Klage over stadig at have smerter et år efter knystoperation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 11. januar 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 6. februar 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

var generet af hammertådannelse, samt skæv storetå på højre side, og hun blev tilbudt operation med fjernelse af et knoglestykke.

Den 11. januar 2007 fik foretaget operation af 1. tå på højre side på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, og operationen blev udført af overlæge . Efter operationen fik anlagt gipsskinne mellem 1. og 2. tå samt hælsko, og det blev aftalt, at hælskoen skulle fjernes i ambulatoriet fire uger senere.

Fire uger senere – den 6. februar 2007 blev tilset af overlæge i ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus 1, og han vurderede den opererede tås tilstand, og blev afsluttet.

Efterfølgende fik i forbindelse med en knæoperation fjernet den, ved højre storetå, tidligere indsatte pin på grund af gener herfra, og der var fortsat var en stor knystedannelse ud for storetåens rod.

Den 3. december 2007 blev tilset i ambulatoriet, Sygehus 1, og hun havde nu cirka et år efter operationen vedvarende smerter ved gang samt vedvarende knystedannelse. Det blev vurderet, at der var en knogleformation svarende til knysten, samt at der syntes at være ledegigt i storetåens grundled

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 af ortopædkirurg den 11. januar 2007 i forbindelse med operation af en knyst på højre fod.

Det er oplyst, at der efter operationen opstod betændelse i operationssåret. Det er videre oplyst, at den titantråd, der var indsat til at holde den opererede storetå på plads, ikke kunne fastholde tåen, som derfor gled tilbage på plads. Det er hertil anført, at nu har arvæv på knysten, som er tilbage i oprindelig størrelse med rødme og hævelse, og hendes storetå er endvidere blevet skæv.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 11. januar 2007 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1.

Overlæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 6. februar 2007 på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus 1.

Begrundelse

Ved sagens oplysning fremgår det, at overlæge s behandling af blev foretaget den 11. januar 2007 og i tilknytning hertil efterfølgende kontrol den 6. februar 2007, hvorfor Patientklagenævnet ved sin afgørelse tager stilling til disse to datoer.

Det fremgår af journalen den 30. august 2006, at blev tilset på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus 1, idet hun var generet af hammertådannelse, samt en skæv storetå på højre side, hvor der var ømhed og rødme over knysten. Ved undersøgelsen blev der fundet en meget bred fod med tydelig knystdannelse og ømhed over slimsækken (bursaen), og der var fri bevægelighed i storetåen og normal puls i foden. Der var moderat hammertådannelse af 2. og 3. tå, og der blev planlagt operation af højre 1. tå (osteotomi) i januar 2007.

Nævnet har noteret sig, at der ved undersøgelsen den 30. august 2006 ikke blev foretaget røntgenundersøgelse af foden, og der blev ikke planlagt røntgenundersøgelse.

Det fremgår af journalen den 11. januar 2007, at på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, fik foretaget gennemskæring af knogle på højre tå (osteotomi a.m. Chevron ped. dx). Operationen blev udført af overlæge , og det blev inden operationen aftalt, at hammertæerne på 2. og 3. tå ikke skulle behandles.

Det fremgår videre af journalen den 11. januar 2007, at der blev udført gennemskæring af en knogle efter operationsmetoden Chevron Osteotomi med en forskydning på 5 mm. Gennemskæring af knoglen (osteotomien) blev fikseret med en ortofixpind, og gennemskæringen virkede herefter stabil. Huden blev syet med speciel tråd (vicryl intrarapid), og der blev lagt gipsskinne mellem 1. og 2. tå og hælesko. Der blev aftalt fjernelse af hælesko efter fire uger, og måtte gerne belaste hælen.

Nævnet kan oplyse, at undersøgelsen af foden sammenholdt med røntgenundersøgelse er vejledende for valg af operationteknik, idet en eksisterende eller latent slidgigttilstand bør give anledning til overvejelser i retning af valg af anden operationsmetode (slidgigtoperation) eller modificering af teknikken ved den ledbevarende gennemskæring af knogle.

Ifølge ledende overlæge på radiologisk afdeling, Sygehus 1, foreligger der ikke røntgenbilleder af s højre forfod forud for operationen den 11. januar 2007.

Nævnet har således noteret sig, at der ikke foreligger røntgenundersøgelsen af s forfod forud for operationen den 11. januar 2007.

Det er nævnets opfattelse, at Chevron Osteotomien er en almindelig anerkendt og anvendt operationsmetode til behandling af knysttilstande. Operationen kan udmærket anvendes ved knysttilstande, hvor der foreligger en latent eller lettere slidgigt i storetåens grundled, men operationsteknikken bør modificeres således, at der tilstræbes en mindre forkortning for at aflaste grundleddet. Dette kan gøre ved at foretage den såkaldte Youngswik modifikation af Chevron Osteotomien eller ved at rette savsporet lateralt og bagud, således at der ved lateralforskydningen sker en mindre forkortning af metatarsen.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen fra Sygehus 2 den 22. februar 2007, at fik foretaget røntgenundersøgelse af højre (hø.) forfod, idet der fortsat var dannelse og udskillelse af sekret (sekretion) fra arret (cikatricen), som var rød.

Det er nævnets vurdering, at røntgenundersøgelsen fra Sygehus 2 den 22. februar 2007 viser, at der blev foretaget gennemskæringen (osteotomien) distalt på 1. mellemfod (metatars). Caput er forskudt cirka ½ cm medialt og ikke som tilsigtet lateralt. Retningen på osteotomien ses endvidere at være skråt fremad lateralt, hvilket vil føre til en relativ forlængelse af 1. metatars ved en lateralforskydning. Der sidder en ortofixpind skråt igennem osteotomien. Grundleddet har betydelige slidgigtforandringer med afsmallet ledspalte og randksostoser. Der er endvidere uregelmæssige opklaringer i ledhovedet, hvilket kan repræsentere en infektionstilstand eller en forstyrrelse af blodforsyningen til ledhovedet.

Det er videre nævnets vurdering, at røntgenundersøgelsen foretaget den 22. februar 2007 tyder på, at operationen den 11. januar 2007 ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet ledhovedet på 1. metatars er forskudt medialt og ikke lateralt, som det burde være.

Det er endvidere nævnet vurdering, at den osteotomi, der blev udført den 11. januar 2007, for at kunne forskyde ledhovedet, ikke havde en hensigtsmæssig retning.

Nævnet har dog noteret sig, at den ovennævnte røntgenundersøgelse først blev foretaget den 22. februar 2007, det vil sige næsten to måned efter operationen.

Det er nævnets vurdering, at det således ikke kan udelukkes, at der er sket en sekundær forskydning af ledhovedet efter operationen den 11. januar 2007. Dette forudsætter, at den indsatte pind, som skal stabilisere ledhovedet, ikke har siddet tilfredsstillende eller er gået løs. Det er videre nævnets vurdering, at det ikke relevant kan afgøres på baggrund af journalen, om dette skulle være tilfældet.

Det er dog nævnets vurdering, at der burde have foreligget en røntgenundersøgelse af s forfod forud for operationen den 11. januar 2007, og at overlæge burde have foretaget en selvstændig vurdering af foden forud for operationen.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. januar 2007.

Det fremgår af journalen den 6. februar 2007, at var til kontrol på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus 1, hvor hun blev undersøgt af overlæge . Caput var veltillægt, sko og bandage blev fjernet, og foden måtte belastes fuldt. Der blev givet vejledning (råd) med hensyn til afhjælpning af hammertåproblemet, og skulle fortsat anvende den kugleformede del af en bandage (pelotte) for at kompensere for hammertåen på 2. tå.

Nævnet har noteret sig, at der ikke blev foretaget nogen umiddelbar røntgenundersøgelse l i forbindelse med kontrolundersøgelsen den 6. februar 2007.

Ifølge klagen opstod der betændelse i s operationssår.

Efter en gennemgang af journalen, har nævnet noteret sig, at det ikke fremgår, at der var en infektionstilstand.

Det er nævnets vurdering, at ud fra ovenstående beskrivelse af røntgenundersøgelsen den 22. februar 2007, kan der have foreligget en infektionstilstand i operationssåret.

Det er dog videre nævnets opfattelse, at det forhold, at der eventuelt har foreligget en infektionstilstand, ikke i sig selv er udtryk for, at der er udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved operationen, idet der kan forekomme infektionstilstande efter et hvilket som helst kirurgisk indgreb.

Det fremgår af journalen den 6. februar 2007, at overlæge vurderede, at tilstanden var tilfredsstillende, og der blev givet vejledning i, hvorledes gener, som var til stede fra 2. tå før operationen, kunne afhjælpes med forfodspelotte, og blev afsluttet.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at afslutte rutinemæssig efterkontrol efter knystoperationer efter forholdsvis kort tid, idet sårhelingskomplikationer almindeligvis vil have vist sig inden for den første måned, og idet knoglehelingskomplikationer er forholdsvis sjældne efter den type kirurgi.

Det er videre nævnets opfattelse, at skulle der alligevel efterfølgende opstå tegn på komplikationer er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at fornyet vurdering kan ske efter henvisning fra for eksempel ens praktiserende læge.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af af den 6. februar 2007.