Klage over praktiserende lægers manglende henvisning til udredning for brystsmerter og tendens til åndenød hos 37-årig overvægtig storryger med forhøjet kolesterol og ophobning af hjertesygdom i familien

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 28. august til den 24. september 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

0978013

Offentliggørelsesdato:

20. november 2010

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. august til den 24. september 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


, der var 37 år, blev tilmeldt som patient hos praktiserende læge i marts 2007. Det fremgår af den tidligere journal, at led af mavetarmbesvær (tilbageløb af mavesyre og irriteret tyktarm) og derfor var i behandling med syrehæmmende medicin. Det fremgår endvidere af den tidligere journal, at havde flere risikofaktorer for udvikling af hjertesygdom (overvægtig, storryger, for højt kolesterol og ophobning af hjertesygdom i familien).

konsulterede den 28. august 2008 læge på grund af ømhed tværs over brystkassen, smerter i ryggen og tendens til at blive kortåndet. Der var ved undersøgelse af normalt blodtryk og puls, normal lytteundersøgelse af lungerne og normalt hjertekardiogram. Da der var tegn på for meget mavesyre (ømhed i øverste del af bugen), og da det var kendt, at havde tilbageløb af mavesyre, vurderede lægen, at det var overvejende sandsynligt, at gener skyldtes tilbageløb af mavesyre. Lægen ordinerede på den baggrund medicin mod tilbageløb af mavesyre.

Den 29. august 2008 henvendte igen henvendte sig til læge og klagede over smerter i venstre skulder og overarm. Lægen fandt ved sin undersøgelse, at der var nogen ømhed af musklerne i skulderen. Han ordinerede på den baggrund muskelafslappende medicin.

Den 24. september 2008 henvendte sig på ny til læge . klagede over smerter fra tilbageløb af mavesyre. På dette tidspunkt var allerede i behandling for tilbageløb af mavesyre, og lægen havde derfor en samtale med om livsstil (rygning og kaffe) med henblik på at mindske tilbageløb af mavesyre.

Senere den 24. september 2008 fik hjertestop i sit hjem. Genoplivningsforsøg var forgæves.

Den 30. september 2008 blev foretaget retslægelig obduktion. Af tegn på sygdom blev påvist udtalte forkalkningsforandringer af hjertets kranspulsårer, moderate forkalkningsforandringer af legemspulsåren, udtalt væskeopstemning i lungerne, let forstørret milt og væske i højre brysthule. Konklusionen var, at dødsårsagen antages at være akut hjertesvigt som følge af de påviste på åreforkalkning beroende svære hjertekarforandringer.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 28. august til den 24. september 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at opsøgte læge på grund af trykken i brystet samt stråler ud i armen, men fik kun udleveret piller mod depression, som skulle modvirke rygetrang. Det er videre anført, at var kendt med for højt kolesterol, men der blev alligevel ikke iværksat foranstaltninger herfor. 2 timer efter konsultationen døde .

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 28. august til den 24. september 2008.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at blev tilmeldt som patient hos læge i marts 2007. Det fremgår af den tidligere journal, at led af mavetarmbesvær (tilbageløb af mavesyre og irriteret tyktarm) og derfor var i behandling med syrehæmmende medicin. Det fremgår endvidere af den tidligere journal, at havde flere risikofaktorer for udvikling af hjertesygdom (overvægtig, storryger, for højt kolesterol og ophobning af hjertesygdom i familien).

konsulterede ifølge journalen den 28. august 2008 læge på grund af ømhed tværs over brystkassen, smerter i ryggen og tendens til at blive kortåndet. Der var ved undersøgelse af normalt blodtryk og puls, normal lytteundersøgelse af lungerne og normalt hjertekardiogram. Da der var tegn på for meget mavesyre (ømhed i øverste del af bugen), og da det var kendt, at havde tilbageløb af mavesyre, vurderede lægen, at det var overvejende sandsynligt, at gener skyldtes tilbageløb af mavesyre. Læge ordinerede på den baggrund medicin mod tilbageløb af mavesyre.

Det er nævnets vurdering, at en knap 40-årig overvægtig person, der er storryger, har forhøjet kolesterol og er arveligt belastet for hjerte- og kredsløbssygdom ved brystsmerter uden unødig forsinkelse bør henvises til nærmere undersøgelse på mistanke om hjertesygdom.

Det er videre nævnets vurdering, at s risikoprofil var som ovenfor beskrevet, og da han henvendte sig til læge den 28. august grundet ømhed/smerter i brystkassen med udstråling til ryg og tendens til kortåndethed, burde han uden unødig forsinkelse have været henvist til nærmere undersøgelse på mistanke om hjertesygdom.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det forhold, at led af syreopløb i spiserøret ikke kunne tillægges afgørende betydning. Et normalt hjertediagram på undersøgelsestidspunktet udelukkede til en vis grad akut blodprop, men ikke f.eks. ustabil angina pectoris (hjertekramper).

Det er desuden nævnets vurdering, at læge burde have udspurgt indgående om disposition til hjertesygdom og eventuelle tidligere undersøgelser, herunder kolesterol. Det forhold, at ikke selv mente at lide af hjertesygdom, kunne ikke tillægges nogen vægt.

Det fremgår af journalen den 29. august 2008, at igen henvendte sig til læge og klagede over smerter i venstre skulder og overarm. Lægen fandt ved sin undersøgelse af , at der var nogen ømhed af musklerne i skulderen. Lægen ordinerede på den baggrund muskelafslappende medicin.

Det er nævnets vurdering, at der ved henvendelsen isoleret betragtet ikke var speciel grund til at mistænke hjertesygdom, men under henvisning til henvendelsen dagen forinden og det forhold, at fandt anledning til på ny at søge læge, burde han øjeblikkeligt have været indlagt denne dag.

Den 24. september 2008 henvendte sig ifølge journalen på ny til læge . klagede over smerter fra tilbageløb af mavesyre (mange smerter fra refluks).

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at havde brænden og knugen i brystet, som blev forværret i liggende stilling og aftog i siddende stilling.

På dette tidspunkt var allerede i behandling for tilbageløb af mavesyre. Læge havde ifølge journalen derfor en samtale med om livsstil (rygning og kaffe) med henblik på at mindske tilbageløb af mavesyre.

Det er nævnets vurdering, at henvendelsen den 24. september 2008 isoleret betragtet næppe burde give anledning til mistanke om hjertesygdom, idet symptomerne var noget ukarakteristiske, f.eks. det forhold, at generne blev forværret i liggende stilling og aftog i siddende.

Det er dog nævnets vurdering, at henvendelsen ikke kan adskilles fra de forrige henvendelser.

Det er således nævnets vurdering, at læge allerede ved den første henvendelse den 28. august 2008 burde have været indlagt .

På denne baggrund finder nævnet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 28. august til den 24. september 2008.