Klage over udfærdigede lægeerklæring til Statsforvaltningen som var uneutral og partisk

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 30. maj 2008 til Statsforvaltningen <****> vedrørende familien <****>, jf. autorisationslovens § 20, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling i forbindelse med <****>s telefoniske henvendelse den 12. januar 2007, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Praktiserende læge havde kendt familien gennem flere år som læge, forretningspartner og ven.

Den 10. januar 2007 forlod s ægtefælle pludseligt hjemmet, og efterfølgende begærede han separation.

kontaktede den 12. januar 2007 læge og informerede ham om situationen, da hun mente børnene var påvirkede af bruddet.

Efterfølgende blev spørgsmålet om forældremyndigheden behandlet ved Statsforvaltningen .

Den 30. maj 2007 skrev læge et brev til Statsforvaltningen, hvori han redegjorde for sin opfattelse af familien .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den af læge udfærdigede lægeerklæring af 30. maj 2007 indeholder forkerte oplysninger vedrørende , og at han ikke i erklæringen har forholdt sig neutral og upartisk.

Det er hertil anført, at læge i erklæringen beskrev forhold, som er forkerte og opdigtede. Det er videre anført, at der i erklæringen omtales andre forhold end lægelige, hvilket finder grænseoverskridende.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af læge i januar 2007, da hun kontaktede ham vedrørende sine tre yngste børn , og s helbredstilstand.

Det er hertil oplyst, at kontaktede læge telefonisk og oplyste om, at børnene havde det fysisk dårligt. Det er hertil anført, at han lovede at vende tilbage, men at hun aldrig hørte fra ham.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1 i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 30. maj 2007 til Statsforvaltningen vedrørende familien .

Begrundelse

Det fremgår af erklæringen af 30. maj 2007 til Statsforvaltningen , at læge følte sig forpligtet til at rette op på det billede, som en psykiatrisk vurdering af s to børn havde givet af faderen. Læge anførte, at han har været familiens læge igennem mange år, men at han tillige havde været familiens ven. Han havde gennem årene ved de utallige lægelige og venskabelige kontakter bemærket, at familiens liv var præget af disorganisation. Det var alene faderen, som holdt hovedet koldt og fastholdt en familierytme. Som observerende besøgende havde læge en klar fornemmelse af, at alle familiære opgaver blev klaret af faderen, herunder lægelige sygebesøg, opdragelse samt henten og bringen af børnene. Det var tillige læge s indtryk, at faderen forsørgede familien økonomisk.

Videre fremgår det af erklæringen, at læge ikke ønskede at kritisere , som var en charmerende, smuk og noget forkælet ægtefælle, som indskrænkede sig til at stille krav til manden. Videre anførte læge , at de daglige opgaver i form af vask, madlavning, pasning og iklædning af børnene blev foretaget af moderens familie.

Ifølge erklæringen kom det ikke som nogen overraskelse for læge , at faderen forlod familien, idet han ikke længere orkede at kæmpe alene for denne. Hans anke mod var først og fremmest, at hun ikke deltog i opdragelsen af børnene, og han var ængstelig for, at de skulle udvikle sig alt for forkælet. Ifølge læge var faderen en fremragende familiefar, som kun havde familiens tarv for øje. Det var læge s indtryk, at faderen ofte havde dækket over s mangler som ægtefælle og husmoder. Videre anførte læge , at nogen tilsyneladende havde haft held med at manipulere børnene til at fremsætte kritik og relativt hårde anklager mod faderen. Læge havde aldrig kunnet konstatere følger af fysisk eller psykisk vold mod børnene, således som det nu blev påstået, at faderen havde udøvet. Den store drengs tilpasningsvanskeligheder og aggressivitet måtte tilskrives familiens opløsning. Det var symptomatisk, at det var faderen, som havde opsøgt læge med henblik på en børnepsykiatrisk undersøgelse af drengen. Moderen havde derimod været helt afvisende overfor tanken om, at der skulle være noget galt med drengen.

Ydermere fremgår det af erklæringen, at læge helt kunne afvise, at børnenes fader skulle besidde de dårlige egenskaber, som nu ønskede at tillægge ham. Faderen kom ikke til at skade sine børn. Problemet var nok snarere, at i kraft af den tætte kontakt med børnene - sammen med sin mor og sin søster - havde mere end rig lejlighed til at manipulere børnene i en farfjendtlig retning.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Lægeloven med kommentarer af Michael von Magnus og Anna Murphy, 4. udgave, Jurist- og økonomforbundets forlag 2004, at ved lægeattester forstås ethvert skriftligt udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsagen til en patients død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold, privatretlige såvel som offentligretlige.

Det er nævnets opfattelse, at såkaldte bekymringsskrivelser og andre skrivelser, som ikke er udfærdiget som en traditionel lægeerklæring efter en konkret anmodning, således også vil være omfattet af begrebet lægeerklæring, såfremt de nævnte kriterier er opfyldt.

Det er på baggrund af ovennævnte nævnets vurdering, at læge s skrivelse af 30. maj 2007 er at betragte som en lægeerklæring.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 20, stk. 1 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, at en autoriseret sundhedsperson ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, skal udvise omhu og uhildethed.

Det er videre nævnets opfattelse, at læge ikke burde have udfærdiget en erklæring, som entydigt støtter den ene part i en skilsmisse sag, idet han fungerede som hele familiens læge.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 1 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 20. juni 1935 om almindelige regler, der skal iagttages ved afgivelse af lægeerklæringer, at lægen ved afgivelse af lægeerklæringer stadig bør erindre, at lægeerklæringer er dokumenter, der kan få afgørende betydning såvel i offentlige som i private retsforhold. Lægen skal derfor nøje iagttage, at han ikke i sin egenskab afgiver erklæringer om sygdomme eller forhold, som han ikke har fornødent lægeligt kendskab til.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 4, 2. pkt. i bekendtgørelsen, at det tydeligt skal fremgå, hvilke af de i erklæringen givne oplysninger der beror på lægens egen undersøgelse eller iagttagelse af den pågældende, og hvilke der skyldes angivelser fra den undersøgte eller tredjemand eller beror på journaler o.l.

Det er nævnets vurdering, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgår af erklæringen, hvilke af de givne oplysninger, der beroede på læge s subjektive skøn, hvilke som var kendsgerninger og hvilke, der skyldtes angivelser fra s tidligere mand.

Det er videre nævnets opfattelse, at læge s udtalelser i erklæringen alene bygger på hans fornemmelser efter besøg i hjemmet, og at han omtaler i vendinger, som må opfattes som unødigt stødende og uden at der foreligger egentlig dokumentation eller konkrete eksempler på omsorgssvigt fra .

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved udfærdigelsen af erklæring af 30. maj 2007 til Statsforvaltningen vedrørende familien .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling i forbindelse med s telefoniske henvendelse den 12. januar 2007.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at den 12. januar 2007 kontaktede læge , idet hendes børn havde det fysisk dårligt. Hendes datters ansigt var svulmet op og hendes sønner kastede op og tabte i vægt på grund af stress og flere nætter uden søvn. Det er videre anført, at læge ikke reagerede på dette, selvom han havde lovet at vende tilbage.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at ved henvendelsen var noget rystet, da hendes mand var flyttet fra hjemmet, og at alle naturligvis var kede af det i den anledning. Kontakten blev af læge opfattet som venskabelig, og der blev intet nævnt om behandlingskrævende sygdom hos børnene eller andre lægelige problemer. Ligeledes lovede han ikke noget om at vende tilbage.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt henvendelsen den 12. januar 2007 var venskabelig eller havde et lægefagligt indhold.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at den 12. januar 2007 kontaktede læge med oplysninger om, at hendes børn havde det fysisk dårligt.

Patientklagenævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling i forbindelse med s telefoniske henvendelse den 12. januar 2007.