontrol.

I september og i november måned 2006 var indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus 1 på grund af blødning fra endetarmen.

klagede imidlertid fortsat over forstoppelse og mavesmerter, hvorfor det blev besluttet at udføre undersøgelse af hende i fuld bedøvelse. Undersøgelsen blev udført i fællesskab af kirurger og gynækologer, og man fandt den 23. januar 2007 en forandring i skeden, hvorfra der blev taget biopsi. Denne forandring viste sig at være en kræftsygdom (planocellulært karcinom), hvorfor hun på ny blev henvist til onkologisk afdeling, Sygehus 2. De beskrevne forandringer i skedevæggen blev genfundet, og ved eksplorationsundersøgelse fik man desuden mistanke om en proces, som kunne være fastbundet til korsbenet.

Ved fornyet scanningsundersøgelse den 14. februar 2007 blev der påvist forandringer forenelige med kræftmetastaser i begge lunger samt i venstre side af det bagerste peritonalrum, ligesom der påvistes et stort tumorkonglumarat på 7 cm størrelse i venstre side af bækkenet. Der var udsæd af kræftceller i lymfeknuder i begge lysker og omkring skeden. Det blev planlagt at gentage kemoterapibehandling.

udviklede imidlertid svær forstoppelse, som ved undersøgelse den 5. marts 2007 viste sig at være forårsaget af en tumor i bækkenet, som trykkede på det nederste stykke af tyktarmen. Hun blev overflyttet til kirurgisk afdeling, Sygehus 2, hvor hun den 18. marts 2007 blev opereret med anlæggelse af colostomi.

blev reopereret den 21. marts 2007 på grund af nekrotisk rectum stump og ligeledes på grund af nekrotiske områder i stomien. Under et forsøg på anlæggelse af centralt venekateter fik hun sammenklapning af en lunge (pneumothorax).

Det blev planlagt at genoptage kemoterapien den 19. april 2007, hvilket imidlertid måtte opgives, fordi udviklede en byld i bækkenet, og hun kunne således ikke deltage i den ambulante kemoterapi.

blev udskrevet til hjemmet den 22. maj 2007, idet der dels blev etableret åben adgang til genindlæggelse og dels blev aftalt tilsyn fra det såkaldte ”Palliativ Team”.

døde den 15. juli 2007.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at praktiserende læge A begik fejl, idet han ikke reagerede på s symptomer i sommeren og efteråret 2006.

Det er herved anført, at lægen burde have sørget for, at blev undersøgt nærmere.

2. at lægerne på gynækologisk og kirurgisk afdeling, Sygehus 1 i 2006 begik fejl, idet der var en forsinket diagnose og iværksættelse af behandling for recidiv og metastaser.

3. at lægerne begik fejl, idet ikke blev indkaldt til efterfølgende kontrol efter afsluttet strålebehandling.

4. at lægerne på onkologisk samt kirurgisk afdeling, Sygehus 2 i 2006/2007 begik fejl, idet der gik lang tid, inden der blev besluttet operation for tarmstop.

har videre oplyst, at der ikke var fundet tumormasse ved operationen, men at hun fik anden information efter skanningen den 15. marts 2007.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17 ved sin behandling af .

Begrundelse

henvendte sig den 12. januar 2005 til læge A, fordi hun havde fået skriftligt tilbud om at få foretaget en undersøgelse for livmoderhalskræft (smear). Hun blev samme dag efter ønske henvist til gynækologisk afdeling, hvor celleprøve blev taget den 8. april 2005. Den undersøgende overlæge anbefalede fortsat kontrol efter sædvanlige regler, det vil sige en ny prøve efter 3 år.

Den 25. oktober 2005 oplyste telefonisk overfor læge A, at hun havde blødt næsten uafbrudt i tre måneder, og der blev aftalt konsultation den følgende dag.

blev imidlertid inden da indlagt akut på gynækologisk afdeling, hvor man påviste livmoderhalskræft med spredning.

blev opereret herfor den 29. november 2005, hvorefter hun startede såvel kemo- som strålebehandling.

Behandlingen var kompliceret af afløbshindring fra nyre (hydronefrose), og da var kommet hjem fra sygehuset den 15. marts 2006 fandt læge A, at hun havde blodmangel samt urinvejsinfektion. Han indlagde hende den 31. marts 2006 på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, men hun blev samme dag udskrevet igen.

Læge A har i sin udtalelse til sagen anført, at fra efteråret 2005 havde fået påvist fremskreden underlivskræft, og at hun stedse herefter gik til kontroller og behandlinger på specialafdelinger på henholdsvis Sygehus 1 og Sygehus 2.

har i sin klage anført, at hun i sommeren og efteråret 2006 var hos læge A mange gange, fordi hun havde det dårligt. Hun havde mange smerter og havde svært ved at stå på benene.

Ifølge journalen havde fem personlige kontakter med læge A i den pågældende periode, og tre af disse henvendelser, den 8. juni, den 12. september og den 4. oktober 2006, handlede om mavegener. Samtidig havde kontakt til kirurgisk afdeling, hvor hun blev udredt og behandlet for netop tarmgener, som viste sig primært at skyldes kræftspredning.

drøftede samtidig ved disse konsultationer andre problemstillinger, herunder urinvejsinfektion, som ifølge journalen blev undersøgt og behandlet, og den 4. oktober 2006 blev der talt om den medicin, som havde fået på grund af uro og angst (Tafil), samt den forestående kikkertundersøgelse (koloskopi).

var i den omhandlede periode tilknyttet specialafdelinger indenfor onkologi, gynækologi og kirurgi.

Nævnet kan oplyse, at den praktiserende læges rolle i sådanne sammenhænge ofte vil være at tilbyde disse svært syge patienter mulighed for en samtale om større og mindre helbredsproblemer og ikke mindst de tanker og overvejelser, som så alvorlig sygdom medfører.

Det er på baggrund af det foreliggende nævnets vurdering, at læge A i perioden relevant har foretaget undersøgelse af og relevant har reageret på det derved fremkomne samt det ved konsultationer oplyste.

Nævnet finder herefter, at læge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Nævnets afgørelse af klagen for så vidt angår lægerne på gynækologisk afdeling

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. maj 2005.

De læger på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 25. oktober 2005 til februar 2006 har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

var indkaldt til rutinemæssig kontrol med celleprøve, som led i det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft med celleprøve fra livmoderhalsen hvert 3. år.

Ifølge det foreliggende var årsagen til, at egen læge henviste til prøvetagning på sygehus, at som udgangspunkt ønskede en kvindelig læge, eller i det mindste en anden læge end sin egen til at foretage celleprøven.

Videre ifølge det foreliggende havde ved undersøgelsen den 4. maj 2005 ingen symptomer på forandringer på livmoderhalsen (typisk plet- og/eller intervalblødninger).

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at overlæge B foretog relevant vurdering af det foreliggende og på den baggrund henviste til ny prøve 3 år senere.

Det er videre nævnets vurdering, at der ved undersøgelsen ikke forelå undersøgelsesfund eller oplysninger om forhold, der burde have givet anledning til yderligere, herunder et kortere interval til fornyet kontrol.

Nævnet finder herefter, at overlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

blev ifølge journalen af vagtlæge den 25. oktober 2005 indlagt akut på gynækologisk afdeling på grund af næsten uophørlige vaginalblødninger gennem en 3 måneders periode. Der blev herefter påvist en 3 cm stor svulst på livmodermunden.

blev ifølge journalen umiddelbart henvist til operation på gynækologisk afdeling, Sygehus 2, hvor hun blev opereret den 29. november 2005. Samtidig blev der påbegyndt kombineret stråle- og kemoterapi. Der blev ved operationen påvist spredning til de indre kønsorganer på venstre side, foruden metastaser til 3 ud af 18 fjernede lymfeknuder i bækkenet.

var i perioden fra den 20. februar 2006 indlagt og genindlagt flere gange på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, på grund af febersygdom og lav blodprocent. Ved undersøgelse blev der ifølge journalen påvist afklemning af venstre urinleder, hvorfor der her blev indlagt en stent. Desuden blev der påvist en proces i venstre side i bækkenet, som blev forsøgt udredt ved PET-scanning på i februar 2006.

Det er på baggrund af gennemgang af det foreliggende materiale nævnets vurdering, at der ved behandlingen på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, herunder af overlægerne E og F, løbende gennem indlæggelserne af er foretaget og sikret foretaget relevant udredning, ligesom der er reageret relevant på det derved fremkomne, blandt andet med direkte og umiddelbar kontakt med , hvor der blev foretaget videre undersøgelse og behandling af det konstaterede.

Nævnet finder således samlet, at de læger på gynækologisk afdeling, Sygehus 1, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 25. oktober 2005 til februar 2006, ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af .

Nævnets afgørelse af klagen for så vidt angår lægerne på onkologisk afdeling,

De læger på onkologisk afdeling, der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 30. januar til den 13. marts 2007, har ikke overtrådt lægelovens § 6 og autorisationslovens § 17 ved deres behandling af hende.

Begrundelse

havde ifølge journalen fået konstateret c. cervicis uteri stadium lb1 i november 2005. Hun var derefter blevet behandlet med strålebehandling kombineret med kemoterapi i form af Cisplatin i perioden fra januar til februar 2006.

blev herefter ifølge journalen i henhold til afdelingens normale praksis indkaldt til kontrol, men hun havde ikke mulighed for at komme og udeblev, idet hun i den mellemliggende periode var blevet indlagt på Sygehus 1s specialafdeling for gynækologi på grund af forskellige komplikationer, blandt andet infektion, og forløbet var meget langvarigt.

Det er nævnets vurdering, at der under indlæggelsen på gynækologisk afdeling på relevant vis blev foretaget den efterfølgende observation af .

Nævnet finder på den baggrund, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at onkologisk afdeling ikke på ny indkaldte til efterfølgende observation.

blev genhenvist til onkologisk afdeling i januar 2007, da man havde konstateret tilbagefald af hendes sygdom. blev herefter ifølge journalen udredt i perioden fra den 30. januar til den 1. marts 2007, og der blev ved såvel kliniske som parakliniske undersøgelser fundet udbredt sygdom med metastaser lokalt, regionært samt fjernmetastaser. Hun blev herefter igen sat i behandling med kemoterapi i form af Cisplatin, men i perioden fra den 6. til den 16. marts 2007 udviklede hun svær forstoppelse og blev mistænkt og observeret for tarmslyng (ileus). I første omgang tydede hverken de kliniske eller parakliniske undersøgelser ifølge journalen på vedvarende (manifest) ileus.

Nævnet kan oplyse, at den relevante behandling, såfremt det ikke er oplagt, at der er tale om mekanisk ileus, er konservativ behandling, idet de fleste ileus lignende tilstande går i ro ved denne behandling, og fordi en operation hos en patient med så udtalte logo og regionære metastaser, som i s situation, ofte vil være forbundet med store risici for komplikationer til operationen.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at det var relevant at foretage konservativ behandling.

Da lægerne konstaterede, at man ikke kunne komme igennem med konservativ behandling, blev henvist til specialafdeling med henblik på stillingtagen til kirurgi.

Da tilstanden blev forværret, og CT skanning den 13. marts 2007 påviste dilaterede tarme fyldt med fæces, blev henvist til sigmoideoskopi og kirurgisk stillingtagen til anlæggelse af stomi.

Det er nævnets vurdering, at der før dette tidspunkt ikke forelå forhold, der burde have ført til henvisning med henblik på kirurgisk behandling.

Det er samlet nævnets vurdering, at de i behandlingen af involverede læger løbende har foretaget relevante undersøgelser og i tide har reageret på resultaterne heraf ved iværksættelse af relevant behandling.

Nævnet finder herefter, at de læger på onkologisk afdeling, der var involverede i behandlingen af ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af hende.

Nævnets afgørelse af klagen for så vidt angår lægerne på kirurgisk afdeling

1. reservelæge C har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 17. marts 2007. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om staplerlinien ved 1. operation den 17. marts 2007 havde været forsænket under suturer.

1. reservelæge D har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af .

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at tumorvækst i bughulen kan komprimere tynd- og tyktarm. Der er derfor en ikke ubetydelig risiko for tarmslyng, og behandlingen af en sådan situation er ofte afventende med aflastning af tarmen. Hvis ikke dette regime lykkes, må man forsøge at aflaste tarmen indefra med anlæggelse af rør (stents) eller ved operation med anlæggelse af kunstig tarmåbning (stomi), ovenfor det afsnørede sted.

Ved 1. operation den 17. marts 2007 var der et betydeligt tarmslyng på tyktarmen, og der blev ifølge operationsbeskrivelsen foretaget stomi anlæggelse ovenfor det afsnørede tarmsegment og blindlukning med stapler af det nedre segment.

Det er nævnets vurdering, at en udspilet tarm altid vil være opsvulmet med væske (ødematøs), hvorfor man ikke kan forvente, at staplere altid vil kunne lukke en sådan tarm sufficient.

Det er nævnets vurdering, at der ved operationen blev foretaget relevant behandling.

Nævnet finder således, at 1. reservelæge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om staplerlinien var blevet forsænket under suturer.

Ved operationen den 21. marts 2007 blev der foretaget revision af en sort stomi (nekrotisk stomi) på grund af stramning i muskelhinden og revision af et hul på lukningen af tarmen. Ved denne operation blev staplerlinien forsænket under suturer.

Det er samlet nævnets vurdering, at operationen blev foretaget på relevant vis ved anvendelse af relevant teknik.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge D ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .