Klage over fastholdelse af psykologisk undersøgelse trods patientens indsigelse om influenza

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere psykolog <****> for hendes behandling af <****> den 17. november 2008 på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, <****>, jf. psykologlovens § 12.

Hændelsesforløb

Den 30. maj 2008 faldt og slog hovedet. Hun havde herefter symptomer i form af synsforstyrrelser, hovedpine, træthed, øget søvnbehov, koncentrationsbesvær og manglende energi.

Den 5. juni 2008 blev hun vurderet på neurologisk afdeling, , og blev indlagt til observation for hjernerystelse.

Den 26. september 2008 blev der foretaget en neurologisk udredning, hvor der ikke blev fundet tegn på vedvarende neurologisk påvirkning efter hjernerystelsen.

Den 30. september 2008 blev hun indlagt på lukket ungdomspsykiatrisk afdeling, på grund af selvmordstanker.

Den 2. oktober 2008, blev hun overflyttet til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, .

Den 17. november 2008 var til psykologisk test hos psykolog , børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, . Resultatet af testen blev inddraget i en erklæring til Kommune.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, , den 17. november 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at havde influenza og feber, men at psykolog alligevel insisterede på at gennemføre en række psykologiske tests. Det er videre anført, at ikke var i stand til at deltage, og at hun græd det meste af tiden.

Nævnets afgørelse af klagen

Psykolog har ikke overtrådt psykologlovens § 12 ved sin behandling af den 17. november 2008 på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, . Det havde dog været hensigtsmæssigt, om psykolog ved sin tolkning af den delvist gennemførte undersøgelse havde medinddraget faktuelle oplysninger om sygdomsforløbet, det hidtidige skoleforløb og det faktiske faglige niveau i sin vurdering af, hvorvidt de foreløbige resultater kunne tolkes som et udtryk for varige indlæringsvanskeligheder. Det havde tillige været hensigtsmæssigt om psykolog havde overvejet en forbigående reduceret kognitiv funktionsevne som en mulig anden forklaring på de ekstremt lave præstationer på 3 af de 5 udførte kognitive tests.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. december 2008, at psykolog den 14. november havde præsenteret sig for og meddelt hende, hvornår testningen ville begynde. havde i dagene forinden haft feber, men om morgenen den 17. november 2008 var hun feberfri.

Det fremgår videre, at da mødte op på psykolog s kontor, begyndte hun at smågræde og tilkendegav, at hun var træt og ikke mente at det var muligt for hende at lave noget. Hun indvilligede efter noget tid i at forsøge. Herefter samarbejdede hun villigt, men efter ½ time tilkendegav hun, at hun var for træt til at fortsætte. Psykolog foreslog at gå over til ”selvrapporteringsskemaet” for børn og unge om eksekutive funktioner (BRIEF), hvilket indvilligede i, såfremt psykolog læste spørgsmålene højt. Da de næsten var færdige, fortalte , at hun mente, at hun var ved at få feber igen, og hun anmodede psykolog om at føle hende på panden, hvilket hun gjorde. Hun føltes varm, og blev opfordret til at få taget sin temperatur, når hun vendte tilbage til sit værelse. Forløbet varede 1 time og 20 minutter og blev afsluttet med grin og småsnak.

Det fremgår videre af journalen, at blev tilset af en læge senere på dagen, der konkluderede, at hun højst sandsynligt havde pådraget sig en virusinfektion, muligvis influenza.

I sin udtalelse til sagen har psykolog anført, at det var besluttet, at en psykologisk undersøgelse skulle medvirke til yderligere afklaring af s problematik samt diagnose og dermed optimere og målrette behandlingen. Hun har videre anført, at undersøgelsen skulle indeholde følgende tests: Test til vurdering af intelligens og kognitive funktioner hos voksne (WAIS-III), test med den projektive test Rorschach, besvarelse af BRIEF, adfærdsvurdering af udøvende funktioner (eksekutive funktioner: at få en idé, at planlægge, at udføre og at vurdere og eventuelt justere) fra selv, moderen, faderen og en lærer fra den interne skole.

Psykolog har endelig anført, at hun havde en forventning om, at de ville fortsætte testningen den følgende dag. Der blev gennemført 5 delprøver fra WAIS-III. Herunder 2 sproglige prøver: Ordforråd og ligheder samt 3 handleprøver: Billedudfyldning, tal-symbol kodning og blokmønstre.

Det fremgår af journalen, at der var markant forskel på resultaterne i de sproglige prøver og i handleprøverne. Såfremt dette mønster var fortsat i en fuld WAISS-III, ville dette indikere vanskeligheder svarende til den neuropsykologiske problematik kaldet nonverbale indlæringsvanskeligheder (NLD).

Psykolog s konklusion på den ufuldstændige test var ifølge journalen, at var en pige med mulige specifikke indlæringsvanskeligheder samt store vanskeligheder med social adfærd og eksekutive funktioner.

Psykolog har i sin udtalelse til sagen anført, at hun vurderede, at resultaterne og besvarelserne ikke var påvirket af s almene tilstand under testforløbet den 17. november 2008 i en grad, som gjorde dem uegnede til analyse, tolkning og vurdering. Hun har videre anført, at hun ikke fandt det relevant at inddrage oplysningerne om tidligere hovedtraume og seksuelle overgreb forud for indlæggelsen, i forhold til de gennemførte dele af den psykologiske undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at det er en almindelig kendt forudsætning for at kunne anvende kognitive tests, som f.eks. WAIS, at der foretages en konkret vurdering af, om der kan opnås stabil kontakt og motiveret samarbejde. Det er endvidere almindelig kendt, at tests, hvori der indgår måling af den medgåede tid til opgaveløsning, påvirkes negativt af indlæggelse, almen tilstand samt af medicin. De afgørende forudsætninger er, at testeren har sikret sig motiveret kooperation, og at man ikke forventer andet udbytte end et indblik i den øjeblikkelige kognitive status.

Det er nævnets vurdering, at psykolog på relevant vis skønnede, at det var rimeligt at påbegynde testningen efter at have haft kontakt med og med afdelingens personale.

Det er videre nævnets vurdering, at det var relevant at gennemføre en reduceret testning, idet psykolog på relevant vis vurderede, hvorvidt forudsætningerne for testning var til stede.

For så vidt angår den psykologiske undersøgelses konklusion (som var at var en pige med mulige specifikke indlæringsvanskeligheder samt store vanskeligheder med social adfærd og eksekutive funktioner), kan nævnet oplyse, at følgesymptomerne efter hjernerystelse (commotio) for langt de fleste patienters vedkommende er af op til tre måneders varighed. I denne periode er det velkendt, at man ved anvendelse af tests kan konstatere forbigående reducerede testpræstationer, hvorimod det sjældent konstateres på de såkaldte verbale prøver. I det omfang, at der var grund til at antage en vedvarende postkommotionel problematik hos , ville det have været nødvendigt at forholde sig til undersøgelsens fund i relation til denne generelle iagttagelse.

Nævnet skal dog hertil bemærke, at der var foretaget en grundig neurologisk udredning i september 2008 på mistanke om vedvarende hjernemæssig påvirkning fire måneder efter den akutte indlæggelse med commotio symptomer. På baggrund af denne udredning blev det konkluderet, at man kunne se bort fra dette som en forklaring på de aktuelle symptomer.

Nævnet kan dog oplyse, at enkelte patienter, ca. 10 %, alligevel har længerevarende plagsomme symptomer. Disse antager efterhånden en mere uspecifik og kronisk karakter, således at de ikke entydigt er kendetegnende for netop en tidligere hjernerystelse. Man ser ved psykologisk testning af kognitive funktioner i denne fase typisk let reducerede præstationer. Fund af svært reducerede testpræstationer bør give anledning til at overveje andre forklaringer, såsom mere alvorlig hjerneskade, eller mere sandsynligt, en længerevarende, men forbigående, psykisk betinget reduktion af den øjeblikkelige kognitive kapacitet.

Det er nævnets vurdering, at den markante forskel på resultaterne i de sproglige prøver og i handleprøverne principielt kan have været et udtryk for en reel og varig indlæringsproblematik, men oplysningerne fra den lægelige erklæring af 3. februar 2009 peger entydigt på et fagligt set normalt skoleforløb og moderens oplysninger er i overensstemmelse hermed.

Nævnet finder således, at psykolog handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. november 2008. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om psykolog ved sin tolkning af den delvist gennemførte undersøgelse havde medinddraget faktuelle oplysninger om sygdomsforløbet, det hidtidige skoleforløb og det faktiske faglige niveau i sin vurdering af, hvorvidt de foreløbige resultater kunne tolkes som et udtryk for varige indlæringsvanskeligheder. Det havde tillige været hensigtsmæssigt, om psykolog havde overvejet en forbigående reduceret kognitiv funktionsvene som en mulig anden forklaring på de ekstremt lave præstationer på 3 af de 5 udførte kognitive tests.