Klage over speciallæges diagnose i forbindelse med ansøgning om førtidspension

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans behandling af <****> den 24. juni 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

blev den 24. juni 2008 undersøgt af speciallæge i psykiatri i forbindelse med en ansøgning om førtidspension.

Speciallæge konkluderede, at han ikke kunne stille en endelig diagnose, men han mistænkte en lidelse indenfor det skizofrene område i form af personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. Han anbefalede, at blev henvist til en psykiatrisk afdeling til nærmere undersøgelse.

blev den 17. november 2008 bekendt med speciallæge s vurdering, som han var uenig i.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i psykiatri den 24. juni 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at speciallægen på baggrund af en ganske kort samtale med skrev, at han muligvis led af begyndende skizofreni, i sin henvisning til .

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i psykiatri har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 24. juni 2008 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 24. juni 2008, at var blevet henvist af sin praktiserende læge til speciallæge med henblik på at få stillet en diagnose og eventuelle behandlingsforslag.

Det fremgår videre af journalen den 24. juni 2008, at s opvækst havde været præget af forældrenes skilsmisse, og at han siden barndommen havde følt sig anderledes. Han havde ikke længere kontakt med hverken sin søster eller mor, som havde psykiske problemer og havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han afsluttede skolen efter 8. klasse og havde ikke haft den store tilknytning til arbejdsmarkedet. Han havde det svært med andre mennesker og følte sig ofte presset af omgivelserne og udsat for chikane. Han boede alene, havde kun et spinkelt socialt netværk og havde næsten ingen udadvendte aktiviteter. Han havde problemer med at koncentrere sig men ikke med at styre tankerne, og han følte hverken angst eller havde hallucinationer eller uvirkelighedsfornemmelser. Hans humør var jævnt, og han havde ingen selvmordstanker. Hans nattesøvn var god. Han indrømmede, at han havde psykiske problemer men mente ikke, at han var psykisk syg.

Videre fremgår det af journalen den 24. juni 2008, at havde været involveret i kriminalitet flere gange og havde fået fængselsdomme. Han var blandt andet dømt for en voldtægt, som han ikke havde begået, men der var i den forbindelse udfærdiget en mentalobservations-erklæring på ham. Han havde været i kontakt med flere psykiatere gennem Kriminalforsorgen og havde i en periode været i behandling med antipsykotisk og angstdæmpende medicin (Lyrica 75 mg), men han havde aldrig været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han havde tidligere været narkoman.

Det fremgår videre af journalen den 24. juni 2008, at søgte pension, da han hele tiden havde smerter i hele kroppen, særligt i knæ og hofter. Han var tidligere blevet undersøgt af en rheumatolog men havde aldrig fået egentlig behandling for smerterne.

Videre fremgår det af journalen den 24. juni 2008, at speciallæge foretog en objektiv psykiatrisk undersøgelse, hvorunder han vurderede, at var vågen og klar, uden påvirkning af alkohol, hash eller medicin. Han virkede ikke som om, at han havde abstinenser. Han var afglidende og svarede undvigende på spørgsmålene men virkede ikke depressiv. Han tolkede sine omgivelser på sygelig (paranoid) vis uden at vise tegn på hallucinationer eller vrangforestillinger. Udadtil var han venlig om end kontakten var svag og samtalen foregik på hans præmisser.

Det fremgår videre af journalen den 24. juni 2008, at det var speciallæge s indtryk, at s diagnose var uafklaret, men at det på baggrund af sygdomshistorien, de arvelige forhold samt oplysningerne om de sociale forhold og den nuværende situation måtte mistænkes, at der var en psykiatrisk problematik indenfor det skizofrene sygdomsområde, skizoid personlighed eller paranoid skizofreni, som skulle undersøges nærmere.

Videre fremgår det af journalen den 24. juni 2008, at speciallæge informerede om, at han ikke kunne stille en endelig diagnose, og at han ikke kunne fortælle, hvad han præcist fejlede. Speciallæge foreslog derfor, at han af sin praktiserende læge blev henvist til en psykiatrisk afdeling med henblik på at få udført en mere omfattende og grundig undersøgelse, herunder blandt andet en psykologisk og en neuroradiologisk udredning, hvilket accepterede. Han accepterede endvidere, at speciallæge sendte en konklusion af samtalen til hans praktiserende læge.

Nævnet kan oplyse, at der ikke er formelle krav til tidsforbruget ved en psykiatrisk undersøgelse, og at det alene er kvaliteten af undersøgelsen samt de fund, der gøres, der lægges til grund for en faglig vurdering.

Nævnet kan videre oplyse, at det er sædvanlig praksis i de situationer, hvor en læge ikke kan stille en sikker diagnose, at det anføres, indenfor hvilke diagnosegruppe en endelig diagnose kan anses for at være sandsynlig. Der i så henseende tale om en arbejdsdiagnose (tentativ) i forhold et eventuelt videre forløb.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at en speciallægepraksis ikke er forpligtet til at indberette diagnoser til det centrale diagnoseregister, hvorfor speciallæge s diagnostiske overvejelser kun var kendt for samt de personer, som han måtte give samtykke til måtte blive bekendt hermed, herunder hans praktiserende læge.

Det er nævnets vurdering, at den undersøgelse, som speciallæge udførte, indeholdt en grundig gennemgang af s klager og symptomer samt sygehistorie, inkluderende oplysninger om hans opvækst, sociale forhold, tidligere misbrug og nuværende livssituation.

Det er videre nævnets vurdering, at speciallæge på relevant vis spurgte til symptomer på relevante psykiske lidelser.

Videre er det nævnets vurdering, at speciallæge på relevant vis sammenholdt oplysningerne med det kliniske indtryk af , hvorefter han nåede frem til den overordnede konklusion af sin undersøgelse, at han ikke var i stand til at stille en præcis diagnose på det foreliggende grundlag, men at han mistænkte, at der kunne være tale om alvorligere psykisk lidelse i retning af en diagnose indenfor skizofrenigruppen (spektret).

På den baggrund finder nævnet, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. juni 2008 i sin klinik.