Klage over tvangsernæring

Hændelsesforløb <****> er en 42-årig, svært undervægtig mand...

Hændelsesforløb

er en 42-årig, svært undervægtig mand, som er velkendt i psykiatrisk regi med diagnosen anorexia nervosa. Han har tidligere været tvangsmæssigt indlagt på behandlingsindikation, men har afsluttet fire indlæggelser ved at absentere sig. I forbindelse med at han har været indlagt, har han modtaget sondeernæring med tvang, hvilket resulterede i en vægtøgning.

Aktuelt blev tvangsindlagt på behandlingsindikation den 9. januar 2009, idet han var kraftigt afmagret og havde vrangforestillinger vedrørende fødeindtag samt kroppens funktioner.

Han fremstod ved indlæggelsen svært afmagret med en vægt på 31-32 kg samt psykotisk, herunder paranoid, devaluerende og garderet. Han var endvidere uden sygdomserkendelse.

Under den fortsatte indlæggelse blev opstartet med superkost, som skulle øges efter aftale med en diætist. Der blev planlagt en ugentlig vægtstigning på 1 kg, foreløbigt indtil han havde nået en vægt på 40 kg. I perioden fra den 9. januar til den 23. februar 2009 lykkedes det han at tage 3,3 kg på, således at han vejede 35.2 kg, men derefter tabte han sig, og den 6. marts 2009 var hans vægt nede på 34,4 kg.

Den 6. marts 2009 blev der derfor truffet beslutning om tvangsmæssig sondeernæring som supplement til superkost efter vejledning af diætist, med anlæggelse af sonde en gang dagligt.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsernæring til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 12. marts 2009 beslutningen om tvangsernæring af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 12. marts 2009 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsernæring af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger omkring sin krop, herunder at hans hjerne ikke kunne tåle kunstige proteiner samt helt private forestillinger omkring kostens indflydelse, herunder at han ikke kunne spise produkter, der ikke var dyrket korrekt, eller hvis dyrene ikke havde haft det godt nok.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ligeledes, at tvangsernæringen var nødvendig, idet en undladelse heraf ville medføre en alvorlig risiko for s liv og helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at igen var begyndt at tabe sig, og at han havde et BMI på 11,4, hvilket er alvorligt helbredstruende og kan medføre livstruende tilstande med påvirkning eller svigt af forskellige organer og mulig permanent neuropsykologisk svækkelse, ligesom det på baggrund af de tidligere indlæggelser ikke fandtes sandsynligt, at han selv ville være i stand til at få vægten holdbart op.

Endelig finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at , på trods af en nøje planlagt specialdiæt, ikke havde taget planmæssigt på, idet han ikke spiste sine måltider op, og idet han ikke ønskede at supplere kosten med sondeernæring på trods af, at han den 12. og 26. februar samt den 6. marts 2009 var blevet forsøgt motiveret for at indtage sondeernæring frivilligt.

Nævnet har videre lagt vægt på, at tidligere havde modtaget sondeernæring med god effekt på hans vægt og helbredstilstand.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter, at betingelserne for tvangsmæssig ernæring af var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .