Klage over manglende undersøgelse af stabiliteten efter traume i tommelfingeren

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge A for hendes behandling af <****> den 23. maj 2007 på skadestuen, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi B for hans behandling af <****> den 24. maj 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 24. maj 2007 på røntgenafdelingen, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 22. maj 2007 blev væltet på cykel af en bil, hvorved hun slog højre tommelfinger.

Dagen efter henvendte hun sig på skadestuen, Sygehus 1, hvor hun blev undersøgt af læge A, som efter en røntgenundersøgelse konstaterede, at der hverken var tale om brud eller ledskred.

Den 24. maj 2007 blev røntgenundersøgelsen beskrevet af overlæge C, som fandt normale forhold. Han gennemgik samtidig undersøgelsen med speciallæge i ortopædkirurgi B, som derefter godkendte både røntgenundersøgelsen og s skadestuejournal.

I den følgende periode var generet af smerter i tommelfingeren, og hun havde svært ved at bruge den. En praktiserende læge fandt tegn på løshed og/eller afrivning af et ledbånd i tommelfingeren, og fik derfor foretaget endnu en røntgenundersøgelse på røntgenafdelingen, Sygehus 1, den 26. juli 2007, som viste følger efter afrivning af et ledbånd.

Et par måneder senere blev undersøgt på håndkirurgisk afdeling, Sygehus 2, hvor man oplyste hende om, at hun i maj 2007 burde være blevet behandlet med en gipsbandage, som skulle være anvendt i fem uger.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 den 23. maj 2007.

Det er hertil anført, at henvendte sig på Sygehus 1 efter at være blevet væltet ned fra sin cykel af en bil, og at hun blev røntgenfotograferet, men derefter sendt hjem med besked om, at alt var normalt. Det er videre anført, at senere fik at vide, at hun burde have haft højre tommelfinger i gips i fem uger, hvorved hun kunne have undgået smerter og ulemper.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 23. maj 2007 på skadestuen, Sygehus 1.

Speciallæge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 24. maj 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge C har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 24. maj 2007 på røntgenafdelingen, Sygehus 1.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 23. maj 2007, at henvendte sig på skadestuen, Sygehus 1, idet hun den forudgående dag var faldet på cykel og havde slået højre tommelfinger. Der havde siden faldet været smerter i fingeren, og den var tillige misfarvet.

Det fremgår videre af journalen samme dag, at læge A undersøgte , men hun fandt hverken fejlstilling eller ledskred af fingeren. Der blev endvidere fundet normale nerve- og karmæssige forhold, og der blev hverken fundet direkte eller indirekte ømhed af tommelfingerens yderled. Det blev konstateret, at kunne bevæge sin tommelfinger normalt, men på grund af misfarvningen var der mistanke om brud, og blev derfor sendt til en røntgenundersøgelse.

Af journalen den pågældende dag fremgår det tillige, at læge A vurderede, at røntgenundersøgelsen ikke viste tegn på brud, hvorfor hun stillede diagnosen kvæstelse af tommelfingeren uden beskadigelse af neglen. Læge A informerede endvidere om aflastning af fingeren og oplyste, at røntgenbillederne ville blive gennemgået af en overlæge, hvorefter ville blive indkaldt til yderligere undersøgelse, såfremt der var ændringer i diagnosen. blev herefter afsluttet.

Det er nævnets vurdering, at læge As undersøgelse af ikke var tilstrækkelig.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge A ikke foretog en undersøgelse af stabiliteten i tommelfingeren. Der blev således hverken foretaget en undersøgelse af stabiliteten i tommelfingerens grundled eller en undersøgelse af stabiliteten i grundleddets indvendige sideledbånd.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at en undersøgelse af dette ledbånds stabilitet er obligatorisk ved enhver skade på tommelfingeren, specielt når der er hævelse samt misfarvning og i øvrigt ikke tegn på brud.

Nævnet finder herefter, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. maj 2007 på skadestuen, Sygehus 1.

Det fremgår af journalen den 24. maj 2007, at overlæge C på røntgenafdelingen, Sygehus 1, beskrev s røntgenundersøgelse fra den forudgående dag og noterede, at der var normale forhold for så vidt angik første finger på højre hånd.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at overlæge C efter beskrivelsen af røntgenundersøgelsen gennemgik denne med speciallæge B fra ortopædkirurgisk afdeling.

Det fremgår af klagen, at efter røntgenundersøgelsen fik at vide, at der ikke var noget unormalt, men en fornyet røntgenundersøgelse nogle måneder senere viste tegn på en skade, som skulle være behandlet.

Af overlæge Cs udtalelse til sagen fremgår det, at han fastholder, at røntgenundersøgelsen fra den 23. maj 2007 ikke viser tegn på skeletskade, hvilket betyder, at der er normale forhold. Han tilføjer dog, at der er tegn på begyndende udvikling af slidgigt.

Det er nævnets vurdering, at overlæge Cs behandling af var både tilstrækkelig og relevant.

Nævnet har herved lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen fra den 23. maj 2007 er udført i overensstemmelse med almindelige anerkendte retningslinjer og omfatter højre første fingerstråle i forfra- og sideplan. Undersøgelsen viste i øvrigt normale forhold både med hensyn til knoglerne, men også med hensyn til disses indbyrdes relationer.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at en røntgenundersøgelse som udgangspunkt primært viser knoglerne, mens det som hovedregel alene er en relevant klinisk undersøgelse, der kan afsløre en ledbåndsskade.

Nævnet finder herefter, at overlæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. maj 2007 på røntgenafdelingen, Sygehus 1.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at speciallæge B den 24. maj 2007 på ortopædkirurgisk afdeling konfererede s røntgenundersøgelse med overlæge C. Efter gennemgangen kontrollerede speciallæge B s skadestuejournal og godkendte derefter denne samt røntgenundersøgelsen.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge Bs behandling af ikke var tilstrækkelig.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge B ved sin gennemgang af skadekortet på burde have noteret sig, at der intet stod om stabiliteten i tommelfingerens grundled. Han burde herefter have sørget for, at der blev taget kontakt til med henblik på en undersøgelse af tommelfingerens stabilitet.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det ved gennemgang af et skadekort altid skal vurderes, om der er foretaget en tilstrækkelig og relevant undersøgelse af patienten.

Nævnet kan endvidere oplyse, at skade på det indvendige ledbånd i tommelfingeren i mange tilfælde ikke heler af sig selv. Mange ledbåndsskader heler uden behandling, men lige netop det indvendige ledbånd i tommelfingerens grundled heler ikke, da det bliver slået tilbage/overrevet, hvorefter der ikke er kontakt mellem de to overrevne ender af ledbåndet. En overrivning af dette ledbånd resulterer ofte i en invaliderende og vedvarende instabilitet, som reducerer den tilskadekomnes evne til at udføre gribefunktion med tommelfingeren. Undersøgelse af stabiliteten i tommelfingerens grundled hører derfor med til enhver undersøgelse af en beskadiget tommelfinger.

Nævnet finder herefter, at speciallæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. maj 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.