Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 13. december 2007 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 6. december 2007 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 33-årig kvinde, som er kendt i psykiatrisk regi med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur.

Aktuelt blev hun frivilligt indlagt den 8. november 2007 via distriktpsykiatrien, idet hun var paranoid, muligvis stress- og følelsesmæssigt betinget af hendes graviditet. Ved ankomsten fremstod hun aggressiv og med mange følelsesmæssige udsving.

Den 22. november 2007 fremstod psykotisk paranoid og opkørt, hvorfor hun blev tvangstilbageholdt og overflyttet til lukket afdeling. I de følgende dage fremtrådte hun vedvarende vred og anspændt samt tankeforstyrret.

Fra den 26. november 2007 blev forsøgt motiveret for behandling med tablet Trilafon 6 mg dagligt, hvilket hun afviste.

Den 27. november 2007 blev det besluttet at ændre dosis til 4 mg to gange dagligt.

Den 6. december 2007 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Trilafon 4 mg to gange dagligt, dosis afpasset i forhold til effekt og bivirkninger, alternativt injektion Serenase 2,5 mg, ved manglende effekt eller bivirkninger skift til Serenase dråber 2 mg, dosis tilpasset effekt og bivirkninger.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen underkendte ved afgørelse af 13. december 2007 beslutningen om tvangsmedicinering af . Nævnet lagde vægt på, at dosis af Trilafon var for høj, og at Serenase ikke bør gives til gravide.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer afgørelsen af 13. december 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger samt en læderet realitetsopfattelse i forhold til sin graviditet. Hun havde endvidere sparsom sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at løbende gennem 9 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling med tablet Trilafon 4 mg to gange dagligt, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder videre, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Trilafon og Serenase er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at Trilafon og Serenase ikke er forbundet med en væsentlig overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Risikoen ved ikke at behandle en psykotisk tilstand vil i mange tilfælde overstige de potentielle skader som lægemidler vil kunne medføre hos et foster.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .