Klage over jordemoders underretning af kommunen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere jordemoder <****> i forbindelse med udfærdigelsen af underretning af 17. oktober 2013 til Kommune <****> vedrørende <****>, da jordemoderen har overtrådt autorisationslovens § 20, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at jordemoder <****> har videregivet oplysninger til Kommune <****> om <****> den 17. oktober 2013, da jordemoderen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At jordemoder ikke udviste tilstrækkelig omhu og uhildethed ved udfærdigelse af underretning af 17. oktober 2013 vedrørende til Kommune .

har blandt andet anført, at underretningen indeholder urigtige oplysninger og forkerte gengivelser af faktum. har endvidere anført, at det var unødvendigt at skrive i underretningen, at hun havde et forløb i distriktspsykiatrien.

2.       At jordemoder overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i sin underretning af 17. oktober 2013 til Kommune .

har blandt andet anført, at underretningen indeholdt urigtige oplysninger, som blev videregivet til Kommune med henblik på at skulle indgå i en sag hos dem.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i underretningen og journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 17. oktober 2013 fremsendte jordemoder en underretning vedrørende til Kommune .

Det fremgår af underretningen, at jordemoder var bekymret for s ufødte barn. Flere jordemødre havde oplevet hende som hektisk, meget talende og vanskelig at kommunikere med, og hun havde ved flere lejligheder blandt andet givet udtryk for, at hun ikke ville føde naturligt og kun amme sit barn i et døgn efter fødslen. Det var fra jordemødrenes side fundet vanskeligt at overbevise hende om det uhensigtsmæssige i dette. havde endvidere fravalgt at gå til jordemoder i på grund af uoverensstemmelser, som blandt andet skyldtes hendes egen undervægt og lille vægtøgning under graviditeten. Hertil kom, at barnet var vægtretarderet.

Videre fremgår det af underretningen, at jordemoder selv oplevede, at var hektisk og med en talestrøm, der lige akkurat kunne afbrydes. Historien var desuden usammenhængende og kaotisk, og hun var vanskelig at korrigere i sin opfattelse af tingene. Jordemoderen var endvidere opmærksom på, at havde et forløb i distriktspsykiatrien, og at hun tidligere havde selvmedicineret et søvnbesvær med cannabis. Dette forbrug havde hun i forbindelse med graviditeten nedsat til én til to joints om aftenen. Da jordemoderen konfronterede hende med dette, var afvisende overfor, at det skulle kunne skade barnet, og hun afviste at lade sig henvise til regionens familieambulatorie. Endelig var jordemoder bekymret for, om ville være i stand til at tilsidesætte sine egne behov.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en jordemoders underretning til en kommune om et barns forhold er en erklæring, jf. autorisationslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af § 153 i lov om social service, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

På baggrund af en ligeledes konkret vurdering finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som jordemoder udøvede, da hun vurderede, at der var behov for at underrette kommunen.

Oplysningen i underretningen om amning

har anført, at oplysningen i underretningen om, at hun ikke ønskede at amme sit barn i mere end et døgn, er forkert og ikke relevant for underretningen.

Det fremgår af journalen, at den 9. juli og den 19. august 2013 havde udtalt, at hun altid havde vidst, at hun ikke ville at amme. Hun var imidlertid indstillet på at amme i ét til to døgn efter fødslen for at se, om sutterefleksen virkede.

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen. Dette skyldes, at journalen er ført i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var klaget over behandlingen.

Disciplinærnævnet har desuden ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet lægger derfor til grund, at under konsultationerne den 9. juli og den 19. august 2013 har oplyst, at hun påtænkte at amme i ét til to døgn efter fødslen.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at det var berettiget, at jordemoder gik ud fra, at oplysningen om amning var korrekt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at anbefalingen ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er, at kvinder ammer deres nyfødte børn de første seks måneder.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at kvinder kan have forskellige begrundelser for ikke at ønske at amme, og at begrundelserne er private og fagpersonerne uvedkommende, idet der alene er tale om retningslinjer og ikke pligter.

På denne baggrund er det disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at anføre oplysningen om s ønsker til amning i underretningen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at formålet med en underretning er, at sundhedspersoner kan give udtryk for en bekymring. Det forhold, at ikke ønskede at amme i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, kan efter nævnets vurdering ikke antages at udgøre en bekymring for det ufødte barn.

Oplysningen i underretningen om ønsket kejsersnit

har anført, at oplysningen om hendes ønske om kejsersnit ikke er relevant for underretningen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kvinder i Danmark i nogle tilfælde kan vælge at få foretaget et kejsersnit alene på indikation af kvindens eget ønske. Det er således ikke nødvendigt, at der ligger tungtvejende argumenter til grund for ønsket.

På denne baggrund er det disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at anføre oplysningen om s ønsker til kejsersnit i underretningen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at formålet med en underretning er, at sundhedspersoner kan give udtryk for en bekymring. Det forhold, at ønskede kejsersnit, kan efter nævnets vurdering ikke antages at udgøre en bekymring for det ufødte barn.

Oplysningen i underretningen om barnets vægt

har anført, at oplysningen i underretningen om, at det ufødte barn skulle være vægtretarderet, er forkert og ikke relevant for underretningen.

Det fremgår af journalen, at den 4. september og den 2. oktober 2013 fik foretaget vækstscanninger. Disse viste en tilvækst på henholdsvis minus 18% og minus 21%.

Med samme begrundelse som ovenfor under afsnittet om amning finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen.

Disciplinærnævnet lægger derfor til grund, at det ufødte barns vægt var lavere end gennemsnittet.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at det var berettiget, at jordemoder gik ud fra, at oplysningen om barnets vægt var korrekt, og at det var relevant, at jordemoderen vurderede, at der var tale om en vægtretardering.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at anføre oplysningen om barnets vægt i underretningen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at formålet med en underretning er, at sundhedspersoner kan give udtryk for en bekymring. Det forhold, at barnets vægt var under gennemsnittet, kan efter nævnets vurdering ikke i sig selv antages at udgøre en bekymring for det ufødte barn, idet scanningerne i øvrigt ikke indikerede, at barnet skulle have taget skade.

Oplysningen i underretningen om s vægt

har anført, at oplysningen i underretningen om bekymring for hendes lave vægt er uberettiget og ikke relevant for underretningen.

Det fremgår af journalen, at var meget spinkel og havde en BMI på 16,6, samt at hun dyrkede meget motion, idet hun var elitegymnast. Hun havde termin den 26. december 2013.

Den 20. august 2013 er det noteret, at havde tabt sig et halvt kilo de seneste seks uger. Kosten blev derfor gennemgået, og hun blev opfordret til et større madindtag samt flere fedtstoffer. Hun var indstillet på at anskaffe sig en vægt og sætte ind på området.

Den 27. august 2013 havde taget 900 gram på. Hun havde desuden lavet logbog over sit madindtag samt vejet sig dagligt.

Den 2. oktober 2013 havde taget i alt tre kilo på. Hun førte fortsat logbog over sit madindtag samt vejede sig dagligt.

Endelig konstaterede jordemoder selv den 11. oktober 2013, at havde taget yderligere to kilo på, men fortsat var meget tynd.

Som anført finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen.

Disciplinærnævnet lægger derfor til grund, at havde en meget lav vægt under graviditeten.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at det var berettiget, at jordemoder gik ud fra, at oplysningerne om s vægt og udviklingen heri var korrekte.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at anføre oplysningen om s vægt i underretningen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at formålet med underretning er, at sundhedspersoner kan give udtryk for en bekymring. Det forhold, at var undervægtig, kan efter nævnets vurdering ikke i sig selv antages at udgøre en bekymring for det ufødte barn, idet der ikke var tegn på fejludvikling hos barnet, og idet tog konsekvens af sin lave vægt ved at føre logbog og veje sig dagligt.

Oplysningen i underretningen om s kommunikationsevner

har anført, at oplysningen i underretningen om, at hun var hektisk og svær at tale med, er forkert og ikke relevant for underretningen.

Det fremgår af journalen, at en jordemoder den 9. juli 2013 fandt hektisk og talende.

Den 20. og 27. august 2013 angav en anden jordemoder bekymring for s hektiske og meget talende fremtoning.

Endelig fandt jordemoder selv den 11. oktober 2013 hektisk og meget talende med konstante gentagelser og pludselige ændringer i emne.

har derudover haft fem kontakter til Sygehus , hvor hun har konsulteret andre fagpersoner, herunder både læger og jordemødre. Ingen af disse har noteret bekymringer om hendes fremtoning.

Som anført finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at det var berettiget, at jordemoder gik ud fra, at nogle af de jordemødre, der havde mødt , herunder hende selv, havde oplevet som værende hektisk og meget talende i sin fremtoning.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det i nogle tilfælde kan være relevant at anføre gravide kvinders kommunikationsevner i en underretning til kommunen, men at det i så fald forudsætter, at der blandt fagpersonerne er enighed om denne vurdering og opfattelse af kvinden.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke var enighed blandt de fagpersoner, der havde mødt om, hvorvidt hun fremstod hektisk og svær at tale med, idet flere ikke har noteret dette i journalen.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant at anføre oplysningen om s kommunikationsevner i underretningen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det kun var enkelte jordemødre, der havde oplevet hektisk og meget talende, og at det efter nævnets vurdering ikke kan udelukkes, at det var udtryk for nervøsitet over for netop disse.

Oplysningen i underretningen om s cannabisforbrug

har anført, at oplysningen i underretningen om et dagligt cannabisforbrug er forkert og ikke relevant for underretningen.

Af journalen fremgår, at jordemoder under konsultationen den 11. oktober 2013 konfronterede med, at der i en journal fra et forløb i distriktspsykiatrien fremgik, at hun led af søvnproblemer og brugte cannabis som selvmedicinering. oplyste hertil, at hun havde undersøgt påvirkningen af hendes ufødte barn og fundet, at cannabis var uskadeligt. Videre ønskede ikke at aflægge en urinprøve til undersøgelse af mængden af stoffet i urinen, ligesom hun afviste at blive henvist til familieambulatoriet.

Disciplinærnævnet finder på det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, om havde et forbrug af cannabis under graviditeten eller ej.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var berettiget, at jordemoder gik ud fra, at der kunne være tale om et cannabisforbrug under graviditeten.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at ikke under konsultationen benægtede forbruget, samt at hun ikke ønskede at aflægge en urinprøve, som kunne afklare spørgsmålet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at cannabis passerer moderkagen og koncentreres i fosteret, idet halveringstiden i organismen er lang. Der er lavet flere undersøgelser om stoffets betydning for fødselstidspunkt, fødselsvægt og barnets videre udvikling, men resultaterne er ikke entydige. Omvendt har undersøgelserne heller ikke bevist, at cannabis ikke har effekt på et ufødt barn.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at anføre i underretningen, at havde et forbrug af cannabis.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at forbrug af cannabis under graviditeten kan påvirke barnet både i fostertilstanden og i forbindelse med fødslen, og at dette forhold efter nævnets vurdering må antages at udgøre en bekymring for det ufødte barn.

Oplysningen i underretningen om s psykiatriske forløb

har anført, at det ikke var relevant at skrive i underretningen, at hun havde et forløb i distriktspsykiatrien.

Det fremgår af journalen, at aktuelt havde et forløb i distriktspsykiatrien.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at anføre i underretningen, at havde et forløb i distriktspsykiatrien.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at forløbet var aktuelt, og at det efter nævnets vurdering ikke kan udelukkes, at det kunne udgøre en bekymring for det ufødte barn.

Vurderingen af, at muligvis havde vanskeligheder med at tilsidesætte egne behov

har anført, at der ikke var grundlag for at vurdere, at hun kunne have vanskeligt ved at tilsidesætte sine egne behov.

Det fremgår af journalen, at der under forløbet i s graviditet blandt andet blev drøftet emner om fødselsmetode, amning, BMI, vægtstigning, talestrøm og cannabisforbrug, og at der ikke altid var enighed mellem sundhedspersonen og om, hvorvidt hendes beslutninger var hensigtsmæssige.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke ud fra en samlet betragtning af oplysningerne om er grundlag for at antage, at hun ikke ville være i stand til at tilsidesætte sine egne behov.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne om s holdning til blandt andet fødselsmetode, amning, BMI, vægtstigning, talestrøm og cannabisforbrug efter nævnets vurdering ikke nødvendigvis indikerer, at hun ikke kunne tage vare på sit barn.

Samlet vurdering

På denne baggrund er det disciplinærnævnets vurdering, at jordemoder handlede med omhu ved sin udfærdigelse af underretningen om til Kommune den 17. oktober 2013, idet der var tilstrækkeligt grundlag for at foretage underretning.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at jordemoder ikke handlede med uhildethed ved sin udfærdigelse af underretningen om til Kommune den 17. oktober 2013, idet underretningen indeholder oplysninger, som ikke var relevante henset til formålet med underretning.

Samlet finder disciplinærnævnet, at jordemoder ikke handlede med omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af underretningen om til Kommune den 17. oktober 2013.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en jordemoder skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En jordemoder kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at ikke havde givet samtykke til, at jordemoder kunne videregive oplysninger til Kommune .

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at en jordemoder i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Den ovenfor nævnte § 153 i lov om social service er en sådan pligtbestemmelse.

Som anført under klagepunkt 1 finder disciplinærnævnet, at underretningen indeholder oplysninger, som ikke var relevante henset til formålet med underretning.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at underretningen indeholder oplysninger, som ikke kan antages at have væsentlig betydning for Kommune s sagsbehandling.

Jordemoder s videregivelse af disse oplysninger er således ikke omfattet af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, og kræver dermed samtykke fra .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at jordemoder har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om .