Klage over manglende konstatering af blindtarmsbetændelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge 1 for hans behandling af <****> den 27. oktober 2006 i Lægevagten <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge 2 for hans behandling af <****> den 28. oktober 2006 i Lægevagten <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge 3 for hendes behandling af <****> den 18. december 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge 4 for hans behandling af <****> den 19. december 2006 i Lægevagten <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 27. oktober 2006 henvendte sig til lægevagten med mavesmerter. Ved undersøgelsen fandt vagtlæge 1 ikke tegn til påvirkning af bughinden, og blev rådet til at holde øje med temperatur, smerter og eventuelle opkastninger. Læge 1 konkluderede, at der var en lille mistanke om, det kunne dreje sig om blindtarmsbetændelse.

Den 28. oktober 2006 henvendte sig igen til lægevagten med mavesmerter. Ved undersøgelse fandt vagtlæge 2, at var i god almentilstand, og at hun havde pæne farver. Der var ikke tegn til påvirkning af bughinden. fik besked på at komme igen, hvis der tilkom tegn på forværring.

Den 18. december 2006 henvendte sig til praktiserende læge 3, fordi der var tilkommet smerter nedadtil i højre side af bugen. Ved undersøgelse af bugen fandt læge 3, at havde ømhed i højre side af bugen, men der var ingen udfyldninger, ingen slipømhed eller tegn til irritation af bughinden. Læge 3 vurderede, at skulle se tilstanden an derhjemme.

Den 19. december 2006 opsøgte igen lægevagten. Ifølge vagtlæge 4s journalnotat havde haft mavetarmsymptomer i 2 dage. havde lidt feber, men der blev ikke fundet tegn til blindtarmsbetændelse.

Den 25. december 2006 blev indlagt på grund af mavesmerter. Hun blev opereret den 26. december 2006, og der blev fundet en byld uden på blindtarmen (periappendikulær absces). I efterforløbet var det nødvendigt at indføre dræn i bughulen, og der tilkom infektion i såret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægerne den 27. og 28. oktober 2006 samt den 19. december 2006.

Det er herved anført, at havde mavesmerter i højre nedre del af maven, og at disse smerter blev forværret, når hun var i bevægelse. Det er hertil anført, at hun ved undersøgelsen af vagtlægerne den 27. og den 28. oktober samt den 19. december 2006 ikke fik taget temperatur eller blodprøve, og at hun ikke blev trykket med en finger i endetarmen.Videre er det anført, at den 26. december 2006 blev opereret for blindtarmsbetændelse, og at det ved operationen viste sig, at blindtarmen var kraftig betændt, og at betændelsen var gået i bughulen. Hun fik efter operationen tilbagefald og fik indført dræn, og ved fjernelsen af stingene viste det sig, at der var mere betændelse, hvorfor hun blev opereret igen.

Det er endelig anført, at stadig har mén efter operationerne. Hun har været igennem et ubehageligt, krævende og skadeligt forløb, som hun mener kunne være undgået, såfremt diagnosen blindtarmsbetændelse var blevet stillet tidligere.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af sin praktiserende læge den 18. december 2006.

Det er herved anført, at ved henvendelse til egen læge den 18. december 2006 havde mavesmerter i højre nedre del af maven, og at disse smerter blev forværret, når hun var i bevægelse. Det er hertil anført, at hun bad lægen om en gynækologisk undersøgelse, scanning og en blodprøve, hvilket ikke blev imødekommet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge 1 har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. oktober 2006 i lægevagten. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge 1 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.

Læge 4 har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. december 2006. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge 4 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.

Læge 2 har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. oktober 2006 i lægevagten.

Begrundelse

I vagtlægejournalen den 27. oktober 2006 noterede læge 1, at siden den forudgående dag havde haft diffuse mavesmerter, som især var trukket ned i højre side. havde haft afføring to gange den dag og havde spist med god appetit kl. 18.00. Der havde ikke været opkastninger, og der var ikke feber. Ved undersøgelse af bugen fandt læge 1, at havde mest ømhed nedadtil til højre i bugen, men der var ikke tegn til påvirkning af bughinden. Han rådede til at holde øje med temperatur, smerter og opkastninger. Læge 1 konkluderede, at der var en lille mistanke om, at det kunne dreje sig om blindtarmsbetændelse.

Det fremgår af læge 1s udtalelse til sagen, at han efter undersøgelsen skønnede, at s symptomer og de objektive fund var så vage, at hun kunne observeres forsvarligt i eget hjem med hensyn til smerter, afføring, opkastning og feber. Læge 1 har videre anført, at først blev opereret to måneder senere, og at det ikke kunne vides, om der havde været en infektion i oktober 2006.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det kan være vanskeligt at stille diagnosen blindtarmsbetændelse. Langt fra alle patienter med ondt i højre side af maven har blindtarmsbetændelse, og lægen vil derfor foretage forskellige undersøgelser for at udelukke blindtarmsbetændelse. Der er ikke nødvendigvis feber ved blindtarmsbetændelse, og der findes ingen blodprøve, som kan afgøre, om en patient har blindtarmsbetændelse eller ej. Ved sin undersøgelse finder lægen ofte både direkte (i højre side af maven ved tryk i højre side) og indirekte (i højre side af maven ved tryk andre steder i maven) ømhed. Lægen bør føle efter med en finger i endetarmen for ømhed, idet blindtarmen kan være placeret sådan, at patienten med blindtarmsbetændelse ikke har ømhed i højre side af maven, men nok i endetarmen.

Det er videre nævnets opfattelse, at patienten bør indlægges, hvis lægens undersøgelse tyder på blindtarmsbetændelse. Ofte vil lægen efter sin undersøgelse ikke helt kunne udelukke blindtarmsbetændelse, hvorfor patienten bliver informeret om at henvende sig igen ved vedvarende eller forværring af mavesmerterne. I disse situationer vil det være forløbet af patientens mavesmerter og fremkomsten af nye tegn på blindtarmbetændelse, der afgør, om lægen vælger indlæggelse. Forværres smerterne eller tilstøder der andre tegn som feber, vil lægen indlægge patienten.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. oktober 2006. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge 1 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.

I vagtlægejournalen den 28. oktober 2006 noterede læge 2, at den forudgående dag var blevet vurderet på grund af mavesmerter, og at der var en lille mistanke om blindtarmsbetændelse. Det fremgår videre, at nu havde det en del bedre, og at hun ikke havde feber eller opkastninger. Ved undersøgelse fandt læge 2, at var i god almentilstand, at hun havde pæne farver, og ved tryk på bugen fandtes lidt ømhed nedadtil til højre, men der var ikke slipømhed eller ømhed ved hoftebøjning. Der var ikke tegn til påvirkning af bughinden. Der blev ikke givet behandling, og fik besked på at komme igen, hvis der tilkom tegn på forværring.

Det fremgår af læge 2s udtalelse til sagen, at henvendte sig, blandt andet fordi hun skulle rejse til Berlin den efterfølgende dag og derfor ønskede en revurdering. Hun ville vide, om det var forsvarligt at tage af sted. oplyste ved undersøgelsen, at hun havde fået det en del bedre, og at hun var feberfri. Ved den objektive undersøgelse fandtes en god almentilstand. Det eneste positive fund var let direkte ømhed i højre fossa, som er det område, hvor blindtarmen sædvanligvis er placeret, men ingen indirekte ømhed. Maven var flad og blød uden udfyldninger, og der var ingen påvirkning af bughinden. Der blev fundet naturlige tarmlyde og frie nyreloger.

Det fremgår videre af læge 2s udtalelse, at han ikke fandt det relevant at undersøge s endetarm med en finger. Dels oplyste hun, at hun var feberfri og i bedring i forhold til aftenen før. Dels var der ved den objektive undersøgelse kun let direkte ømhed i det område, hvor blindtarmen sædvanligvis er placeret, og blev fundet upåvirket. Derfor mistænkte læge 2 ikke blindtarmsbetændelse, og derfor blev s endetarm ikke undersøgt.


Nævnet finder på denne baggrund, at læge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. oktober 2006.

I vagtlægejournalen den 19. december 2006 noterede læge 4, at havde haft mavetarmsymptomer (gastroenterit) siden søndag, som var to dage tidligere. Hun havde lidt feber, men der var ikke tegn på blindtarmsbetændelse.

Det fremgår af læge 4s udtalelse til sagen, at s beskrivelse af mavesmerter var diffus, og at hun selv oplyste ikke at have feber. Ved objektiv undersøgelse var der ikke direkte eller indirekte ømhed svarende til højre fossa, og optrådte ikke alment påvirket. Generne lød som betændelse eller funktionsforstyrrelse i mavetarm-kanalens slimhinder (gastroenterit). ville være blevet undersøgt med en finger i endetarmen, hvis det kliniske billede pegede på blindtarmsbetændelse.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. december 2006. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge 4 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge 3 har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. december 2006 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge 3 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. december 2006, at henvendte sig til læge 3, fordi der var tilkommet smerter nedadtil i højre side af bugen. oplyste, at hun havde haft et lignende tilfælde to måneder tidligere. havde normal afføring og vandladning, og der var ikke opkastninger, ingen feber eller udflåd. Ved undersøgelse af bugen fandt læge 3, at var øm i højre side af bugen, men der var ingen udfyldninger, ingen slipømhed eller tegn til påvirkning af bughinden. Hendes gang var upåvirket. Urinundersøgelse (urinstix) var normal. Læge 3 vurderede, at skulle se tilstanden an derhjemme.

Det fremgår af læge 3s udtalelse til sagen, at henvendte sig på grund af smerter i maven trækkende ned mod højre side og opstået inden for det seneste halve døgn. oplyste, at hun havde været set af lægevagten med et lignende tilfælde et par måneder tidligere. Ved undersøgelsen var alment upåvirket og bevægede sig frit. Der var diffus ømhed i højre side af maven, ingen direkte eller indirekte ømhed. Der var ingen sygelige (patologiske) udfyldninger og normale tarmlyde. Det samlede billede gav ikke anledning til at lave en endetarmsundersøgelse på daværende tidspunkt. blev bedt om at observere for eventuel udvikling i symptomerne og at henvende sig på ny, hvis tilstanden udviklede sig, eller hvis symptomerne ikke klingede af.

Det er som tidligere anført Patientklagenævnets opfattelse, at det kan være vanskeligt at stille diagnosen blindtarmsbetændelse. Langt fra alle patienter med ondt i højre side af maven har blindtarmsbetændelse, og lægen vil derfor foretage forskellige undersøgelser for at udelukke blindtarmsbetændelse. Der er ikke nødvendigvis feber ved blindtarmsbetændelse, og der findes ingen blodprøve, som kan afgøre, om en patient har blindtarmsbetændelse eller ej. Ved sin undersøgelse finder lægen ofte både direkte (i højre side af maven ved tryk i højre side) og indirekte (i højre side af maven ved tryk andre steder i maven) ømhed. Lægen bør føle efter med en finger i endetarmen for ømhed, idet blindtarmen kan være placeret sådan, at patienten med blindtarmsbetændelse ikke har ømhed i højre side af maven, men nok i endetarmen.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. december 2006. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge 3 havde foretaget en endetarmsundersøgelse for at undersøge for ømhed.