Vagtlæges manglende tilsyn af symptomer på koldbrand hos diabetespatient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 5. marts 2016 hos Lægevagten i Region , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 26. februar 2016 hos Klinik , da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af den 4. februar 2016, hos Hjemmeplejen i Kommune , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hans behandling af , i perioden fra den 8. februar til den 7. marts 2016, hos Hjemmeplejen i Kommune , da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling hos Hjemmeplejen i Kommune i perioden fra den 4. februar til den 7. marts 2016.

har blandt andet anført, at hun henset til sine symptomer og sår på fødderne ikke blev relevant behandlet.

• At ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos Klinik , den 26. februar 2016.

har blandt andet anført, at hun ikke blev relevant undersøgt, herunder at hun ikke fik en tid til konsultation.

• At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge hos Lægevagten i Region den 5. marts 2016.

har blandt andet anført, at hun ikke blev visiteret til konsultation.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var kendt med sukkersyge type 2, og var kendt med tryksår samt vævsdød på hælene.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 4. februar 2016 blev på 47 år tilset af sygeplejerske 1, Hjemmeplejen i Kommune , som led i en løbende sårpleje af nogle tryksår på hendes hæle. udførte selv sårplejen. Hun klagede over voldsomme smerter i sine to yderste tæer på højre fod, der nogle gange var blålige, og hun overvejede at kontakte et sårambulatorie.

Den 8. februar 2016 modtog sårpleje af sygeplejerske 2. Hendes smerter i hælene var aftaget, men hendes fødder føltes brændende og med meget svien. Hun var stoppet med antibiotisk behandling, da hun mente, at hendes smerter kunne skyldes en allergisk reaktion. Det blev noteret, at såret på den højre hæl var i nydannelsesfasen og at der var vævsdød på såret ved den venstre hæl, på vej til at løsne sig, og at der alt i alt var en fin helingsproces.

Den 11. februar 2016 modtog igen sårpleje af sygeplejerske 2. Den brændende følelse i hendes fødder var forsvundet efter stop af den antibiotiske behandling.

Den 18. februar 2016 modtog endnu engang sårpleje af sygeplejerske 2. Det blev af sygeplejersken noteret, at der var fin heling af sårene, men eventuelt tilkommet et nyt.

Den 22. februar 2016 blev tilset af sygeplejerske 2, der noterede, at hendes to yderste tæer på højre fod var tydeligt hævede og misfarvede. Dertil havde tæerne defekter og sprækker, ligesom de væskede. Sygeplejersken anbefalede, at der blev foretaget tilsyn ved sårambulatoriet, i forbindelse med, at skulle indlægges til en skulderoperation den 24. februar 2016.

Den 26. februar 2016 tilså sygeplejerske 2 igen . Sygeplejersken noterede, at der var hårde blodvabler på hendes to yderste tæer, der var fremkommet grundet uhensigtsmæssig gang. Der blev fjernet død hud, og forfoden blev givet let massage.

Den 1. marts 2016 modtog igen sårpleje fra sygeplejerske 2, der kunne konstatere, at der stadig var en blodvabel, og at hun havde smerter i tæerne. Dog var der en let fremgang.

Den 4. marts 2016 tilså sygeplejerske 2 på ny , der nu havde flere smerter indvendigt i foden.

Den 7. marts 2016 modtog igen sårpleje fra sygeplejerske 2. Ved sygeplejerskens ankomst var grædende på grund af smerter i sin højre fod. Foden var varm, spændt, hævet, og havde rødme omkring blodvablen på siden af lilletåen. Der blev ringet efter en ambulance, der skulle tage hende til vurdering på et sygehus. Hun blev herefter indlagt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er sædvanlig praksis, at hjemmesygeplejersker lader en borger, der er mentalt og kognitivt velfungerende, varetage kontakt til læger og behandlingssteder, og selv træffe aftaler om behandlinger og kontroller.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at fodsår er en almindelig forekommende komplikation til diabetes. Ligeledes er nedsat følelse samt føleforstyrrelser i ben og fødder også en kendt komplikation hos diabetespatienter. Cirkulationen i de små blodkar kan også være hæmmet, ligesom der kan opstå komplikationer i form af koldbrand og vævsdød på denne baggrund.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at sårpleje ikke altid kan forhindre forværring af vævsdød. Tilstanden kan opstå inden for dage, og nogle gange timer, hvis patienten har gået forkert på foden eller haft trykkende fodtøj på. Dette kan i nogle tilfælde ikke mærkes af patienten på grund af føleforstyrrelser.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 1 foretog en relevant behandling, idet hun overværede sårplejen og tilså såret. Det var tilstrækkeligt at lade forestå en eventuel kontakt til sårambulatoriet, idet hun var kognitivt velfungerende.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 2 behandlede relevant, idet han ved observation af smerter eller forværring aftalte med hende, at hun skulle kontakte en læge eller vagtlæge.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at sygeplejerske 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved hendes behandling af den 4. februar 2016 hos Hjemmeplejen i Kommune .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at sygeplejerske 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved hans behandling af i perioden fra den 8. februar til den 7. marts 2016 hos Hjemmeplejen i Kommune .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 26. februar 2016 ringede til praktiserende læge , Klinik , da hun havde stærke smerter i sin højre fod. Problematikken blev beskrevet som en blodig vabel.

Det fremgår af udtalelse fra praktiserende læge , at blev bedt om at få hjemmesygeplejen til at vurdere problemet og kontakte lægen med en vurdering. Dette skyldtes, at havde sundhedsfagligt personale kommende i hjemmet, samt at hendes problem efter lægens vurdering ikke krævede lægelig bedømmelse samme dag.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant, at praktiserende læge bad om en vurdering fra hjemmesygeplejen, der kom i s hjem flere gange hver uge, idet hendes symptomer ud fra hendes beskrivelse ikke krævede akut behandling.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det var fagligt forsvarligt, at praktiserende læge ikke foretog sig yderligere, idet han ikke efterfølgende blev kontaktet af hjemmesygeplejen eller .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. februar 2016 hos Klinik .

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 5. marts 2016 henvendte sig telefonisk til Lægevagten i Region , hvor vagtlæge tog imod hendes opkald, idet hun i tre uger havde haft smerter i to tæer på sin højre fod. Hun angav, at hun ikke kunne tåle Tradolan, samt at hjemmeplejen ikke mente, at der var tale om en infektion. Vagtlæge rådgav om at søge egen læge, idet hun uden held havde forsøgt sig med de smertestillende præparater, som vagtlægen havde mulighed for at ordinere.

Disciplinærnævnet har til brug for sagens behandling indhentet lydfil fra opkaldet den 5. marts 2016.

Det fremgår af lydfilen, at s tæer var hårde og blå, og at foden var hævet. Hun angav, at hun havde taget to Panodil og to Ibuprofen 600 mg, og at hun stadig var smerteplaget. Hun angav videre, at Kodein var prøvet uden held, og at hun blev svimmel af Tradolan.

Det fremgår videre af lydfilen, at vagtlæge forklarede, at da hun ikke kunne tåle Tradolan, var næste skridt morfin eller Ketogan, og at det kun var egen læge, der måtte udskrive disse præparater. Videre forklarede vagtlæge , at man i Lægevagten ikke kunne hjælpe hende, særligt når hun havde haft smerter i tre uger, hvorfor hun skulle gå til egen læge den følgende mandag.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at tør koldbrand er en følgetilstand til sygdom eller skade, der medfører nedsat eller ophævet blodtilførsel til kroppen. De sygdomme, der overvejende giver koldbrand er diabetes, åreforkalkning og blodprop i en pulsåre. Koldbrand opstår oftest i tæer og de yderste dele af benet. Den manglende blodtilførsel fører til, at vævet i det påvirkede område dør. Dette medfører indledningsvist stærke smerter, hvorefter huden bliver blålig, og til slut helt sort. Koldbrand kræver akut tilsyn og behandling, der kan inkludere amputation af legemsdelen, hvori koldbranden er opstået.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge burde have reageret på s beskrivelse af, at hendes tæer var blå og hårde, og visiteret hende til konsultation på denne baggrund.

Det fremgår af partshøringssvar fra vagtlæge , at han vurderede, at s smerter skyldtes en overbelastning af foden, samt blodvabler, der var tilkommet som følge af overbelastningen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at blå og hårde tæer er sædvanlige symptomer på koldbrand, samt at blodvabler og overbelastning ikke medfører disse symptomer.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge ikke foretog et korrekt fagligt skøn af s tilstand.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. marts 2016 ved Lægevagten i Region .

ooo00ooo

Kommentarer fra vagtlæge af den 26. marts 2018, er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. august 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2, stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
…
§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Styrelsen for Patientsikkerhed eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.