Klage over manglende udredning forud for diagnose for psykosomatisk lidelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 3. marts 2008 på neurologisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 12. februar 2008 på neurologisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

, der var 48 år, blev den 12. februar 2008 undersøgt af overlæge , neurologisk afdeling, Sygehus 1.

var henvist af egen læge på grund af kraftnedsættelse og føleforstyrrelser i begge arme og ben. Symptomerne var startet midt i marts 2007 med kraftnedsættelse i benene, idet han ikke kunne rejse sig fra hugsiddende stilling, ligesom der senere tilkom besvær med at løbe. Fra sidst i 2007 kom der symptomer fra venstre hånd. Fra januar 2008 havde haft føleforstyrrelse af brændende karakter i højre lår, slaphed af højre arm og ændring af håndskriften.

Ved undersøgelsen fandt overlæge lammelse af venstre arm og lammelse over venstre ankelled. Reflekser og undersøgelse af følesans for forskellige kvaliteter var normale. Der var ingen tegn til muskelsvind og ingen sitren i muskler. Undersøgelse af halshvirvelsøjlen var normal.

Overlæge ordinerede MR-scanning af hjernen og undersøgelse af nerveledningshastighed.

MR-scanning af hjernen blev udført den 14. februar 2008 og beskrevet som normal, bortset fra to små blodpropper i venstre side af hjernen.

Neurofysiologisk undersøgelse blev udført på Sygehus 2 af overlæge fra neurofysiologisk afdeling, Sygehus 3, den 26. februar 2008. Ved almindelig undersøgelse fandt overlægen let nedsat kraft i venstre arm og mistanke om nedsat kraft i venstre ben. De neurofysiologiske undersøgelser viste normale forhold såvel bevægemæssige som følelsesmæssige (motoriske og sensoriske) i arme og ben. Overlægen konkluderede, at undersøgelserne ikke gav holdepunkt for lidelse i nerver eller muskler.

Den 3. marts 2008 afsluttede overlæge s behandling og noterede, at s tilfælde var meget ejendommelig, idet var blottet for psykiske symptomer, men underbevidstheden havde måske spillet et pus.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på neurologisk afdeling Sygehus 1 i perioden fra den 12. februar til den 3. marts 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at speciallægen på baggrund af scanningen og undersøgelse konkluderede, at symptomerne var af psykosomatisk karakter, og at det måtte skyldes skiftende arbejdstider. Det er hertil anført, at det viste sig, at havde en diskusprolaps i nakkehvirvlerne, der krævede akut operation.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 3. marts 2008 på neurologisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 12. februar 2008 på neurologisk afdeling, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 12. februar 2008, at første gang blev undersøgt af overlæge . Ved den objektive undersøgelse fandt overlæge ved undersøgelse af nakken normale forhold. Hun beskrev videre i journalen, at havde delvis lammelse (supranukleær parese, hvor det er den motoriske hjernebark, der er ramt) af venstre overekstremitet, kraft 4-. Ved undersøgelse af højre overekstremitet var der ved strakt-arm-test let forskydning (deviation) og drejning af underarm og hånd (pronation), men en egentlig kraftnedsættelse kunne der ikke påvises. Sensibiliteten blev fundet normal. For så vidt angår underekstremiteterne fandt hun ved undersøgelsen let venstresidig lammelse over ankel/fodryg (dorsalfleksionsparese), og udtalt smertefuld berøringssans (dysæstesi) af lårben (femur) og underbenet (crus) samt på fodryggen (dorsalsiden) på højre side.

Af journalen samme dag fremgår, at overlæge vurderede, at ikke havde tegn til muskelsvækkelse (myasteni), men at billedet passede bedst på amyotrofisk lateralsclerose. Overlæge henviste ham til yderligere udredning i form af MR-scanning af hjernen for at udelukke sygdom her, samt en neurofysiologisk udredning for at udelukke nervebetændelse (polyneuropati).

Af epikrise dateret 4. marts 2009 fremgår, at overlæge noterede, at både MR-scanning og neurofysiologisk undersøgelse havde vist normale forhold.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge iværksatte et relevant udredningsprogram på baggrund af s symptomer, herunder relevante supplerende undersøgelser i form af MR-scanning samt en neurofysiologisk undersøgelse for at kunne udelukke sygdomme i hjernen og nervebetændelse.

Af epikrisen dateret 4. marts 2008 fremgår videre, at overlæge noterede, at alle undersøgelser var normale, og at der således var intet objektivt substrat, hverken ved den kliniske neurologiske undersøgelse endsige den neurofysiologiske undersøgelse, der kunne understøtte patientens fornemmelser af kraftnedsættelser i arme og ben samt føleforstyrrelser. Af epikrisen fremgår videre, at hun betragtede s tilfælde som værende meget ejendommeligt, idet han var blottet for psykopatologi. Endelig har overlæge noteret, at ikke desto mindre måtte det være patientens underbevidsthed, som havde spillet ham et puds, idet hele centralnervesystemet samt alle perifere nerver og muskler var fundet normale. s undersøgelse blev herefter afsluttet.

Det er nævnets opfattelse, at normen for almindelig anerkendt faglig standard havde tilsagt, at overlæge ved undersøgelsen den 3. marts 2008 havde ordineret yderligere undersøgelser af årsagen til s symptomer. Det var således efter nævnets opfattelse ikke på det tidspunkt relevant at stille diagnosen psykosomatisk tilfælde eller som overlæge har anført, at det var patientens underbevidsthed, der havde spillet ham et puds, idet lægen inden da måtte have udelukket somatisk sygdom.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge ved sin objektive undersøgelse den 12. februar 2008 fandt delvis lammelse (parese) af venstre arm, deviation ved strakt-arm-test i højre arm, dorsalfleksionsparese over venstre ankel og udtalte føleforstyrrelser af højre lårben, underben samt på fodryggen – symptomer som hun vurderede var reelle og burde undersøges. Det forhold, at de undersøgelser, som hun iværksatte, ikke kunne forklare s symptomer, burde således have foranlediget, at hun iværksatte supplerende undersøgelser, for eksempel i form af en MR-scanning af halshvirvelsøjlen (columna cervikalis) for at udelukke sygdom her.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. marts 2008 på neurologisk afdeling, Sygehus 1.