Klage over indgivelse af beroligende medicin samt fysisk magtanvendelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 15. august 2008 om indgivelse af beroligende medicin til <****>s den 26. maj 2007 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 19. september 2008 vedrørende fysisk magtanvendelse overfor <****>s den 26. maj 2007 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 35 årig mand, der ikke tidligere har været indlagt på psykiatrisk afdeling.

blev i 2004 behandlet med støttende samtaler og med antidepressiv medicin, Efexor, efter et nervesammenbrud i 2004 og modtog i 2007 psykoterapeutisk behandling i forbindelse med en sygemelding fra sit arbejde som følge af stress.

Senest blev den 16. april 2007 henvist til akut vurdering i , da han, umiddelbart efter sin søns fødsel samme dag, blev grebet af intens tristhed og havde tanker om at smide barnet på gulvet og hoppe på dets hoved.

Aktuelt blev indlagt frivilligt den 21. maj 2007 på psykiatrisk afdeling, , på grund af selvmordstanker og vage tanker om at slå sin søn ihjel.

Den 26. maj 2007 var tiltagende urolig og tydelig forpint, hvorfor han fik beroligende medicin, tablet Oxazepam, 15 mg, som han tog frivilligt.

Da han senere på dagen fortsat var forpint, urolig og grådlabil, blev han tilbudt overflytning til et skærmet afsnit. Han forlod afdelingen i forbindelse med flytningen til dette afsnit. Efter han telefonisk havde meddelt sin hustru, at han ønskede at blive hentet tilbage til afdelingen, bragte personalet ham tilbage til det skærmede afsnit. Han var på dette tidspunkt påvirket af den beroligende medicin, han havde fået tidligere på dagen.

Han vendte senere den 26. maj 2007 tilbage til det åbne afsnit. Da han ikke ville forlade sin stue, blev der tilkaldt to portører, der skulle føre ham tilbage til det skærmede afsnit. Denne overflytning skete ifølge på en meget hårdhændet facon.

Ifølge personalet blev der ikke anvendt fysisk magt i forbindelse med, at blev ført tilbage til det skærmede afsnit.

Den 26. maj 2007 klokken 17.30 blev tvangstilbageholdt, da det blev vurderet, at hans tilstand kunne ligestilles med en tilstand af sindssygdom, idet han havde selvmordstanker og tanker om, at sønnen skulle forsvinde fra hans og hustruens liv.

Da han var tiltagende urolig, angst og forpint, blev han klokken 21.30 tilbudt beroligende medicin, hvilket han afslog. Der blev herefter truffet beslutning om indgivelse af beroligende medicin, injektion Zyprexa, 2,5 mg.

Den 26. maj 2007 klokken 22.30 gik amok og kastede med stole og andet inventar samt smadrede en telefon, hvorfor han blev tvangsfikseret med bælte og remme. Da han fortsat var urolig, blev han igen tilbudt behandling med beroligende medicin. Han afslog behandlingen. Der blev herefter kl. 23.10 truffet beslutning om indgivelse af beroligende medicin, injektion Zyprexa, 10 mg.

Klagen

klagede over beslutningen om beroligende medicin og fysisk magtanvendelse til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 15. august 2008 beslutningen om indgivelse af beroligende medicin til den 26. maj 2007. Nævnet fandt dog, at der burde have været givet bivirkningsmedicin samtidig med indgivelse af Zyprexa med henblik på at mindske eventuelle bivirkninger ved den antipsykotiske medicin.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen afviste ved afgørelse af 19. september 2008 at behandle klagen over fysisk magtanvendelse i forbindelse med overflytning til skærmet afsnit, idet nævnet ikke fandt det godtgjort, at havde været udsat for fysisk magtanvendelse ved overflytningen.

Desuden klagede over en række andre forhold, som Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen fandt ikke hørte under deres kompetence eller i øvrigt ikke havde mulighed for at behandle.

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 26. maj 2007 kl. 21.30
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 15. august 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 26. maj 2007 kl. 21.30 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var grædende og motorisk urolig og blev vurderet til at være forpint. Han var desuden dørsøgende, og det var ikke muligt at skærme ham på stuen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at s tilstand var præget af angst og psykomotorisk urolighed. Nævnet har videre lagt vægt på, at han var tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket han havde afvist.

Nævnet finder videre, at den givne dosis beroligende medicin var indenfor det almindelige anvendte område. Dosis var lille (2,5 mg), da ikke tidligere havde modtaget behandling med præparatet, og da hans reaktion på behandlingen således ikke var kendt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. august 2008.

Afgørelse af anken vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 26. maj 2007 kl. 23.10
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 15. august 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om indgivelse af beroligende medicin til på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 26. maj 2007 kl. 23.10 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen havde smadret møblerne og en mønttelefon på sin stue, og at han var meget urolig. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af en udtalelse til sagen fra , at var i affekt, var psykomotorisk udadreagerende og højttalende, og at det ikke var muligt at komme i dialog med ham eller at indgå aftaler med ham.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelse af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket han ikke ønskede, da han ikke mente, at han kunne tåle medicinen.

Nævnet skal bemærke, at det ikke findes at være lægefagligt begrundet, at
samtidig med indgivelsen af Zyprexa burde have fået bivirkningsmedicin, idet bivirkningsmedicin ikke bør gives automatisk samtidig med antipsykotisk medicin, men kun efter en konkret vurdering. Nævnet finder ikke, at der er dokumentation for, at havde den type bivirkninger, der evt. kan dæmpes med bivirkningsmedicin, og som i øvrigt også kan medføre bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder med disse bemærkninger den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 26. maj 2008.

Afgørelse af anken vedrørende fysisk magtanvendelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 19. september 2007 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om anvendelse af fysisk magt overfor på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse vedrørende fysisk magtanvendelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien § 17, stk. 1, at en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Betingelserne for at anvende fysisk magt er således som udgangspunkt de samme, som gælder for tvangsfiksering. Magtanvendelse kan kun anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Det fremgår af kommentarerne til § 17, stk. 1, at betingelserne for tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt i princippet er de samme, men at der ved fortolkning af bestemmelserne må anlægges en proportionalitetsbetragtning, således at kravene skærpes, jo mere indgribende foranstaltninger er.

Af den kommenterede lov (Poul Dahl Jensen og Jørgen Paulsen: Tvang i Psykiatrien, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1991, s. 99) fremgår det, at § 17 navnlig regulerer anvendelsen af de såkaldte kropsfikseringer, hvor en eller flere personalemedlemmer med armene fastholder en opkørt patient fysisk med henblik på at bringe den pågældende til ro. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for om nødvendigt med magt at føre patienten til et andet opholdssted.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at det ikke kan lægges til grund, at der har været tale om anvendelse af fysisk magtanvendelse over for som kan henføres under psykiatrilovens § 17.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævns opfattelse, at der foreligger modstridende oplysninger fra og det implicerede personale om, hvad der foregik under indlæggelsen den 26. maj 2007 i forbindelsen med overflytningen fra den åbne afdeling til det skærmede afsnit.

Det fremgår af afgørelsen den 9. september 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen , at nævnet har lagt vægt på, det ud fra de oplysninger, det var muligt at fremskaffe 15 måneder efter hændelsen, ikke kunne godtgøres, at havde været udsat for fysisk magtanvendelse i forbindelse med overflytningen til det skærmede afsnit.

Ifølge gik han den 26. maj 2007, efter han var overflyttet til det skærmede afsnit, tilbage til sin stue på det åbne afsnit, hvilket han mente var aftalt med personalet. Han har videre oplyst, at personalet tilkaldte to portører, der hårdhændet slæbte ham i arme og ben hen ad gangen og ned af nogle trapper tilbage til den lukkede afdeling. Han har ligeledes oplyst, at han som følge af behandlingen fik revet sine ankler på trappen og fik revet sine håndled til blods.

Ifølge det involverede personale ønskede ikke at forlade stuen i det åbne afsnit, hvorfor der blev tilkaldt to portører, der kunne føre ham tilbage til det skærmede afsnit. Det involverede personale har ligeledes oplyst, at der ikke blev anvendt fysisk magt i forbindelse med at blev ført tilbage til det skærmede afsnit. Et personalemedlem har oplyst, at gik med uden modstand. Et andet personalemedlem har ingen erindring om, at der skulle være foregået noget voldsomt ved tilbageførslen, som hun dog ikke selv deltog i.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der har været tale om anvendelse af fysisk magt over for .

Patientklagenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 19. september 2008.