Klage over farmakonom og farmaceut ikke foretog afklaring af indtelefoneret recept, hvor indikationen var åbenlyst forkert

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere farmakonom A for hendes behandling af <****> den 25. august 2008 på <****> Apotek.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere farmaceut B for hendes behandling af <****> den 25. august 2008 på <****> Apotek.

Hændelsesforløb

Den 25. august 2008 fik ordineret tablet Primperan 10 mg, 1 tablet 3 gange daglig mod kvalme. Samme dag indtelefonerede hendes læge recepten til Apotek, hvor han talte med farmakonom A, der imidlertid hørte "Primperan" som "Inderal". Da præparatet Inderal var udgået, blev der i stedet udleveret Propranolol, der svarer til Inderal. Inderal/Propranolol er et lægemiddel, som anvendes mod for højt blodtryk, og som blandt andet har kvalme som bivirkning.

Da præparatet og indikationen ikke stemte overens, blev recepten lagt videre til kontrol hos farmaceut B, der godkendte udleveringen af Propranolol.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke fik udleveret korrekt medicin på Apotek den 25. august 2008.

Det er hertil oplyst, at fik udleveret det blodtryksdæmpende præparat Propranolol i stedet for det kvalmestillende præparat Primperan, der var blevet ordineret.

Nævnets afgørelse af klagen

Farmakonom A har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 25. august 2008 på Apotek.

Farmaceut B har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 25. august 2008 på Apotek.

Begrundelse

Det fremgår af sagens akter, herunder udtalelserne fra farmaceut B og farmakonom A, at farmakonom A den 25. august 2008 på Apotek tog imod en telefonrecept, der blev indtelefoneret af en speciallæge i anæstesiologi fra et smertecenter. Ordinationen lød på tablet Primperan 10 mg, 1 tablet 3 gange daglig mod kvalme, som skulle udleveres til .

Det fremgår af sagen, at farmakonom A i telefonen hørte ordinationen "Inderal 10 mg, 100 tabletter, 1 tablet 3 gange daglig mod kvalme", og at hun gentog dette over for lægen, der ikke reagerede.

Det fremgår videre af sagen, at recepten blev givet videre til en anden farmakonom, der opdagede, at Inderal var udgået, hvorfor der efter råd fra farmaceut B i stedet blev fremtaget Propranolol, som har samme virksomme lægemiddelstof som Inderal. Da Inderal/Propranolol imidlertid er et lægemiddel mod for højt blodtryk (betablokker), blev recepten lagt videre til farmaceutkontrol, idet præparatet og ordinationen ikke stemte overens.

Det fremgår endvidere af sagen, at farmaceut B kontrollerede recepten, og at hun var opmærksom på, at kvalme ikke er inden for normalindikationsområdet for Inderal/Propranolol. Hun fandt det imidlertid ikke nødvendigt at kontakte den ordinerende læge og godkendte ekspeditionen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af § 23 i lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 155/2007 om recepter fremgår, at indtelefonering af recepter kun må foretages af lægen personligt, og kun, når særlige forhold taler for det.

Nævnet kan videre oplyse, at det er almindelig praksis, at den apoteksansatte, der tager imod en telefonrecept, gentager, hvad lægen har sagt. Denne praksis er indført, fordi modtagelsen af en telefonrecept er forbundet med større risiko for fejlekspedition end modtagelsen af en skreven recept.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at man af en apoteksansat, der er bemyndiget til at tage imod telefonrecepter, bør kunne forvente en viden om og en erfaring med lægemidlers dosering og indikation.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant og i overensstemmelse med praksis, at farmakonom A ved modtagelsen af telefonrecepten over for lægen gentog, hvad hun havde hørt.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at farmakonom A burde have reageret på, at der ikke var sammenhæng mellem præparatet og ordinationen, og spurgt lægen, om det kunne være rigtigt, at skulle have Inderal mod kvalme.

Nævnet finder herefter, at farmakonom A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. august 2008 på Apotek.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af ovennævnte bekendtgørelses § 27 fremgår, at der på et apotek skal være en forsvarlig kontrol med og sikkerhed for, at angivelse af styrke, dosering og anvendelsesområde på en recept skønnes at være korrekt, og at eventuelle interaktionsspørgsmål er afklaret.

Farmaceut B har i sin udtalelse til sagen anført, at hun var opmærksom på, at kvalme ikke er inden for normalindikationsområdet for Inderal/Propranolol. Hun vurderede det imidlertid til at være korrekt, idet recepten stammede fra en specialafdeling (smerteklinik), og idet specialafdelinger ifølge hendes erfaring ofte foretager behandling med lægemidler, hvor normalindikationen fraviges. Hun fandt det derfor ikke nødvendigt at kontakte den ordinerende læge.

Det er nævnets opfattelse, at det er korrekt, at specialafdelinger sommetider benytter sig af præparater, hvor både doseringen og indikationen kan afvige fra de officielle anbefalinger. I et sådant tilfælde bør farmaceuten - medmindre denne tidligere har mødt samme afvigelse og derfor ikke er i tvivl om indikationens rigtighed - imidlertid efter nævnets opfattelse enten rette henvendelse til den ordinerende læge med henblik på en kontrol af, at doseringen og/eller indikationen er korrekt, eller kontrollere ved opslag i anerkendt litteratur, at der dér er beskrevet noget tilsvarende.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremgår af www.medicin.dk, som er det mest benyttede opslagsværk på et apotek, at 1-10% af de patienter, der er i behandling med Propranolol, oplever kvalme som bivirkning.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at farmaceut B burde have kontrolleret receptens rigtighed ved en opringning til den ordinerende læge, idet hun ikke havde erfaring med, at et betablokkerpræparat kunne anvendes mod kvalme.

Nævnet finder herefter, at farmaceut B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. august 2008 på Apotek.