Klage over manglende journalføring og fund ved objektiv undersøgelse af hoften.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge for hendes journalføring af behandlingen af den 3. april 2008 på skadestuen, , jf. autorisationslovens § 21.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge for hendes behandling af den 3. april 2008 på skadestuen, , jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0975709

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. september 2009

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 3. april 2008 på skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 21.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> den 3. april 2008 på skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


Den 3. april 2008 var faldet og havde smerter i højre balde, som trak ned i højre hofte og lår. blev undersøgt af læge , som blandt andet konstaterede, at der var ømhed i højre lår. angav smerter, når hun bevægede højre ben, men der blev ikke fundet misfarvninger omkring hoften, og der var ikke indirekte ømhed svarende til bækken, højre hofte eller lår. Der var ingen mistanke om, at hoften var brækket. fik smertestillende medicin samt et par krykkestave og blev sendt hjem.

Den 4. april 2008 fik taget et røntgenbillede af højre hofte, som viste, at den var brækket.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af lægen den 3. april 2008 på skadestuen, .

Det er hertil oplyst, at blev undersøgt på skadestuen, idet hun var faldet. Det er hertil anført, at lægen oplyste, at havde fået et ”trælår”. Det er videre oplyst, at det to dage senere blev konstateret, at s hofte var brækket, og hun blev opereret herfor.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 3. april 2008 på skadestuen, .

Læge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 3. april 2008 på skadestuen, .

Begrundelse


Ifølge journalen den 3. april 2008 var faldet over et bræt på jorden og havde smerter i højre balde trækkende ned i højre hofte og lår. blev derfor undersøgt af læge på skadestuen, . Det blev konstateret, at der var ømhed ved tryk i dybden svarende til højre lår. angav smerter, når hun bevægede højre ben, men der var ingen misfarvninger omkring hoften, og der var ikke indirekte ømhed svarende til bækken, højre hofte eller lår. Læge havde ikke mistanke om, at hoften var brækket. fik derefter en morfintablet, som havde god effekt på smerterne, og et par krykkestave samt en recept på tradolantabletter (svagt morfinpræparat) og blev sendt hjem igen.

Ifølge s klage havde hun det følgende døgn kraftige smerter i højre hofte og bemærkede fejlstilling af foden.

Det fremgår af journalen den 4. april 2008, at fik taget et røntgenbillede af højre hofte, som viste, at hoften var brækket.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun undersøgte for indirekte ømhed af bækkenet ved at trykke bækkenet sammen og presse det fra hinanden (kompressions- og separationstest) og for indirekte ømhed af hofte og lår ved påvirkning af låret i længderetningen og ved rotation, hvilket ikke medførte forværring af smerterne. Læge angav derudover, at netop kunne løfte benet fra lejet, dog med smerter, og at der ikke var fejlstilling af benet.

Det er nævnets opfattelse, for at en objektiv undersøgelse er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og at der med rimelighed kan udelukkes knoglebrud, at undersøgelsen bør omfatte en vurdering af, om der forelå fejlstilling og direkte ømhed omkring hoften. Videre bør der foretages en undersøgelse af bevægelighed af hoften og smerter ved mobilisering.

Videre er det nævnets vurdering, at det fremgår af supplerende udtalelse fra læge , at der blev undersøgt for såvel direkte som indirekte ømhed, der blev undersøgt om aktivt kunne løfte benet, og der blev ikke fundet tegn på fejlstilling. Når de supplerende udtalelser lægges til grund for bedømmelsen, foretog læge en relevant objektiv undersøgelse. Der blev således foretaget et fagligt skøn om, at der ikke var knoglebrud. På trods af at dette skøn senere viste sig at være forkert, blev det taget på et relevant grundlag, hvorfor læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

På ovenstående baggrund finder nævnet, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. april 2008 på skadestuen, .

Nævnet kan oplyse, at det i Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) fremgår, at læger er forpligtet til at føre ordnede optegnelser om behandling af patienter.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke fremgår af journalen den 3. april 2008, om der forelå fejlstilling eller direkte ømhed omkring hoften. Bevægeligheden i hoften blev ikke belyst, og smerterne ved mobilisering blev ikke konkretiseret. Det fremgår heller ikke, om var i stand til at gå og stå på benet.

På ovenstående baggrund finder nævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 3. april 2008 på skadestuen, .