Manglende samtykke til videregivelse

Overlæge får kritik for ikke at have sikret sig patientens samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger til sygehusets administration i forbindelse med deres behandling af en ansøgning om godtgørelse.

Sagsnummer:

21DNU55

Offentliggørelsesdato:

22. september 2021

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Kategori:

Patientrettigheder

Der gives kritik til:

- overlæge (aut. ID ) for brud på sin tavshedspligt.

Det betyder, at overlæge har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over:

  • at overlæge har brudt sin tavshedspligt ved uden samtykke at videregive oplysninger om til Region s rejsekontor den 11. marts 2019.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

var godkendt til højt specialiseret behandling i udlandet, og skulle til Belgien i perioden fra den 19. marts til den 12. april 2019 i forbindelse med sin behandling på hospitalet i . ansøgte i den forbindelse Region s rejsekontor om godtgørelse til sig selv og sin ledsager.

Den 26. februar 2019 sendte regionens rejsekontor en besked til om, at de havde modtaget en forhåndsgodkendelse fra Sundhedsstyrelsen på hans henvisning til behandling i udlandet, og at al rejsebestilling skulle gå gennem regionens rejsekontor.

bad regionen om at få en ledsager med under sit ophold i Belgien.

Regionens rejsekontor vurderede, at var berettiget til ledsager til at komme og hente ham, men ikke under selve indlæggelsen.

Den 11. marts 2019 kl. 10:14 sendte en e-mail til Region s rejsekontor. Som dokumentation for sit behov for ledsager under hele opholdet vedhæftede han blandt andet en udtalelse fra sygehuset i fra den 28. april 2017. Det fremgår af udtalelsen, at siden 1997 har .

har endvidere oplyst, at han selv har sendt adskillige lægefaglige vurderinger fra sin behandlende professor og læger på samt sin praktiserende læge til rejsekontoret.

Regionens rejsekontor sendte den 11. marts 2019 kl. 14:23 en e-mail til overlæge , hvor de bad ham om en lægefaglig vurdering af s behov for ledsager under indlæggelsen i Belgien.

Overlæge sendte som svar en e-mail den 11. marts 2019 kl. 16:40 til Region s rejsekontor.

Det fremgår af mailen, at havde i den 29. maj 2017, og at han i efterforløbet havde komplikationer, som han blandt andet var indlagt med på sidst i januar 2018, men at afdelingen ikke havde set ham siden da.

Det fremgår, at overlæge ud fra ovenstående, og hvad han kunne læse sig til ud fra s journal, vurderede, at var planlagt til opfølgning af den primære operation med udbedring af de komplikationer, der opstod efterfølgende .

Det fremgår, at overlæge vurderede, at hvis skulle have lavet tilsvarende indgreb på , ville han blive indkaldt til operationsplanlægning og tilsyn ved anæstesilæge dagen inden indgrebet, hvilket ofte gøres ambulant. Det fremgår, at da ville skulle møde ind fastende på operationsdagen, og det efterfølgende indlæggelsesforløb ville være individuelt.

Det fremgår endelig, at ved en operation på ikke ville få tilbudt at have en pårørende medindlagt, og de medsendte dokumenter ændrede ikke overlæge s vurdering af behov for ledsager.

Regionens rejsekontor sendte den 12. marts 2019 kl. 09:32 mailkorrespondancen med blandt andre overlæge til som afgørelse på hans ansøgning om godtgørelse til ledsager.

Det fremgår af klagen, at overlæge i en e-mailkorrespondance med tre andre videregav fortrolige oplysninger om . har som dokumentation vedlagt mailkorrespondancen af 12. marts 2019.

På baggrund af Region s fremsendelse af e-mailkorrespondancer af 11. og 12. marts 2019 finder disciplinærnævnet ikke grundlag for at fastslå, at overlæge sendte sin e-mail af 11. marts 2019 videre til andre end rejsekontoret.

Overlæge har oplyst, at han har haft flere samtaler med Sundhedsstyrelsen om kaution for s behandling i udlandet, fordi , , er den afdeling i Danmark, der forestår den kirurgiske behandling af patienter, der .

Overlæge har oplyst, at han udarbejdede et svar til Region s rejsekontor på foranledning af, at havde søgt om rejsegodtgørelse for ledsager til behandling ved hospitalet i .

Overlæge har oplyst, at han ikke har været involveret i den primære ansøgning om kørselsgodtgørelse til ledsager til behandling i udlandet. Han har oplyst, at han blev kontaktet af rejsekontoret, hvor havde ansøgt om kørsels- /rejsegodtgørelse til ledsager, fordi rejsekontoret ønskede en lægelig vurdering af behov for ledsager, hvilket han gav efter bedste evne på baggrund af sit kendskab til og det planlagte besøg.

Overlæge har endelig oplyst, at afdelingen ikke primært har med ansøgningerne at gøre, men giver, når de bliver bedt derom, en lægelig vurdering af behov.

har oplyst, at han på intet tidspunkt har givet sit samtykke til, at overlæge eller må videregive oplysninger om ham.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personer og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger. Det følger af sundhedslovens § 40.

Disciplinærnævnet vurderer, at oplysningerne om s operation i og oplysningerne om, at han efter forløbet havde komplikationer, som han blandt andet var indlagt med på sidst i januar 2018, er fortrolige oplysninger.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at det er oplysninger om s helbredsforhold.

Videregivelse af oplysninger, der er fortrolige efter deres karakter, er alene uberettiget, såfremt modtageren ikke allerede var bekendt med oplysningerne.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på

  • at selv havde indsendt en udtalelse fra hospitalet i , hvoraf det fremgik, at han havde .
  • at Region s rejsekontor derfor allerede var bekendt med, hvilken operation havde fået foretaget.

Disciplinærnævnet vurderer, at Region s rejsekontor imidlertid ikke var bekendt med, at havde haft komplikationer efter operationen og været indlagt på sidst i januar 2018.

En sundhedsperson kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Kravet om patientens skriftlige samtykke gælder, uanset om sundhedspersonen videregiver oplysningerne til ikke-sundhedsfaglig behandling inden for sundhedssektoren, fx til sygehusets administration.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde uden patientens samtykke videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Sundhedspersonen skal dog inden videregivelsen, forsøge at indhente patientens samtykke, medmindre der foreligger særlige grunde. Det følger af punkt 5.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Den person, der er i besiddelse af og skal videregive oplysninger har ansvaret for at sikre sig, at der er afgivet samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1. Dette følge af § 10, stk. 3 i bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere overlæge for videregivelse af oplysninger om den 11. marts 2019.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på

  • at ikke havde givet sit samtykke til, at overlæge kunne videregive oplysninger om ham til regionens rejsekontor.
  • at overlæge skulle have sikret sig, at regionens rejsekontor indhentede oplysningerne om med hans samtykke.
  • at videregivelse af oplysninger uden samtykke ikke kan ske til brug for en myndigheds behandling af en ansøgningssag, idet ansøgeren selv råder over, hvilke oplysninger denne ønsker at bidrage med til sagens behandling og således også må være forberedt på, at sagen kan få et udfald, der ikke er til ansøgerens fordel, såfremt ansøgeren ikke ønsker, at myndigheden kan indhente de oplysninger, som myndigheden finder relevante.
  • at der således ikke var lovlige grunde til, at der kunne videregives oplysninger om uden hans samtykke.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge ikke kunne videregive oplysningerne om til regionens rejsekontor den 11. marts 2019.

På baggrund af ovenstående finder disciplinærnævnet, at overlæge handlede i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse den 11. marts 2019 af oplysninger om til Region s rejsekontor.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
  • § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

  • § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
  • § 43 om videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål
  • § 44 om samtykke

Bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

  • 10, stk. 3 om samtykke til videregivelse og indhentning til andre formål end behandling

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

  • Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke
  • Punkt 6.4.2 om samtykkets form ved videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål